Der skal gøres noget i dag, og vi må ikke vente flere år med at tage den store klimakamp og for alvor gøre noget for at bekæmpe globale temperaturstigninger.

Sådan lyder det fra interesseorganisationen Greenpeace, efter at FN's Klimapanel i nat har offentliggjort en omfattende rapport, der blandt andet har set på, hvilken forskel det gør for klimaet, om temperaturen er steget med 1,5 eller to grader i år 2100.

For det kan faktisk lade sig gøre at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader frem mod 2100 frem for 2 grader.

- Videnskaben har aldrig været så klar i mælet før. Den siger dybest set, at vi står over for en skillevej, og at de næste 15-20 år vil være afgørende for, om vi når det, siger klimapolitisk rådgiver Jens Mathias Clausen og fortsætter:

- Det er fint nok, at vi taler om de langsigtede mål i 2030 eller 2050, fordi de udstikker en retning. Men hvis ikke gør noget i dag og i morgen, så kan det være meget svært at undgå de mest katastrofale ændringer. Det siger rapporten helt klart, så nu er bolden spillet videre til politikerne.

Alle verdens lande har de seneste dage været samlet i Sydkorea, hvor de har diskuteret hvilke konklusioner i rapporten, der for alvor skal være fokus på.

Rapporten peger blandt andet på, at man er nødt til at have meget ambitiøse mål om at nedbringe CO2-udledningen.

Allerede i 2030 skal udledningen være reduceret med 45 procent i forhold til niveauet i 2010, og blot 20 år efter skal udledningen skal være helt neutraliseret, hvis målet om en temperaturstigning på ikke mere end 1,5 grader skal realiseres.

- Det er muligt at begrænse opvarmningen til 1,5 grader inden for de kemiske og fysiske love, men det vil kræve hidtil usete forandringer, siger Jim Skea, en af formændene i en arbejdsgruppe under klimapanelet, i en pressemeddelelse.

Minister: CO2-udledning skal reduceres markant

Landets klimaminister, Lars Christian Lilleholt (V), ser også med stor bekymring på rapportens konklusioner.

Han fortæller, at han vil bruge rapporten som løftestang, når han skal diskutere klima internationalt.

- Der er brug for handling, både nationalt, i EU og globalt. Jeg har en helt klar fornemmelse af, at det har bundfældet sig, at vi ikke bare kan sidde med hænderne i skødet, siger ministeren til Ritzau.

Og ministeren og resten af regeringen har faktisk allerede i morgen mulighed for at tage tyren ved hornene.

I morgen fremlægger den nemlig sit klimaudspil for 2020 til 2030. Det skal vise, hvor Danmark skal reducere CO2-udslippet i blandt andet landbruget og i transportsektoren.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har allerede givet en lille bid af udspillet, da han fra Folketingets talerstol sagde, at regeringen har ambition om, at hver eneste nye bil i Danmark skal være en el-bil eller anden form for nul-udledningsbil om 17 år.

Hos Greenpeace glæder man sig dog ikke for tidligt.

- Vi er spændte på at se, om der er løsninger og penge til at udfase diesel- og benzinbiler. Det er fint, at man har nogle gode mål, men i virkeligheden er det vigtigste, hvad de gør, når de har mulighed for det. Klimaplanen skal være på linje med, hvad rapporten siger, siger klimapolitisk rådgiver Jens Mathias Clausen, der også har en række andre ting på klimaønskelisten.

- Vi håber, at regeringen for første gang gør noget seriøst ved landbruget, for eksempel ved at se på kødproduktionen, siger han.