Grøn vækst flader ud: Skiftet til vedvarende energi går alt for langsomt

Fortsætter vi sådan, når vi ikke målene i global klimaaftale, siger det Internationale Energiagentur.

Over en-tredjedel af det danske energiforbrug er grønt. Her ses Vindmølleparken Gøttrup. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

På verdensplan bliver der hvert år produceret mere vedvarende energi end året før.

Det er rigtig godt. For flere solceller og vindmøller betyder mindre CO2 i atmosfæren, og derved kan vi mindske de globale klimaforandringer.

Men selv om der kommer mere grøn energi, er det stadigvæk langt fra nok til at nå de mål, som 196 lande blev enige om i 2015, da de underskrev aftalen om klimaets fremtid: Parisaftalen.

Brian Vad Mathiesen er professor på Aalborg Universitet, og forsker i hvordan vi mest effektivt kan overgå til vedvarende energiformer. Han understreger, at det er vigtigt at notere, at produktionen af grøn energi på verdensplan trods alt stiger hvert år.

- Men når det er sagt, skal vi højere op, hvis vi skal nå målene, siger han efter at have gennemgået de nye tal.

Gorm Bruun Andresen er lektor på centeret iCLIMATE på Aarhus Universitet er enig.

- Det er godt, at mængden af ny vedvarende energi stiger globalt, men jeg ville da ønske, at det steg nok til at nå Paris-målene, siger han.

Vi har ikke råd til at trykke på ’pause’

Men for at gøre det, skal verdens politikere frem med den helt store pengepung, mener Gorm Bruun Andresen.

- Vind og solenergi er i dag typisk billigere at producere end olie, kul og gas – og det betyder, at de ofte bliver valgt, når der skal bygges nyt. Men hvis vi skal nå Paris-aftalen, er vi nødt til i stor stil at tage gamle kul, olie- og gasværker ud af drift før tid og erstatte dem med bæredygtig produktion. Det koster mange penge, forklarer han.

Konkret skal den globale energiproduktion fra vedvarende energikilder øges med 300 GW hvert år fra 2018 til 2030 for at nå Paris-aftalen.

I 2018 var det tal kun på 177 GW/året.

Det svarer altså til, at væksten er under 60 procent af det nødvendige, Det Internationale Energiagentur, IEA, på deres hjemmeside.

Men værre er det, at tallet lå på samme niveau i 2016 og 2017. Fortsætter den tendens, arbejder vi os altså ikke engang op imod de gyldne 300 GW.

- Verden har ikke råd til at trykke på ’pause’ når det gælder udvidelsen af vedvarende energiformer, og regeringer er nødt til at reagere hurtigt for at rette situationen og få udviklingen af nye projekter til at gå hurtigere, konkluderer Fatih Birol, som er direktør i IEA.

Fremtiden er vind og sol

Hvis man dykker ned i tallene, viser det sig dog, at de forskellige grønne energiformer udvikler sig forskelligt.

Der er stadig global vækst i vandkraft, men ikke på samme niveau som tidligere.

- Det overrasker mig faktisk ikke. I mange udviklede lande, fx i Europa, er de mest oplagte områder til det allerede blevet udnyttet. Hvis man skal have mere vandenergi, vil det blive mere besværligt og måske gå ud over naturbevarelse, forklarer Gorm Bruun Andresen.

Ser man derimod på de typer energi, der i høj grad kan ekspanderes i de kommende år, nemlig vind og sol, er udviklingen en anden. Her stiger produktionen år for år, men ikke i en grad, der kan gøre, at vi når målene i Parisaftalen.

- Det er mere skalerbare teknologier, og derfor er det vigtigere at fokusere på, hvorfor de er stagneret, siger Gorm Bruun Andresen.

Vi skal have flere lande med

Det skyldes ikke, at vind og sol er en dyr energiløsning. Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet understreger, at de rent økonomisk faktisk er de energiformer, der giver mest mening i dag.

- Landvind er langt den billigste måde at producere strøm på i dag. Men også havvind og solenergi er ved at kunne konkurrere økonomisk med kul, olie og gas, fortæller han.

Alligevel er væksten fladet ud, selv i et land som Danmark, der ellers er kendt for især at udnytte vindens potentiale.

- I Danmark har udviklingen i en årrække været ganske fornuftig – men vi kan se, at den også stagnerer herhjemme nu, fortæller han og uddyber, at det formentlig skyldes, at vi lige nu ligger i dødvande mellem to energiaftaler.

Men det er faktisk ikke i lande som Danmark, at de mest lavthængende vedvarende-energi-frugter kan plukkes mere. Ifølge de nye tal kunne det derimod være i fx være Japan og Indien.

- Vi har trods alt en rimelig god udvikling i Europa, USA og Kina – selv om den godt må gå hurtigere. Men hvis vi kan få lande med, der nærmest slet ikke har været med tidligere, så er der et stort potentiale der, siger Brian Vad Mathiesen.