Grønland melder sig ind i Parisaftalen

Muligheden for minedrift har holdt Grønland ude af international klimaaftale, men nu vil de med.

Múte Bourup Egede har længe talt for, at Grønland skulle gå med i Parisaftalen. (Foto: Klaus Bach © DR)

RETTELSE: I en tidligere version af artiklen blev den grønlandske regeringsleder kaldt landsstyreformand. Det er en forældet betegnelse, som nu er rettet til selvstyreformand. Vi beklager fejlen.

Grønland slutter sig til Parisaftalen.

Det har selvstyreformand Múte B. Egede meldt ud på klimatopmødet i Glasgow.

- Vi skal alle gøre noget, siger han fra talerstolen.

- Vi vil leve op til vores navn Grønland, siger han med tryk på grøn.

Da verdens lande i 2015 underskrev aftalen og gav håndslag på ikke at lade temperaturen på kloden stige mere end 1,5 og maksimalt to grader, valgte Grønland at stå udenfor.

Grunden var landets ønske om at opbygge en stor mineindustri, som ville skæppe godt i landskassen, men samtidig føre til en større udledning af drivhusgasser.

Dobbelt op

I alt ville landets udledningerne stige med 45 procent, hvis mineprojektet blev gennemført har en redegørelse tidligere vist.

Vejen for beslutningen har været banet, siden partiet Inuit Ataqatigiit (IA) vandt regeringsmagten fra Siumut.

IA vandt netop valget på modstanden mod mineprojektet på Kvanefjeld, hvor der efter planen skulle udvindes sjældne jordarter og uran. Og allerede under valgkampen luftede Múte B. Egede ønsket om at melde sig ind i Parisaftalen.

Selv om Grønland nu vil være med i Parisaftalen, har de endnu ikke sat sig et klimamål for, hvor meget de vil reducere deres udledning af drivhusgasser.

Det vil de først gøre, når de er blevet formelt optaget i Parisaftalen. Men Múte B. Egede lover, at det bliver "ambitiøse mål".

En meget lille forskel

Grønlands samlede udledning af drivhusgasser er meget beskeden. Landet udleder omkring en halv million ton - det er under en fjerdedel af, hvad den danske cementfabrik Aalborg Portland alene udleder.

Derfor kommer det altså ikke til at have den store betydning for de globale udledninger.

Men nyheden glæder alligevel Helene Hagel, der er klimapolitisk leder i Greenpeace.

- Det er glædeligt, at Grønland nu melder sig ind i det globale klimasamarbejde, men det er også det åbenlyst eneste rigtige at gøre, siger hun.

- Det giver jo ikke meget mening, at de områder, der rammes hårdest af klimakrisens konsekvenser, ikke deltager i de internationale bestræbelser på et fælles modsvar på dem.

Men Grønland udleder jo stort set intet. Er det ikke lige meget?

- Samler man alle de stater, nationer og byer, der selv mener, at de er for små til at gøre en forskel i global sammenhæng, dækker det størstedelen af verdens udledninger. I kampen mod klimakrisen er alle bestræbelser på at nedbringe udledninger vigtige og ingen er for små, siger hun.

FacebookTwitter