Grønland står på den ene side som en bjergtagende, sneklædt skønhed, men på den anden side også som et symbol på den globale opvarmning, hvor indlandsisen gradvist mister sin magt.
Men netop under den kilometertykke indlandsis bliver sten og klipper knust og stødt til et meget finkornet materiale, kaldet gletsjermel. Med smeltevandet skylles det ud i vandløb, søer og fjorde.
Og dette mel, der kan ligne gråt mudder, kan have en rolle at spille i klimakampen.
Det viser i hvert fald to nye studier med geolog og professor Minik Rosing fra Københavns Universitet i spidsen.
Dels kan det bruges til at få et større udbytte af de såede afgrøder, og dels kan det støvsuge atmosfæren for CO2 - og derfor er det også med store forhåbninger, at resultaterne vises frem.
- Vi håber på, at det kan være med til at trække CO2 ud af atmosfæren, siger Minik Rosing.
- Samtidig er fødevarer ikke en selvfølgelighed, og vi har et behov for at få en større fødevareproduktion til den voksende befolkning i verden.
Det er Rosing, der selv har døbt det finkornede, næringsrige materiale "gletsjermel".
Kan gøre indhug i Danmarks CO2-regnskab
Forskerne bag studierne har spredt det fine pulver på marker Syddanmark og i Ghana, og resultatet er blandt andet, at gletsjermel er i stand til at binde store mængder CO2.
Teknikken kaldes "forstærket forvitring".
Atmosfærens indhold af CO2 er nemlig reguleret af, at CO2 reagerer med mineralerne i jordskorpen.
Forvitring er så den proces, hvor CO2 fra atmosfæren opløses og bliver til kulsyre, der kan opløse gletsjermelet. Her bliver kulsyre omdannet til andre kulstofholdige forbindelser, der ikke vender tilbage til atmosfæren som drivhusgasser.
- Forstærket forvitring er så, når man øger det overfladeareal, som bliver angrebet af de her syrer. Det kan man gøre ved at knuse mineraler og sprede dem ud, eller man kan gøre det smartere ved at finde mineraler, der allerede er knust, og sprede dem ud, siger Minik Rosing.
Det gør det altså på den måde muligt at reducere mængden af CO2 i atmosfæren på kortere tid.
Når der bliver strøet 50 ton gletsjermel ud på én hektar landbrugsjord, vil det på den måde støvsuge atmosfæren for 728 kilo CO2, er forskerne nået frem til.
De har også regnet sig frem til, at hvis man spreder gletsjermel ud på samtlige marker i Danmark, hvor forholdene er de samme som på forsøgsmarken, vil man kunne indfange 27 millioner ton CO2 i løbet af et årti. Den samme mængde CO2, som Danmark udleder på et helt år.
Den effekt har været vigtig at påvise.
- Der er ingen grund til at gøre det, hvis det ikke har en reel effekt, siger Minik Rosing.
- Hvis det skal spille en rolle indenfor CO2-handel, så skal det også være dokumentérbart.
Grønland lader heldigvis heller ikke til at løbe tør for gletsjermel. Ifølge forskerne produceres der helt naturligt mere gletsjermel hvert år, end man "med rimelighed kan nå at udvinde". Det betyder ifølge dem, at projektet kan udvides til global skala, hvis der er andre, der kan se idéen i det.
Men når man skal transportere de mange tons gletsjermel i store skibe, så kræver det både en masse diesel og en masse penge. Minik Rosing anerkender også, at man skal være opmærksom på, om fordelene overstiger ulemperne.
- For at man kan lave en analyse af det, så skal man have en mere klar idé om, hvordan man indvinder det i stor skala, transporterer det i stor skala og får det ud til slutbrugerne i stor skala, siger han.
Virker især godt i Ghana
Gletsjermelet havde også en effekt på afgrøderne på forsøgsmarkerne.
I Danmark viste det sig, at gletsjermelet det første år - men ikke de følgende to år - førte til et lidt bedre høstudbytte. Det steg konkret 24 procent for majs og 19 procent for kartoffelknolde på de forsøgsmarker, som havde fået tilført gletsjermel.
Men i Ghana viser det sig, at melet er endnu bedre som gødning på de testede majsmarker.
Her steg høstudbyttet med hele 35 procent i gennemsnit og fortsatte sæson efter sæson. Her ligger forklaringen nok især i, at jorden i Ghana ikke er så næringsholdig som herhjemme.
- Det gør en større forskel på en dårlig jord end på en god jord. I starten havde vi primært tænkt, det var i troperne og subtroperne, at det ville være relevant, men det var overraskende, at det havde så god effekt på danske jorde, siger han.
Overfor Politiken siger Mogens Humlekrog Greve fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, som også har arbejdet med gletsjermel-projekter i Sydgrønland, at "det ikke er umagen værd" at hente gletsjermelet ned til markerne, hvis man kun ser det i en gødningssammenhæng.
Den danske jord er nemlig allerede meget næringsholdig, og han mener ikke effekten er så mærkbar, når man har alternativer som at bruge gylle. Professor Minik Rosing er dog uenig.
- CO2-effekten skal regnes med ind som en værdifuld faktor.
- Samtidig er mange af de gødningsstoffer, vi bruger i dag, en begrænset ressource, siger Minik Rosing og understreger, at gletsjermel indeholder alt det, der er brug for i gødning.
Selvom vi her i Danmark gør en del for at nedbringe vores CO2-udledning, så ligger vi alligevel ikke i den allergrønneste ende af skalaen, når man regner vores forbrug med.