Grønlandsk kæmpekrater kan (måske) forklare mammuttens forsvinden

Forskere har i årevis ledt efter bevis på et nedslag, der ændrede Jordens klima for ca. 12.000 år siden. Nu er beviset der måske - og det kan omskrive historien.

I 2015 fandt et delvist dansk forskerhold et kæmpekrater i det nordvestlige Grønland, som de nu har afsløret eksistensen af.

Og det 31 kilometer store meteorkrater kan måske omskrive historien.

Krateret er opstået på grund af en 1,5 kilometer bred jernmeteor, som bragede ind i Grønland så sent, som for kun 12.000 år siden.

Dengang var seneste istid endelig ved at ophøre, og mennesker og mammutter var begyndt at sprede sig på den nordlige halvkugle.

Men pludselig blev det meget koldere igen - en periode der kaldes Yngre Dryas. Og den ca. 1.200 år lange og kolde periode kan måske forklares af meteornedslaget og dermed også være med til at forklare en mystisk masseuddøens begyndelse.

- Passer vores meteorkrater i tid, har vi måske en forklaring på mange ting, siger Nicolaj Krog Larsen fra Geoscience på Aarhus Universitet, som er en af hovedforskerne bag kraterfundet:

- Sådan et nedslag forårsager ikke kun et kæmpe hul i Grønland. Det ændrer klimaet på hele den Nordlige halvkugle.

Fundet af kæmpekrateret er dokumenteret i det ankerkendte tidsskrift Science, og har en lang række danske forskere på forfatterlisten.

Har ledt efter kratere i 10 år

Forskere og konspirationsteoretikere har i mere end ti år ledt efter beviser på den såkaldte Yngre Dryas nedslagsteori, som blev fremsat for omkring ti år siden i et forsøg på at forklare den pludselige kulde.

Teorien har været anset som kontroversiel, og den går ud på, at en komet eller en eksploderende meteor kan forklare blandt andet hvorfor store pattedyr som mammutterne begyndte at uddø, og hvorfor tidlige folkeslag som Clovis-kulturen i Nordamerika forsvandt.

Men forskerne har aldrig kunnet finde et krater, der kunne bekræfte teorien. Men nu har vi pludselig et krater, der passer perfekt. Hvis altså det kan dateres til for ca. 12.000 år siden.

- Der sker store ting i overgangen til Yngre Dryas. Store pattedyr og mennesker bliver påvirket. Og vores krater kan passe godt ind i den historie, siger Nicolaj Krog Larsen.

- Det ser ud til at være ungt, og vi kan i hvert fald ikke afvise, at det kan være det. Så det er den bedste dag i mange år, hvis man er nedslagsteoretiker. Men vi må understrege, at vi ikke har nogen sikker alder endnu.

Føler at han har fået oprejsning

En af forskerne bag Yngre Dryas nedslagsteorien,siger til Science, at han føler, at han allerede har fået oprejsning.

- Jeg vil uden tvivl forudsige, at det her krater er samme alder som Yngre Dryas, siger James Kennett til tidsskriftet.

Nicolaj Krog Larsen kan godt forstå, hvis nogen tænker tanken. For alle de beviser forskerne, der har fundet krateret har, peger på et ungt krater.

- Vi har set på landskabet under isen, og man ser en tydelig kraterstruktur og rand. Var krateret 100 millioner år gammelt havde vind og vejr slidt det ned, siger han.

Det er blandt andet derfor, vi finder så relativt få kratere på Jorden. De forsvinder med tiden.

Krateret er 31 kilometer i diameter og begravet under cirka en kilometer is idag. (© Nasa)

Sandsynligvis et ungt krater

Det faktum, at krateret er tydeligt og den måde, isen ser ud på omkring krateret, tyder kraftigt på, at der er tale om et ungt krater, forklarer Nicolaj Krog Larsen.

- Det er jo det første krater, der er fundet under isen. Så det er en ny måde at datere på. Men vi mangler stadig at lave en rigtig datering, siger han.

Kontroversiel teori mangler beviser

Da nedslagsteorien oprindeligt blev fremsat, mødte den kraftig kritik. Blandt andet fordi mammutter, kæmpedovendyr og den korthovede bjørn allerede var begyndt at forsvinde, inden det pludselig blev koldere.

Sandsynligvis fordi vi mennesker var begyndt at jage dem.

Samtidig er der efter alt at dømme ingen håndfaste beviser for, at de nordamerikanske Clovis-folk døde. De flyttede sig måske bare.

Men ramte meteoren Grønland dengang for ca. 12.000 år siden, ville det have haft ekstreme konsekvenser lige meget hvad.

47 millioner Hiroshima-bomber

Krateret under isen ved Hiawatha-gletsjeren er 31 kilometer bredt og blev skabt af en jernmeteor på omkring 12 milliarder tons. Nedslaget udløste en mængde energi, der svarer til 47 millioner gange atombomben, der ramte Hiroshima under Anden Verdenskrig.

Det kunne ses 500 kilometer væk og producerede en ildkugle flere gange kraftigere end Solen.

- Det er det største meteornedslag, vi kender, mens der var mennesker på Jorden, siger Nicolaj Krog Larsen:

- Det har sendt enorme mængder støv ud i atmosfæren, som har påvirket hvor meget sollys, der rammer Jorden. Det er blevet koldere meget hurtigt.

Nedslaget fik enorme mængder is til at smelte, som kan have påvirket Golfstrømmen og dermed klimaet på den Nordlige halvkugle. (© NASA/Brian Monroe)

Smeltevand har påvirket Golfstrømmen

Det har sandsynligvis også smeltet store mængder is, der er strømmet ud i Nordatlanten som smeltevand. Og det kan have stoppet Golfstrømmen og påvirket klimaet på hele den nordlige halvkugle i lang tid.

- Kombinationen af støvets og smeltevandets effekt gør, at det måske er adskillige århundreder, det bliver koldere i, siger Nicolaj Krog Larsen:

- Det passer ind i det, vi ser i Yngre Dryas. Det kan vi se i iskernerne. Temperaturen falder drastisk.

De mere ekstreme tilhængere af teorien mener, at et nedslag kan forklare ikke blot mammutter, kæmpebjørne og kamelers uddøen på den nordlige halvkugle, men også historierne om syndfloder i Biblen og oversvømmelsen af Atlantis.

Den kommende tid kommer der forhåbentlig masser af ny viden om meteornedslaget og dets konsekvenser, der måske kan opklare, hvem der har ret.