Grønne studenter er ikke særligt imponerede over regeringen: 'De har spildt et helt år'

Hør de skuffede og de tilfredses vurderinger af regerings grønne indsats indtil videre.

Den Grønne Studenterbevægelse har i dag været på gaden for at kræve, at regeringen handler hurtigere på klimaområdet. Foto: Dennis Olsgaard.

Hver generation har sin kamp, som definerer den. Vores er kampen mod miljø- og klimaforandringerne.

Sådan lød det fra Mette Frederiksen, kort før hun vandt det, der også har fået navnet danmarkshistoriens første klimavalg. Den socialdemokratiske formand skrev samme sted, at "det ikke er nok at sige det rigtige. Vi skal også gøre det rigtige".

Men har hun så gjort det rigtige? Nej, lyder det fra en stor del af hendes støtter, som mener, at der har været for meget snak og for lidt action.

- Det er ikke særligt

imponerende
i forhold til de løfter, vi fik op til valget. Når man ser på den stemning, der var, og det enorme folkelige
mandat
, regeringen endte med at få, siger Sussi Lillelund, talsperson for Den Grønne Studenterbevægelse.

- Vi vil gerne se reelle reduktioner. Vi vil gerne kunne se det i vores

CO2
-regnskab, at der rent faktisk er sket noget herhjemme, siger Sussi Lillelund fra Den Grønne Studenterbevægelse.

De grønne studenter laver i dag en corona-afstemt aktion ved

Christiansborg
, hvor de opfordrer regeringen til at "kridte skoene" og sætte mere fart på klimaplanerne. De kræver blandt andet en
CO2
-afgift som den, Klimarådet har foreslået, og som regeringen har sagt nej til.

Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre. Foto: Dennis Olsgaard.

Utålmodige kolleger

Indenfor på

Christiansborg
er flere partier lige så utålmodige.

- De har klaret det både godt og skidt. Det gode er, at vi har fået en meget bred aftale om at nå 70 procents reduktion i 2030. Men det dårlige er, at det er blevet ved snakken. Vi er lige startet (på forhandlingerne om en klimalov, red.) her et år efter, og det synes jeg er skuffende, siger Tommy Ahlers, klimaordfører for Venstre.

Det samme mener støttepartierne.

- Jeg havde forventet, at vi var nået meget længere nu. Vi har taget de første små skridt, men der skal meget mere til for at nå i mål, siger Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, der opfordrer regeringen til at presse speederen i bund.

Men er det ikke forståeligt nok, at så store omlægninger tager tid at planlægge?

- Det er selvfølgelig forståeligt, at når man skal omlægge et helt samfund til at være fuldstændig grønt, så skal man gøre det grundigt. Og coronakrisen har selvfølgelig betydet, at ting tager længere tid, men der er nogle åbenlyse beslutninger, som det undrer mig, at regeringen viger udenom, siger hun.

Reelle reduktioner

Socialdemokraterne kom før valget med en liste af grønne løfter, som de lovede at gennemføre i løbet af det første år.

DR
har gennemgået listen, der både indeholder krav om mere grønt
brændstof
i fly, mere økologi, mere urørt skov og vild natur og mindre
madspild
.

På en del af områder har socialdemokraterne leveret. Blandt andet fik de vedtaget en klimalov på 70 procents reduktion af

CO2
i 2030 i forhold til 1990, selv om de kun havde lovet 60 procent.

Måske ikke så overraskende er klimaminister Dan Jørgensen ikke enig i, at der er sket for lidt.

- Vi har heldigvis leveret på rigtig mange af målsætningerne, siger han og nævner blandt andet de 200 millioner kroner, der årligt er sat af til at omlægge de mest

CO2
-tunge landbrugsjorde og de 50 millioner, der er sat af til flere ladestandere for elbiler.

Jeres støttepartier er skuffede. Var I lige lovlig friske, da I lovede at gennemføre de her ting på et år?

- Det er klart, at vi er blevet forsinkede af coronakrisen. Der er flere ting, vi skulle have været i gang med for et par måneder siden, som vi forhandler nu. Men vi håber at kunne have indhentet det forsømte inden sommerferien, siger Dan Jørgensen.

Morten Messerschmidt, klimaordfører for Dansk Folkeparti. Foto: Dennis Olsgaard.

DF er positivt overraskede

Og der er da også kolleger, som er tilfredse med indsatsen.

Spørger man Dansk Folkeparti, har regeringen klaret opgaven godt. Partiet har som en del af et bredt flertal skrevet under på klimaloven, men har blandt andet under coronakrisen sat spørgsmålstegn ved, om kravet skulle sænkes, fordi de frygter, at omkostningerne ved at gennemføre det vil være for store.

- Når vi forhandler, er det ofte sådan, at regeringen, Dansk Folkeparti og Venstre er enige og kan finde fodslag, hvor der netop er styr på det med

arbejdspladser
,
vækst
og erhvervslivet, så det har overrasket mig positivt, siger klimaordfører Morten Messerschmidt.

Facebook
Twitter