Hedebølge i Arktis: Termometret kravler op over 20 grader

Arktis har oplevet varme før, men klimaforandringer forværrer situationen.

Fra 1971-2017 er den gennemsnitlige lufttemperatur over Arktis steget med 2,7 grader. Det er 2,4 gange mere end gennemsnittet for den øvrige del af den nordlige halvkugle. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Sommeren starter tidligt.

Det lyder måske dejligt for de fleste, men i Arktis, der lige nu er ramt af en kraftig

hedebølge
, er varmen mindre velkommen.

Flere steder i Arktis er der målt temperaturer, som er op til 20 grader varmere end gennemsnittet for samme periode i årene 1979-2000.

Og varmen ser ud til at bide sig fast noget tid endnu.

Ifølge Martin Stendel, der er klimaforsker ved

DMI
, er de høje maj-temperaturer over Arktis ganske usædvanlige.

- En så stor temperaturafvigelse er ikke noget, man normalt ser så tidligt på året. Nogle steder betyder det, at temperaturen når helt op på 20 grader, eller endda lidt over, og det er steder, hvor der er permafrost, siger han.

Permafrost er jord, som er

permanent
frosset. Og det skal det helst blive ved med at være.

I

permafrosten
ligger store mængder af drivhusgasserne
CO2
og metan nemlig fanget, men hvis den frosne jord tør op, bliver gasserne lukket ud i
atmosfæren
, hvor de kan være med til at sætte endnu mere skub i klimaforandringerne.

I dag er næsten en fjerdedel af landarealet på den nordlige halvkugle

permanent
frosset, men forskere forventer, at op mod 20 procent af
permafrosten
i de øverste jordlag vil være tøet allerede i år 2040.

Frem mod år 2080 kan op mod to tredjedele tø.

I sommeren 2019 var flere arktiske egne - blandt andet i Sibirien - ramt af voldsom varme og tørke, som førte et ekstraordinært højt antal af skov- og naturbrande med sig. De russiske myndigheder frygter en lignende situation i år, hvis varmen over Arktis fortsætter. (Foto: handout © Scanpix)

Sætter skub i afsmeltning

Optøning af permafrost er ikke den eneste udfordring, som varmen bringer med sig.

Den sætter også yderligere gang i afsmeltningen af is og sne i Arktis, hvor smeltesæsonen begynder i løbet af foråret.

Jo mere is og sne, der smelter, desto mere mørk hav- og landoverflade dukker frem under isen.

En mørk overflade absorberer mere energi - og dermed varme - fra Solen end en lys isoverflade. Når is og sne smelter tidligere, kan overfladen altså optage mere energi fra Solen - og dermed bliver der endnu varmere.

Samtidig kommer varmebølgen i kølvandet på et 2019, der bragte en rekordvarm sommer over Arktis og en usædvanlig varm vinter over store dele af Nordeuropa med sig.

Arktis har oplevet varmebølger før

Selvom den nuværende varme over Arktis er ekstraordinær, er det dog ikke første gang, at det normalt kolde område er ramt af store temperaturafvigelser.

Men fordi Arktis i løbet af de sidste 100 år er blevet varmere i gennemsnit, kan en temperaturafvigelse få en meget større betydning i dag, end den kunne før i tiden.

- Var det her sket for nogle årtier siden, var Arktis koldere, og så kunne en temperaturafvigelse på 20 grader betyde, at temperaturen for eksempel var på plus ti grader i stedet for minus ti grader. Men nu kan situationen betyde, at temperaturen er 20 grader i stedet for nul, og det påvirker i højere grad afsmeltningen af is, siger han.

Fra 1971-2017 er den gennemsnitlige lufttemperatur over Arktis steget med 2,7 grader. Det er 2,4 gange mere end gennemsnittet for den øvrige del af den nordlige halvkugle.

Klimaforandringer bidrager til rekorder

Selvom vi ser flere og flere

varmerekorder
, kan vi ikke direkte koble den til klimaforandringer, understreger Martin Stendel.

Det, vi ser, er vejrfænomener, og den nuværende

hedebølge
over Arktis skyldes varm luft, som blæser ind over Rusland fra syd.

- Man kan altså ikke direkte knytte klimaforandringerne til enkelte fænomener som det her, siger Martin Stendel og fortsætter:

- Men klimaforandringer ændrer sandsynligheden for forskellige vejrsituationer.

I 2019 viste en undersøgelse blandt andet, at den

hedebølge
, som ramte Europa i sommeren 2018, ikke kunne være sket uden "hjælp" fra menneskeskabte klimaforandringer.