Regeringen har i dag fremlagt sit bud på en ny dansk CO2-skat, der skal få danske virksomheder til at udlede færre drivhusgasser.
Vi giver dig her svarene på de vigtigste spørgsmål om forslaget.
Hvorfor skal man overhovedet have en CO2-skat?
Eksperterne i Klimarådet og Det Økonomiske Råd har i årevis talt for at indføre en CO2-afgift, der gør det dyrere at udlede CO2.
Logikken er, at det vil tilskynde de danske virksomheder til at investere i grønne løsninger, så de lukker mindre CO2 ud i atmosfæren. Samtidig vil det gøre de varer billigst, der udleder mindst CO2, så det i højere grad er dem, vi forbrugere vælger.
Har vi ikke allerede en CO2-skat?
Jo, virksomhederne betaler i dag omkring 180 kroner i dansk CO2-afgift.
Nogle virksomheder er dog undtaget fra at betale, fordi de betaler for deres udslip i EU's kvotesystem. Det gælder for eksempel de danske olieselskaber.
I EU får nogle af de store udledere dog også gratiskvoter, så de i dag kun betaler for en lille del af deres udslip af drivhusgasser.
Hvordan ser regeringens CO2-skat ud?
Regeringen har foreslået tre forskellige priser for, hvad de danske virksomheder skal betale for deres CO2-udledning.
Den højeste sats er på 750 kroner for at udlede et ton CO2. Den skal betales af de virksomheder, der i dag ikke betaler noget. De virksomheder, der i forvejen betaler en CO2-afgift i EU, skal kun betale 375 kroner per ton.
Billigst slipper nogle af de virksomheder, der ellers udleder rigtig meget CO2. De skal i 2030 kun betale 100 kroner mere for at udlede et ton CO2.
Det gælder virksomheder, der producerer cement, isolering, glas og teglsten. Regeringens begrundelse for at give dem en rabat er, at de er ekstra konkurrenceudsatte og derfor i risiko for at måtte lukke dele af deres produktion eller flytte den til udlandet.
Får de slet ingen hjælp til at blive grønne?
Jo, regeringen vil afsætte syv milliarder kroner, som virksomhederne kan søge til at omstille deres produktion.
Tre af milliarderne kan de største udledere - som ikke kan producere uden at bruge fossile brændsler - søge til at sætte en CO2-fanger på deres skorsten.
Vil en afgift koste arbejdspladser?
Ja, men ifølge eksperterne er det ikke særlig mange.
En ekspertkommission nedsat af regeringen slog i forrige måned fast, at det vil koste omkring 3.200 arbejdspladser at indføre en afgift, der minder meget om den, regeringen i dag har foreslået.
Det tal skal ses i forhold til de 750.000 jobskift, der hvert år er i Danmark, sagde ekspertudvalgets formand, økonomiprofessor Michael Svarer, dengang.
- Og på lang sigt vil dem, der stopper i de her brancher, selvfølgelig finde job i andre, sagde han.
Hvad siger eksperterne til forslaget?
I Klimarådet, regeringens uafhængige ekspertorgan, er man først og fremmest glade for, at der nu endelig er kommet et forslag.
Her har man længe ønsket sig en politisk udmelding om en CO2-afgift, så virksomhederne allerede nu vælger at investere grønt, fordi de ved, at det senere vil koste dem dyrt at lade være.
Men Klimarådet er kritiske overfor, at afgiften ikke er ens for alle. En ensartet CO2-afgift er ifølge økonomerne nemlig det billigste for samfundet. Og så er de heller ikke glade for, at en del af regningen til den grønne fond skal betales af statskassen.
- Så betaler skatteyderne. Det gør det dyrere for den almindelige dansker, og samtidig bryder det med princippet om, at forurener betaler, siger formand Peter Møllgaard.
Hvad tænker de om rabatten til nogle virksomheder?
Det er især Det Økonomiske Råd kritiske overfor. Deres argument lyder, at det ikke giver nogen klimagevinst at skåne virksomheder som Rockwool og Aalborg Portland. Og at de arbejdspladser, som bliver fastholdt her, vil gå tabt andre steder, hvor man så skal betale forholdsvis mere for at udlede.
- Essensen er, at man giver en rabat til cementindustrien. Det betyder, at man fastholder nogle arbejdspladser i cementindustrien, som så går tabt i resten af økonomien, siger den miljøøkonomiske vismand, Lars Gårn Hansen.
Er virksomhederne sure eller glade?
Ingen virksomheder er ovenud begejstrede for regeringens forslag. Selv om de får en rabat mener en virksomhed som Aalborg Portland, at det stadig er for meget at betale.
- Det betyder, at vi alt andet lige skal betale 200 millioner mere, end vores konkurrenter gør, siger direktør Michael Lundgaard Thomsen.
Spørger man i stedet nogle af de mindre virksomheder, kalder de det både "tåbeligt" og "uretfærdigt", at nogle virksomheder slipper billigere end andre.
- Dem, der har store CO2-udledninger, giver de rabat. Og os med små udledninger, vi bliver så straffet max, siger Per Poulsen, direktør for virksomheden Sabetoflex
Og hvad med støttepartierne?
Enhedslisten har i dag kritiseret, at en stor del af CO2-reduktionerne i udspillet kommer fra en satsning på CO2-fangst, som regeringen i udspillet vil afsætte penge til. Partiet har flere gange udtrykt bekymring over, om den teknologi er langt nok fremme til at sikre de nødvendige reduktioner.
I samme boldgade ønsker SF sig en bindende "klimaforsikring" skrevet ind i reformen. Så prisen på CO2-forurening kan hæves, hvis det viser sig, at man ikke kan sikre reduktionerne.
Hvorfor er landbruget ikke med?
Først til efteråret kommer ekspertgruppen, som regeringen har nedsat, med et forslag til, hvordan landbruget og transportsektoren også kan blive omfattet af en CO2-skat.
Først derefter vil regeringen komme med sit udspil, lød det på pressemødet i dag.
Landbruget er i dag stort set helt fritaget for at betale afgifter.
Får forslaget nogen betydning for klimaet?
Ja. Forslaget fra regeringen vil halvere udslippet fra de danske virksomheder, når vi når slutningen af årtiet.
Og ser man på klimamålene, fylder reduktionerne fra det her udspil en god del. Danmark skal i alt spare omkring 20 millioner ton CO2 i 2030. Udspillet her vil give en reduktion på 3,7 millioner ton.