Her er de 10 vigtigste ting, du skal vide om den nye CO2-skat

Hvor meget kommer det til at koste at udlede CO2? Og hvordan hjælper det klimaet? Få svarene på de vigtigste spørgsmål her.

Regeringen præsenterede i dag - sammen med De Radikale, SF, Venstre og De Konservative - en ny CO2-afgift. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

I fremtiden bliver det dyrere for danske virksomheder at sende klimaskadelige drivhusgasser ud i atmosfæren.

Et flertal i Folketinget - regeringen plus SF, De Radikale, Venstre og Konservative - er i dag blevet enige om at indføre en CO2-afgift.

Her er det vigtigste, du skal vide om den.

1

Hvorfor skal man overhovedet have en CO2-skat?

Aalborg Portland. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Eksperterne i både Klimarådet og De Økonomiske Råd har i årevis talt for at indføre en CO2-afgift, der gør det dyrere at udlede CO2.

Logikken er, at flere virksomheder vil blive grønnere hurtigere, hvis de ved, at de ellers bliver ramt på pengepungen. På den længere bane vil det også gøre de varer billigst, der udleder mindst CO2, så det i højere grad er dem, vi forbrugere vælger.

De største udledere i dansk industri har ikke reduceret deres udslip de sidste fem år. Det skyldes ifølge eksperterne netop, at det i dag er for billigt at forurene med klimaskadelige drivhusgasser, og der derfor ikke er økonomisk fornuft i at omlægge til grønne teknologier.

2

Har vi ikke allerede en CO2-skat?

Olieproduktionsplatformen Siri i Nordsøen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

Jo, virksomhederne betaler i dag omkring 180 kroner i dansk CO2-afgift.

Nogle virksomheder er dog undtaget fra at betale, fordi de betaler for deres udslip i EU's kvotesystem. Det gælder for eksempel de danske olieselskaber.

I EU får nogle af de store udledere dog også gratiskvoter, så de i dag kun betaler for en lille del af deres udslip af drivhusgasser.

3

Hvor meget skal de så betale nu?

(Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

For langt de fleste virksomheder vil det i 2030 koste 750 kroner for en virksomhed at sende et ton CO2 ud i atmosfæren.

Dog er der en række undtagelser.

Virksomheder, der allerede betaler for deres CO2-forurening i EU, skal kun betale 375 kroner.

Der er helt særlige regler for en række af de største udledere, som slipper med en ekstra afgift på 125 kroner. Det gælder virksomheder, der producerer cement, isolering, glas og teglsten.

Argumentet for rabatten er, at de er ekstra konkurrenceudsatte og derfor i risiko for at måtte lukke dele af deres produktion eller flytte den til udlandet.

4

Hvad betyder det for klimaet?

Den nye aftale vil i 2030 i alt spare klimaet for 4,3 millioner ton CO2.

Det er måske lidt abstrakt, men det svarer til omkring en femtedel af al den CO2, vi skal spare i 2030 for at leve op til vores klimamål.

De danske klimamål hedder, at vi skal spare 70 procent af vores udledninger i 2030 og være helt CO2-neutrale i 2050.

Lever vi op til det, har vi opfyldt vores del af den globale indsats for at holde temperaturen nede.

5

Hvor kommer reduktionerne fra?

Omkring 60 procent af reduktionerne i aftalen kommer af, at danske virksomheder begynder at producere mere klimavenligt.

De sidste 40 procent skal findes ved at fange CO2 fra skorstenene. Det kan virksomhederne søge om støtte til. Den del bliver dog ofte kaldt usikre reduktioner, da teknologien stadig er så ny, at man ikke ved, om den vil kunne give de nødvendige reduktioner.

6

Nu har vi den - er eksperterne så glade?

Formand for klimarådet, Peter Møllgaard. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Både Klimarådet og de økonomiske vismænd er glade for, at der nu er kommet en CO2-afgift. For så snart virksomhederne ved, at det bliver dyrere at udlede CO2, vil de begynde at gøre deres produktion grønnere for at spare penge.

- Jeg vil rigtig gerne kippe lidt med flaget i dag, siger Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet.

- Klimarådet har talt vedholdende om en afgiftdrivhusgasser i to-tre år, nu har vi fået den afgift, som dækker en stor del af økonomien, og det er positivt.

7

Er de kun glade?

Professor og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Nej.

Eksperterne kritiserer, at der i den nye aftale bliver givet rabatter til en række af de virksomheder, der forurener allermest. Ifølge De Økonomiske Råd vil det koste samfundet omkring tre milliarder mere om året, at afgiften ikke er ens for alle.

Og selv om det vil skåne nogle job hos de store forurenere, vil det samtidig betyde et jobtab i de mindre virksomheder, der kommer til at hænge på en større del af regningen.

- Man får flyttet nogle jobs fra de mindre forurenende virksomheder, der kommer til at betale regningen til de mere forurenende virksomheder, som får en række tilskud og lavere satser, siger økonomiprofessor og miljøøkonomisk vismand Lars Gårn Hansen.

Klimarådet kritiserer, at CO2-afgiften først vil begynde at blive opkrævet fra 2025.

- Vi har brug for betydelige CO2-reduktioner i de kommende år. Både fordi vi skal nå vores klimamål, og fordi klimaet har brug for handling og reduktioner, siger rådets formand, Peter Møllgaard.

8

Hvad er der ellers i aftalen?

Der er afsat syv milliarder kroner, som virksomhederne kan søge til at omstille deres produktion.

Tre af milliarderne kan de største udledere - som ikke kan producere uden at bruge fossile brændsler - søge til at sætte en CO2-fanger på deres skorsten.

9

Er virksomhederne sure eller glade?

Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i DI. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Meldingen fra Dansk Industri er blandet, men mest positiv. De fremhæver, at aftalen vil få den "helt nødvendige" grønne omstilling fremad. De er også glade for, at så mange partier står bag den, og at der er afsat penge til at hjælpe virksomheder med at omstille.

De mener dog, at de virksomheder, der i forvejen betaler for deres forurening i EU, bliver stillet dårligere i forhold til deres europæiske konkurrenter.

- Vi havde håbet på en aftale med mindre dobbeltskat. Aftalen kan svække nogle virksomheders konkurrencevilkår så alvorligt, at det bliver i andre lande og af andre virksomheder, varerne bliver produceret, hvor man ikke bekymrer sig lige så meget om CO2-udledningen, som danske virksomheder gør, siger Lars Sandahl Sørensen, der er administrerende direktør i Dansk Industri.

10

Og hvad med støttepartierne?

Enhedslistens Mai Villadsen. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Aftalen har splittet støttepartierne.

Mens SF og De Radikale er med i aftalen, valgte Enhedslisten af stå udenfor.

Det skyldes både, at så stor en del af reduktionerne i aftalen er baseret på CO2-fangst, og især rabatten til de store udledere.

- Jeg synes, det er bunduretfærdigt, at det er mange andre virksomheder og borgere, der nu skal løfte den regning og stå og se på, at klimaregningen bliver større samtidig med at Aalborg Portland og andre kan blive ved med at udlede utrolig meget, siger politisk ordfører, Mai Villadsen.