Her er de teknologier, der (måske) skal redde os fra klimakrisen

Vi skal have fjernet CO2 fra atmosfæren. Her er en række bud på, hvordan vi gør.

VI har teknologien til at hive CO2 ud af atmosfæren. Men den er dyr. Forskere arbejder i øjeblikket på at udvikle en billigere metode til arbejdet. (Foto: Dimitar Dilkoff © Scanpix)

Hvis vi skal holde den globale gennemsnitstemperatur på 1,5 grader, så skal vi ikke bare mindske CO2-udledningen. Vi bliver også nødt til at fjerne noget af alt den CO2, som allerede er i atmosfæren.

Sådan lyder anbefalingerne fra FN's internationale klimapanel, IPCC.

En måde at gøre det på er ved hjælp af CO2-fangst og -lagring. Her findes der flere forskellige løsninger, og forskere verden over arbejder konstant på at gøre dem bedre.

Du har måske allerede læst om emnet. Men hvilke CO2-opfangnings- og lagringsteknologier er de mest lovende og realistiske?

Vi dykker ned i mulighederne og udfordringerne.

Teknologien er allerede udviklet

For at kunne lagre CO2 i for eksempel undergrunden kræver det først og fremmest, at vi finder en effektiv måde til at fjerne CO2'en fra atmosfæren.

En af de mest udbredte metoder lige nu er BECCS (Bioenergy with Carbon Capture and Storage), som kan gøres på flere forskellige måder.

Helt generelt går det ud på at suge CO2 ud af røgen fra afbrændt biomasse.

Træet fra biomassen har i sin levetid hevet CO2 ud af atmosfæren. Den CO2 suger man så ud i forbrændingen, og så lagrer man den for eksempel i undergrunden. På den måde opnår man et minus i CO2-regnskabet.

- Det her er en teknologi, som vi ved, fungerer på en stor skala. Og det virker allerede i dag, siger Philip Loldrup Fosbøl, der er lektor på DTU Kemiteknik og til daglig forsker i CO2-opfangning og konvertering.

Men metoden har også fået en del kritik. Blandt andet fordi den betyder fældning af skov.

- Vi har set i medierne, at folk har udskammet anvendelsen af biomasse og træ. Og den holdning kan jeg sådan set også dele. Man skal selvfølgelig ikke bruge højkvalitetstræ til at producere varme. Men på den anden side har Danmark også en masse biomasse til rådighed, som ellers bare vil ligge på marken og rådne, siger Philip Loldrup Fosbøl.

Han bakkes op Lars Henrik Nielsen, statsgeolog ved Geus, der fremhæver CO2-fangst ved affaldsafbrænding som en oplagt mulighed.

- Vi samler allerede nu vores husholdningsaffald ind, brænder det af og udnytter varmen til boligopvarmning. Hvis vi samtidig fanger CO2-en fra røgen og lagrer den permanent i undergrunden, får vi en ekstra grøn gevinst, siger han.

Så vi har teknologien til rådighed lige nu. Grundene til at der ikke sker mere på området, handler om økonomi og politik, lyder det fra både Lars Henrik Nielsen og Philip Loldrup Fosbøl:

- Det handler om penge. Og det koster en masse penge at gøre det her. Vi bliver nødt til at sætte prisen på CO2 op, så virksomhederne ser en fordel i at bruge denne metode, siger Philip Loldrup Fosbøl.

Forskere opfinder billigere metode

Økonomi spiller altså en stor rolle, og lige nu er det dyrt at hive CO2 ud af atmosfæren. Men i fremtiden kan vi måske gøre det meget billigere.

En anden metode, som der bliver forsket i, er DACS (Direct Air Capture and Storage). Som det engelske navn antyder, handler det om at trække CO2 direkte ud af luften og herefter lagre den.

Flere virksomheder og forskere arbejder i øjeblikket på metoden, men de er ikke så langt som med BECCS.

Helt konkret bruger man et procesanlæg til at filtrere luften, så der kommer koncentreret CO2 ud. Metoden er dog en bekostelig affære og kræver flere trin at udføre.

Men nu har forskere fra MIT opfundet en billigere måde at gøre det på. Det går under navnet Direct Carbon Capture. Og det er en lovende metode, forklarer Philip Loldrup Fosbøl:

- Her skal man bare bruge strøm. Forskerne bag påstår, at energiforbruget kun udgør en tredjedel af alle de andre teknologier. Og det er jo interessant, siger han.

Metoden fungerer ved, at små plader i en maskine reagerer med CO2'en i luften og fanger den, så længe der går strøm igennem.

- De er nået ret langt med forskningen. Men der går nok stadig nogle år, før vi vil kunne anvende metoden i stor skala, siger Philip Loldrup Fosbøl.

Forskere har fundet en ny og billig metode til at hive CO2 direkte ud af atmosfæren. På illustrationen ses den maskine, der kun kræver strøm for at udføre processen. (Foto: Sahah Voskian © MIT)

Danmarks undergrund kan rumme masser af CO2

Der er flere måder at opbevare den CO2, som vi hiver ud af atmosfæren, på.

Blandt andet arbejder forskere på at omdanne CO2'en til for eksempel plastik eller kul.

Men en af de mest effektive måder at komme af med CO2'en på er at gemme det i undergrunden. Typisk i sandlag på mindst 800 meters dybde.

- Globalt set er man enige om, at den mest lovende form for lagring er at pumpe CO2'en ned i et undergrundslag, som er egnet til at modtage CO2, siger Lars Henrik Nielsen.

CO2'en transporteres via rørledninger eller med skib til et lagringssted, hvor den pumpes ned i undergrunden. Her er flere naturlige processer med til at binde CO2'en permanent, så den bliver der.

Noget af CO2'en bliver for eksempel opløst i det saltvand, der er i sandlaget.

Vandet med det opløste CO2 bliver tungere og ryger ned i bunden af lageret. En anden del af CO2'en vil forme forskellige typer af mineraler.

Lars Henrik Nielsen er med til at undersøge, hvor i den danske undergrund CO2'en kan placeres.

- Vi har regnet os frem til, at vi i Danmark har plads til 500 års produktion af CO2. Så der er plads nok, siger han.

Kritik af CO2-lagring i oliefelter

CO2-lagring er blevet kritiseret for at give kul- og olieindustrien længere tid at leve i.

Det skyldes, at man i USA og andre lande har benyttet CO2 til at øge olieproduktionen. Når man pumper CO2 ned i oliefelterne, så øges trykket, og det gør det nemmere at pumpe mere olie op af undergrunden.

- Og det paradoksale i Danmark er også, at man godt må lagre CO2 i den danske Nordsø, men kun hvis man producerer mere olie. Og det er jo helt dumt. Her bør vi lave om på licenserne til Nordsøen, siger Philip Loldrup Fosbøl.

Men generelt har de ovenstående teknologier som for eksempel BECCS ikke noget med olieproduktionen at gøre, forklarer Lars Henrik Nielsen.

Han understreger, at FN's klimapanel anbefaler teknologierne som mulige og vigtige løsninger.

Forsker: Det er ikke nok at plante træer

Udover de mange teknologiske løsninger til at hive CO2 ud af atmosfæren, har naturen også sin egen måde at gøre det på.

Træer binder for eksempel kulstof fra atmosfæren som en del af fotosyntesen. Og de kan holde på stoffet i flere hundrede år.

Derfor er det en fordel at plante flere træer. Tanken bag metoden BECCS er netop også, at vi hele tiden planter nye skove, når vi bruger træerne til biomasse.

- Det er en rigtig god idé at plante træer. Men vi bliver nødt til at indse, at det ikke er nok. Med den CO2-udledning, vi har i Danmark, skal vi i hvert fald op på en milliard træer, siger Philip Loldrup Fosbøl.

- Og så skal vi huske på, at CO2'en ikke bliver i træerne i særlig lang tid, hvis man altså ikke bruger træet bagefter, men bare lader det rådne. Derfor skal vi også satse på de teknologiske løsninger, fortsætter han.