Her er regeringens plan for landbruget: Nye uprøvede teknologier skal løse klimaproblemerne

Regeringen satser for meget på uprøvede teknologier, lyder kritikken af regeringens klimaudspil.

Husdyr som køer og grise står for en stor del af udledningerne i landbruget. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Det er primært nye og uprøvede teknologier, der skal gøre dansk landbrug mere klimavenligt.

Det lægger regeringen op til i deres oplæg til de kommende forhandlinger om landbruget.

Landbruget skal i alt levere 7,1 millioner ton CO2 i 2030, hvoraf størstedelen - fem millioner ton - skal komme fra nye teknologier. Resten skal findes ved blandt andet at udtage mere lavbundsjord, der udleder store mængder CO2.

- Ny teknologi er afgørende for at nå reduktionerne i landbrugets udledning, siger landbrugsminister Rasmus Prehn.

- Regeringen ønsker en landbrugsatale, der er god for klima, men samtidig er bæredygtig økonomisk. Så vi undgår konkurser og mange arbejdsløse. Vi skal udvikle - ikke afvikle dansk landbrug, siger han.

Kommer regeringen i gennem med reduktionerne i landbruget, vil der altså stadig være et godt stykke vej tilbage for at opfylde Danmarks klimamål om at reducere udledninger med 70 procent i 2030. Landbruget udleder i dag 16 millioner ton CO2, og regeringen lægger altså op til at skære det ned med godt 40 procent i 2030.

Hokus pokus-tal

Udspillet møder kritik fra regeringens støttepartier, som alle tre - SF, De Radikale og Enhedslisten - ønsker et reduktionsmål på mindst otte millioner ton.

- Det er hamrende uambitiøst. Selv når regeringen tryller med deres hokus pokus tal, kan de ikke engang få det op på et realistisk reduktionsmål, siger Peter Hvelplund, Enhedslistens klimaordfører.

- Regeringen baserer en alt for stor del af sine reduktioner på fugle på taget, og at der mangler konkrete reduktioner til at nå målet, siger Peder Hvelplund.

Alle tre partier kritiserer også regeringen for at satse for meget på teknologier, der endnu ikke er færdigudviklede.

Ligesom både Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening ville støttepartierne gerne have taget en stor del af de våde marker, som også kaldes lavbundsjord, ud af drift. Det samme har Klimarådet, der er regeringens uafhængige eksperter på området, tidligere peget på.

- Grundlæggende er jeg skuffet over, at regeringen ikke er klar til at omdanne flere marker til natur, tage mange flere lavbundsjorde ud, som er klimabelastende, og rejse meget mere skov. I stedet har regeringen meget tiltro til nye teknologier, siger Signe Munk, klimaordfører for SF.

Det er lige nu uklart, hvor mange hektar lavbundsjord regeringen vil tage ud, men ifølge udspillet skal det kun give en lille del af reduktionerne, nemlig 0,33 millioner ton i 2030.

Det er for lidt, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- Jeg er meget bekymret over, at man satser så lidt på CO2-reduktioner her og nu og så meget på teknologi, som stadig ikke eksisterer. Vi ved, at der er ting, vi kunne sætte i gang allerede i dag, som ville have en meget stor klimaeffekt. For eksempel at tage de klimaskadelige lavbundsjorde ud af produktion, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Regeringens har længe erklæret sig uenig i, at lavbundsjordene giver så stor en effekt, og dertil kommer, at det også kan tage lang tid at udtage jorden, da det kræver, at den enkelte landmænd er villige til at afgive jorden.

Hvorfor har I så stor tiltro til, at det skulle virke?

- Der er ingen, der påstår, at det her er nemt. Men man er nødt til at gå i gang. Man kan ikke sige, at man ikke vil gå i gang, fordi det er svært. Det her er noget som forskere herhjemme og i udlandet, landbrugets videnscenter, landbruget selv og vi peger på som et af de mest effektive og oplagte virkemidler, siger Maria Reumert Gjerding.

Køerne skal bøvse mindre

Regeringen forventer i udspillet at finde den langt største reduktion af CO2 på nye teknologier.

En af dem er at tilsætte forskellige stoffer til køerne foder, som får dem til at bøvse mindre og dermed udlede mindre klimaskadelig metan og dermed spare en million ton CO2 i 2030.

Netop det bliver der forsket i på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet. Her tror institutleder Klaus Lønne Ingvartsen på, at det er realistisk at spare et ton CO2 ved at tilsætte nye stoffer til foderet i 2030.

- Det tror jeg faktisk, at det er, men vi har ikke svarene endnu, siger han.

- Vi er i gang med en række forsøg, hvor vi tester, hvor effektive nogle tilsætningsstoffer er i reduktionen af metanudledningerne fra køerne. Men vi skal også have styr på, at der ikke er uheldige stoffer der kommer over i mælken, at det ikke påvirker dyrenes sundhed og velfærd, og at det ikke har uheldige effekter på foderoptagelsen og produktionen.

Hvor langt fra er der igen med den teknologi?

- Jeg tænker godt, at nogle af tilsætningsstofferne sagtens kan nå ind og være en del af løsningen i 2030. Det er jo en lang proces. Det tager lang tid med dyreforsøg, og så skal man også huske, at tingene også skal godkendes, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk