Klimaforandringer, global opvarmning og drivhuseffekt.

Alle tre begreber handler lidt om det samme. Men hvordan hænger det egentlig sammen?

Jordens klima varierer og har gjort det siden vores planet blev til for 4,5 milliarder år siden.

Det forklarer Martin Stendel, som er klimaforsker ved DMI.

- Man hører ofte, at klimaet har ændret sig altid. Det er rigtigt. Men hvis man sammenligner de forandringer, vi ser i dag, med fortidens klima, er ændringerne i dag meget større end alt, hvad vi har observeret de seneste 650.000 år, siger han og fortsætter:

- Vi har haft istider og mellemistider i den periode med omkring 100.000 år for en cyklus. De ændringer, vi ser nu, er sket på kun 200 år. Det er altså en helt anden størrelsesorden og en anden hastighed, de sker med.

Siden vi mennesker begyndte at udlede store mængder drivhusgasser under industrialiseringen, har tingene nemlig ændret sig.

Naturlige variationer - som for eksempel Jordens hældning i forhold til Solen - og naturlige kilder til drivhusgasser kan ikke forklare de hurtige temperaturstigninger, forskerne observerer i dag, og de klimaforandringer, de fører med sig.

Drivhusgasser er afgørende for liv på Jorden

Årsagen til, at temperaturen stiger er, at der er for mange drivhusgasser i Jordens atmosfære.

Drivhusgasserne i Jordens atmosfære kan sammenlignes med en dyne eller et tæppe, som fanger noget af Solens energi i atmosfæren og holder på varmen. Uden dem ville varmen forsvinde ud i rummet.

Drivhusgasserne har altid været i atmosfæren i større eller mindre koncentration. Hvis ikke de var der, ville livet ikke kunne eksistere, forklarer Martin Stendel.

- Jorden opvarmes af Solen. Det kaldes indstrålingen. Der sker så også en udstråling. Lige som et varmt komfur udstråler. Men naturlige drivhusgasser forhindrer en ret stor del af den udstråling, siger Martin Stendel.

- Havde vi ikke de naturlige drivhusgasser, ville der være omkring minus 18 grader på Jorden. Med de naturlige drivhusgasser ender Jordens gennemsnitstemperatur på 15 grader.

FN’s Klimapanels rapport om fysikken bag klimaforandringerne forklarer, at drivhusgasser som CO2 bliver udledt helt naturligt fra blandt andet skovbrande, vulkanudbrud og verdenshavene.

Men naturen optager også den CO2 igen. For eksempel optager træer og planter CO2 gennem fotosyntese, mens klipper reagerer kemisk med CO2 og optager gassen over meget lange tidsrum.

Normalt er der altså en naturlig balance.

Mennesker skubber balancen

Det er her, vi mennesker kommer ind i billedet. For vores aktivitet har nemlig forskubbet den naturlige balance.

Ifølge FN’s Klimapanels rapport om fysikken bag klimaforandringerne spiller vi mennesker en vigtig rolle i klimaforandringerne.

Det sker blandt andet, når vi brænder fossile brændstoffer af. Eller når vi ændrer Jorden gennem vores landbrug.

De fossile brændstoffer kul, olie og gas findes i jordlag dybt nede. De er rester af dyr og planter, der levede for millioner af år siden. Over millioner af år er kulstofresterne af de dyr og planter ophobet.

Men de enorme mængder kulstof, som det tog millioner af år at ophobe, har vi frigivet på et par århundreder ved at afbrænde dem - og dermed udlede CO2 som affaldsprodukt.

Siden industrialiseringen i 1800-tallet har vi brændt flere milliarder tons fossile brændstoffer af for at få energi og varme for at transportere os og for at producere varer.

Desuden har vi brændt store skovområder af for at give plads til landbrug og dyrehold, så vi har kunnet brødføde en stadig større verdensbefolkning.

Drivhusgasserne metan og lattergas bliver også især udledt i landbruget, når vi gøder markerne og holder landbrugsdyr.

- De enorme mængder drivhusgasser, som vi har tilført til atmosfæren kunstigt, har ændret strålingsbalancen, siger Martin Stendel.

Vi har altså forskubbet balancen ved at øge indholdet af drivhusgasser i atmosfæren. Og i takt med at der komme flere drivhusgasser i atmosfæren, forskubbes den yderligere.

Mængden af CO2 i atmosfæren stiger støt

De mange menneskelige aktiviteter kan måles i atmosfæren.

I 2019 opgjorde Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO), at koncentrationen af CO2 i atmosfæren var steget støt fra 285 ppm (parts per million) før industrialiseringen i 1750 til 410 ppm i dag. Tendensen er stigende.

Både mængden af lattergas og metan i atmosfæren er også steget markant i samme periode.

- Vi har direkte observationer af atmosfærens sammensætning fra Mauna Loa (udslukt vulkan på Hawaii, red.), der går tilbage til 1958, siger Martin Stendel.

- Længere tilbage har vi iskerner, hvor vi kan måle koncentrationerne af drivhusgasser i små luftbobler fanget i isen.

Fordi isen i indlandsisen har en ordnet struktur, kan forskerne gå tilbage i tiden år for år med stor nøjagtighed - et is-lag af gangen. Derfor kan de se, at koncentrationen af CO2 er steget voldsomt, siden vi begyndte at udlede drivhusgasser.

Den stigende mængde drivhusgasser i atmosfæren betyder, at den globale gennemsnitstemperatur også er stigende.

Temperaturstigningerne og den øgede CO2-mængde i atmosfæren har en række konsekvenser for vores omverden.

Det er de konsekvenser, vi kalder klimaforandringer.