Hvis vi spiser efter kostrådene, kan 40 procent landbrugsjord sløjfes

Et af de største potentialer for at reducere landbrugets klimaaftryk er en grønnere kost, siger ekspert.

I starten af året kom de nye kostråd, som anbefaler flere grøntsager.

En dansker spiser i gennemsnit et kilo kød om ugen.

Men blev det skåret ned til 350 gram, som det anbefales i de nye kostråd, ville det frigive en masse landbrugsjord. Faktisk kunne man reducere antallet af dyrkede marker med knap 40 procent, der hvor maden produceres. Altså delvist i Danmark og de lande, vi importerer foder og fødevarer fra.

Det fremgår af et folketingssvar, som Aarhus Universitet har lavet.

Her har de sammenlignet, hvor meget landbrugsjord der skal bruges til at lave mad til en dansker, der spiser som gennemsnittet i dag. Og hvor meget der skal bruges, hvis vi spiser efter kostrådene.

- Det kommer ikke bag på mig, for de fleste internationale undersøgelser viser de samme resultater, siger Marie Trydeman Knudsen, der er seniorforsker på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

- Det skyldes jo, at når man skal producere et kilo kød eller en liter mælk, så skal man jo først have noget areal til at producere foderet, som skal gennem dyrene. Det er en mere arealforbrugende proces end at producere nogle ærter eller bønner, som kan spises direkte, siger hun.

Det største potentiale

Ifølge Marie Trydeman Knudsen, der også er medlem af Klimarådet, er kostændringen i en grønnere retning en af de måder, hvor man kan reducere udledningerne fra landbruget mest.

- Der er forskellige muligheder for at reducere klimapåvirkningen fra vores system. Man kan gøre det i produktionen ved at prøve at finde på forskellige ting, der kan reducere klimapåvirkningen ude i landbrugene, siger hun.

- Men det store potentiale for at reducere er i at lave en ændret kostsammensætning. Derfor har man meget brug for forbrugerne til at hjælpe med det her.

Det samme siger landbrugsminister Rasmus Prehn.

- Det fortæller jo noget om, hvor stort et potentiale, der er både sundhedsmæssigt men nu også klimamæssigt, hvis man spiser efter kostrådene, siger han.

Det har tidligere været fremme, at man kunne spare halvdelen af sit klimaaftryk ved at spise efter kostrådene.

Det danske landbrug udleder i dag omkring 16 millioner ton CO2, hvoraf de 11 millioner ton kommer fra dyrenes fordøjelse og gylle. Kigger man på landbrugsjorden bliver halvdelen af Danmarks areal brugt til at dyrke foder de 1,5 millioner kvæg og 13 millioner grise, vi har i landet, og produktionen af kød og mejeriprodukter er så stor, at vi også importerer foder.

Svært at se for sig

Selv om landbrugsministeren er positiv over for en grønnere kost, mener han ikke, at vi herhjemme kan lave store dele af vores landbrugsjord om til skov eller natur.

- Det at tage 40 procent landbrugsjord ud er nok svært at se for sig lige rundt om hjørnet. Men det, at der er muligheden er kun godt. Og vi er med på, at vi skal have mere natur, og vi vil også gerne have mere oversvømmet lavbundsjord, siger han.

Flere grønne organisationer som Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Landsforening har tidligere foreslået, at antallet af husdyr i Danmark blev reduceret, så der bliver plads til mere skov og natur. Men den tankegang kan landbrugsministeren ikke følge.

- Det er lagt op til at sætte turbo på det plantebaserede, men at skrue ned for den animalske produktion, når vi er blandt dem i verden, der er bedst til at lave kød og mælk på en klimaeffektiv måde, det synes jeg ville være forkert, siger han.

Gør I nok for at få danskerne til at spise mere grønt?

- Man kan altid gøre endnu mere. Men jeg synes, at vi gør utrolig meget. Vi har rigtig mange organisationer med på banen i forhold til at tale kostråd. Lige fra patientorganisationer som Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen til klimaorganisationerne, som er meget aktive, siger landbrugsministeren og understreger, at der det næste stykke tid også vil komme en række arrangementer med fokus på de nye kostråd.

Bedst for klimaet

I landbrugets interesseorganisation Landbrug og Fødevarer mener man ligesom landbrugsministeren heller ikke, at der skal skæres ned på antallet af dyr i Danmark.

- Virkeligheden er den, at der er stigende efterspørgsel efter både animalske og plantebaserede fødevarer globalt set. Her er det bedst for klimaet, hvis Danmark - som er blandt de mest klimavenlige i deres produktion - står for produktionen af fødevarer, siger klimadirektør Niels Peter Nørring.

Men er det godt nok at indrette sig efter efterspørgslen, hvis man kan se, at det vil belaste klimaet mere, end det kan holde til i fremtiden?

- Vi skal gøre to ting. Vi skal som forbrugere flytte os over til at følge kostrådene, så vi spiser mindre kød og mere plantebaseret. Og så skal vi sikre, at vi producerer på den mest klimavenlige måde, siger Niels Peter Nørring.

- Der er det de danske producenter, som er blandt de bedste i verden til at producere klimavenligt, siger han.

I den kommende tid forhandler Folketingets partier om en plan for, hvordan dansk landbrug kan reducere sine udledninger. Landbruget står i dag for omkring en tredjedel af Danmarks samlede udledninger.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk