Hvor langt er der til regnbuen? 6-årige Ella udfordrer videnskaben

Regnbuer er et lysfænomen, og det er umuligt at finde frem til dem, siger ekspert. På DR Viden tager vi børns nysgerrighed alvorligt og finder svar hos videnskaben.

Børn stiller af og til de skøreste - og til tider de skarpeste - spørgsmål. På dr.dk/hvorfordet kan du sende dine børns spørgsmål til os og se svarene på nogle af de bedste, som vi har udvalgt.

Regnbuer opstår ud af det blå og lige foran øjnene på os. De får os til at stoppe op og se på de vilde farver, når lysfænomenet bryder frem på himlen.

6-årige Ella har også set en regnbue, og det fik hende til at undre sig. For hvor langt er der egentlig hen til den?

Jesper Grønne er fotograf og medforfatter til DMI’s beskrivelse af regnbuer. Han har - bogstaveligt talt - fulgt dem i mange år.

- Jeg har jagtet alle himlens lysfænomener. Her er regnbuen rigtig interessant som fotograf på grund af farverne, som kommer frem på himlen, siger Jesper Grønne.

På sine mange ture, i jagten på de bedste fotografier af regnbuer, har Jesper Grønne lært præcist, hvor langt der er til en regnbue. For de består helt enkelt kun af to ingredienser. Sol og vand.

(Foto: Pernille Bækholm Sloth)

- Der er så langt hen til regnbuen, som der er til det regnvejr, der skaber regnbuen, siger Jesper Grønne.

- En regnbue opstår, fordi dråberne eller regnvandet spejler solens stråler. Derfor kan du kun se en regnbue, hvis solen er bag dig og skinner hen på regn, siger Jesper Grønne.

Derfor er afstanden til regnbuen længden mellem dig og regnen.

Der er dog en grænse for, hvor langt væk du kan være og stadig se regnbuen. Kommer du længere væk end 10 kilometer fra regnen og regnbuen, vil du efterhånden kun kunne se et rødt skær.

Findes der en ende på regnbuen?

Regnbuen har altid fascineret mennesker, og der er talrige forklaringer og myter forbundet med lysfænomenet. Det mest kendte er sagnet om, at der findes en potte med guld for enden af regnbuen.

Selvom Jesper Grønne har fotograferet mange regnbuer, så har han aldrig fundet enden af regnbuen. Men det er ikke, fordi han ikke har villet, det er fordi man simpelthen ikke kan.

-Grunden til, at vi tror, der er en ende på regnbuen, skyldes den måde vi ser den på. Når vi ser den her fra jordoverfladen, kan den højest blive en halvcirkel.

- Set fra jordoverfladen ender regnbuen derfor på jorden, der skjuler den nederste del af regnbuens cirkel, siger Jesper Grønne.

For en regnbue har ingen ender. Den er cirkelformet.

(Foto: Pernille Bækholm Sloth)

- Regnbuen er faktisk cirkelrund, det kan man se fra en flyver, siger Jesper Grønne.

Dermed vil man altid lede forgæves efter enden på regnbuen og den sagnomspundne potte med guld.

Men det er måske også mere interessant at se på regnbuen som et lysfænomen med alle dens farver, for det viser os, hvordan det hvide sollys bøjes gennem dråberne og skaber farverne.

Regnbuens farver

Farverne i regnbuen følger altid den samme rækkefølge. Øverst er det rød, så efterfølger orange, gul, grøn, turkis, blå og violet.

- Farverne kommer, fordi dråberne spreder de forskellige farver, der normalt er samlede i solens hvide lys, siger Jesper Grønne.

Solens hvide, farveløse lys gemmer på alle regnbuens farver, men det er først i møde med regndråberne, at de kommer frem.

Når solens stråler rammer regnen bøjer strålerne sig og skaber farver. Strålerne bøjer i vinkel på 42 grader, og det er den samme vinkel som en regnbue har, når vi ser på den.

På den måde kan vi nyde farverne, men en hvorfor er det lige de farver, som kommer frem?

- Det er alle de farver der findes i det synlige spektrum, der kommer frem i regnbuen. Rækkefølgen er bestemt af bølgelængden, bølgelængderne brydes (afbøjes) forskelligt, dermed spredes farverne ud.

- De røde farver har de længste bølgelængder, de blå har de korteste, siger Jesper Grønne.

Det er netop farverne, som Jesper Grønne er dybt fascineret af, og hvordan vi kan se op mod himlen og observere talrige naturfænomener.

- Himlen er som en kæmpestor biograf, der er gratis adgang, og der kører en ny forestilling hver eneste dag og hver eneste nat. Nogle gange er det en kedelig genudsendelse, andre gange er det med de helt store stjerner på lærredet, siger Jesper Grønne.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk