Søren Jacobsen peger først på vejrfænomenet El Niño, som udspiller sig netop nu.

El Niño er et tilbagevendende fænomen, som opstår med nogle års mellemrum i Stillehavet. Til trods for at det er noget, der sker i det specifikke hav syd for ækvator, så påvirker det vejret rigtig mange steder i verden og gør overordnet set, at kloden er varmere.

- Hele jordens gennemsnitstemperatur er altid relativt højere, når vi har en El Niño, siger Søren Jacobsen.

- Det er et meget stort og omfangsrigt fænomen, som har indflydelse - i større eller mindre grad - på vejret mange steder i verden.

El Niño opstår, når det, man kalder Passatvinden, "tager en slapper", som Søren Jacobsen udtrykker det. Normalt blæser den store vandmasser fra de amerikanske kontinenter mod Asien.

Når man har El Niño, stopper Passatvinden med at blæse vandet fra den ene del af Stillehavet til den anden, hvilket gør, at varmt overfladevand fra den vestlige del af havet løber tilbage til de sydamerikanske kyster, forklarer vejrværten.

- Når man flytter det her område med varmt overfladevand, så flytter man også området, hvor der bliver dannet mest nedbør. Det sætter nogle kædereaktioner i gang i det globale system, som gør, at vejret ændrer sig en del, siger han.

En af de reaktioner er varmere vejr og tørke nogle steder.

Det er vanskeligt endnu at konkludere, om de hedebølger, vi ser rundt omkring i verden lige nu, specifikt skyldes menneskeskabte klimaforandringer.

Det har Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og en af de danske hovedforfattere bag forårets klimarapport fra FN, blandt andet tidligere forklaret til DR.

- Man skal være meget påpasselig med hurtigt at udpege den enkelte, specifikke hændelse hen imod global opvarmning, sagde Sebastian Mernild:

- Det kræver, at vi laver en masse beregninger og statistik på det, før man kan sige det.

Men vi kommer til at opleve vildere vejrfænomener som ekstrem varme og tørke oftere i fremtiden, forklarer Søren Jacobsen.

Samtidig gør klimaforandringerne generelt kloden varmere.

- Det er måske ikke klimaforandringen i sig selv, der skaber hændelserne. Men klimaforandringerne hæver det generelle varmeniveau, så når der kommer enkelte hændelser, der giver særligt varmt vejr, så bliver resultatet endnu højere, siger vejrværten.

For et par uger siden blev der flere dage i træk målt de gennemsnitligt varmeste dage på kloden nogensinde.

De rekordhøje gennemsnitstemperaturer fik FN's generalsekretær, António Guterres, til at konkludere, at "klimaforandringerne er ude af kontrol".

- Og hvis vi bliver ved med at udskyde de nødvendige tiltag, tror jeg, vi bevæger os mod en katastrofal situation. Det er de to temperaturrekorder med til at vise, sagde Guterres ifølge The Guardian.

Oveni El Niño og klimaforandringerne ser vi lige nu flere steder i verden vejrsituationer, som generelt er varme.

Over eksempelvis Sydeuropa er der et højtryk, som transporterer varme op fra Nordafrika. Selvom det flere steder gør vejret rekordvarmt lige nu, så er det en helt almindelig situation, forklarer Søren Jacobsen.

- Den vejrsituation, vi har lige nu i Europa, er ikke exceptionel på nogen måde. Om sommeren ser vi tit, at det er rigtig, rigtig varmt, siger han.

Men vejret i Sydeuropa har været meget varmt i rigtig lang tid, hvilket gør det mere ekstremt. Og den slags vejr bliver mere almindelige med klimaforandringerne.

Samtidig gør både klimaforandringer og El Niño, at det generelle varmeniveau er højere, hvilket gør almindeligt varme vejrfænomener endnu varmere, fortæller vejrværten.

- De to ting hæver bundniveauet, så når der kommer vejrfænomener, som altid er varme, så kommer de til at blive ekstreme, fordi de bliver løftet op på et nyt niveau, siger han.

De globale varmerekorder er absolut ikke milepæle, vi bør fejre. Det mener klimatolog Friederike Otto fra Imperial College i London til Reuters. Læs mere her.