I 1937 rejste eventyreren Louise til det ukendte Grønland - i dag ser her helt anderledes ud

Billeder fra dengang og nu viser tydeligt, at Grønlands enorme ismasser smelter væk.

Den stenrige opdagelsesrejsende levede et højst bemærkelsesværdigt liv fyldt med sejlture til fjerne egne, banebrydende flyveture over Nordpolen og storslåede redningsmissioner.

For 84 år siden trodsede en amerikansk opdagelsesekspedition den bidende kulde og de dybfrosne omgivelser i det nordøstlige Grønland.

Gruppens leder var eventyreren Louise Arner Boyd.

Med sin formue betalte hun for utallige opdagelsesrejser til nye kroge af Arktis, hvor hun blandt andet kortlagde ukendt farvand omkring Grønland og fjorde inde i landet.

Med et fotografiapparat og en umættelig nysgerrighed begav Boyd og hendes gruppe sig i 1937 ind i Tyrolerfjorden for at dokumentere dyreliv, planter og andre dele af naturen.

Her tog hun blandt andet billeder af Grønlands enorme ismasser - gletsjerne.

Og nogle af de billeder spiller i dag en central rolle for forskere, som arbejder med de ændringer, de store ismasser har undergået som følge af klimaforandringer.

En af de forskere er professor Torben Røjle Christensen fra Aarhus Universitet, som er taknemmelig for de næsten 100 år gamle billeder.

Sammen med et hold fra TV-Avisen trådte han i september i år i eventyrerens fodspor og besøgte den selvsamme gletsjer.

Og billederne fra dengang og nu giver tilsammen et helt unikt indblik i, hvordan gletsjeren har udviklet sig, fortæller han.

- Der findes stort set intet gammelt materiale fra de her svært tilgængelige egne, og derfor giver det os muligheden for at følge gletsjerens tilbagetog gennem exceptionelt mange år, siger han.

Gletsjeren i Tyrolerfjorden. Billederne er fra henholdsvis 1937 og 2021. (Foto: Louise Arner Boyd © Fra The American Geographical Library, University of Wisconsin-Milwaukee Libraries / Foto: Klaus Schjerning Andersen © (C) DR)

En verden til forskel

Torben Røjle Christensen har ad flere omgange tidligere taget den samme tur ind i Tyrolerfjorden, som Louise Arner Boyd gjorde i sin tid.

Som en af de førende forskere i hvordan arktiske økosystemer har udviklet sig, holder han løbende øje med gletsjere i Grønland og havisen omkring.

Blandt andet den gletsjer, som også er beskrevet i en bog om Boyds ekspedition i 1937.

Gletsjeren ligger som en stor tunge af is i mundingen af en stor kløft. En tunge, som år efter år stikker mindre og mindre ud, fortæller Torben Røjle Christensen.

- Sammenligner man Louise Arner Boyds billeder med det, vi kan se i dag, er der en verden til forskel. Gletsjeren har trukket sig enormt meget tilbage og er svundet markant i masse. Men der er også synlig forandring at spore, hvis man bare kigger to år tilbage, hvor jeg sidst var her. Den forsvinder skræmmende stærkt, siger han.

Gletsjere smelter med rekordfart

I de arktiske egne stiger temperaturerne væsentligt hurtigere end i resten af verden.

De højere temperaturer har en stor effekt på gletsjerne, som smelter med enorm fart.

Et omfattende undersøgelse viste tidligere i år, at verdens gletsjere smelter dobbelt så hurtigt i dag, som de gjorde for bare 20 år siden.

De kolossale mængder af smeltevand får den globale vandstand til at stige.

En udvikling som kan få alvorlige konsekvenser i dele af verden. Eksemplevis for en række stillehavsøer, som risikerer at forsvinde i havet.

  • På satellitbilleder kan man nøje følge gletsjerens udvikling. Som årene skrider frem, forsvinder mere og mere af istungen, og farten på afsmeltningen stiger i takt med de globale temperaturer. Her ses gletsjeren i 1986.
  • Her ses gletsjeren 10 år senere i 1996. Den har ikke trukket sig voldsomt tilbage i forhold til 1986, men forskellen er stadigvæk synlig.
  • Året er 2006, og gletsjeren har trukket sig yderligere tilbage. Den kommer fra den større ismasse til venstre i billedet, og fyldte hele den tilstødende kløft i 1937, da Louise Arner Boyd var forbi.
  • Nu er vi sprunget frem til år 2017, hvor der for alvor er sat skub i afsmeltningen af gletsjere. Det gælder også for kløftgletsjeren, som har trukket sig et godt stykke op i kløften.
  • Sådan så gletsjeren ud fra oven, da Torben Røjle Christensen besøgte den tidligere i år. På billedet er forskellen fra 2017 ikke fremtrædende, men Torben Røjle Christensen så alligevel en markant ændring, da han så den tæt på.
1 / 5

Gletsjere er dynamiske og rykker helt naturligt frem og tilbage alt efter vejrforhold og årstid.

Men den globale opvarmning har gennem en årrække betydet, at mange gletsjere stort set kun har bevæget sig i én retning, fortæller Torben Røjle Christensen.

De gælder også den i Tyrolerfjorden.

- Det er en virkelig dramatisk udvikling, vi har set med denne gletsjer. Den har trukket sig markant tilbage gennem de sidste 25 år, og der er synlige forskelle, hver gang vi kommer her. Desværre er det et krystalklart eksempel på, hvordan det går med gletsjere i hele verden, siger han.

Derfor er det strengt nødvendigt, at der på det igangværende klimatopmøde, COP26, bliver taget nogle hurtige og markante beslutninger, understreger han.

- Når man står i en øde egn af Grønland og stirrer direkte ind i øjnene på de konsekvenser, den globale opvarmning har, er det fuldstændig tydeligt, at vi skal gøre noget anderledes. Den eneste måde at minimere og bremse udviklingen på er, at vi får mindsket vores udledning af drivhusgasser. Det er på høje tid, at vi får gjort noget ved det her, siger han.

FacebookTwitter