I år 2100 vil sommeren vare fra maj til oktober: ‘I fremtiden skal vi måske ændre årstiderne’

Langsomt frem mod år 2100 vil der blive flere og flere sommerdage, viser nye klimaberegninger.

Du kan godt regne med, at der bliver flere dage som denne, hvis du lever helt til år 2100. På det tidspunkt vil den globale opvarmning have gjort, at sommeren starter allerede i maj og først slutter i oktober. Billedet her er fra hedebølgen i juni 2020, hvor badegæster hygger sig på Svanemøllestranden i København. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Hvis du lever længe nok til at opleve år 2100, kan det godt være, du skal købe et par ekstra badebukser eller tre.

Sommeren vil nemlig på det tidspunkt vare næsten halvdelen af året på det meste af den nordlige halvkugle.

Altså hvis klimaforandringerne fortsætter i samme tempo som nu.

Det viser nye klimaberegninger, som et kinesisk forskerhold har lavet.

Beregningerne stemmer meget godt overens med de tal, som Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, ligger inde med, fortæller Martin Olesen, der er klimaforsker samme sted.

- Tallene er ikke overraskende, og de viser samme tendens som vores beregninger for fremtidens klima i Danmark, siger han.

Sommeren er allerede blevet 17 dage længere

Ifølge de nye beregninger er sommeren fra 1952 og frem til 2011 faktisk allerede blevet 17 dage længere på den nordlige halvkugle i gennemsnit.

Det kan vi også mærke herhjemme, fortæller Frans Rubek, der er klimatolog hos DMI.

- De opgør sommeren på en anden måde, end vi gør. Men det er samme tendens, vi ser, når vi kigger på historiske data, siger han.

Forskerne bag de nye beregninger har opgjort sommeren som de 25 procent varmeste dage på året i gennemsnit i det nuværende klima. Det bliver altså til 95 sommerdage på trods af, at der kun er 92 dage i kalenderen, hvor der er sommer.

Forskernes måde at opgøre sommeren på giver ret god mening, mener Martin Olesen.

- Opgørelsen passer måske bedre til en situation, hvor årstidernes længde langsomt ændrer sig. Hvis ikke årstiderne repræsenterer et skifte i temperatur, hvad skal man så overhovedet bruge dem til, siger han.

Sommer fra maj til oktober

Hvis de nye beregninger viser sig at blive til virkelighed, vil sommeren fra år 2100 vare helt fra 6. maj og frem til 19. oktober.

På nuværende tidspunkt varer sommeren, ifølge forskernes tal, i gennemsnit fra 12. juni til 15. september. Sommeren vil altså være 70 dage længere i fremtiden.

Forskerne bag de nye klimaberegninger har lavet denne illustration der viser, hvordan årstiderne har ændret sig og kommer til at ændre sig yderligere i fremtiden. (© Geophysical Research Letters)

Det illustrerer meget godt, hvor voldsomme ændringer, der er på vej, hvis vi ikke får stoppet klimaforandringerne, fortæller Martin Olesen.

- Normalt, når vi hører om konsekvenserne af klimaforandringerne, får vi at vide, at der bliver fire grader varmere, eller at vandstanden stiger så og så meget. Det er godt tænkt, at de fokuserer på, hvor lang sommeren bliver i stedet. Det er meget lettere at forholde sig til, siger han.

Allerede nu har vi fået flere såkaldte ‘sommerdøgn’ i Danmark. Altså dage, hvor temperaturen når op over 25,0 grader, fortæller Frans Rubek.

- I klimanormalen [gennemsnit over en 30-årig periode, red.] fra 1961 til 1990 var der i gennemsnit 7,7 dage om året, hvor temperaturen nåede over de 25,0 grader. I den nye klimanormal fra 1991 til 2020 er det steget til 12,0 dage, siger han.

Vinteren vil vare én måned

Når sommeren i fremtiden muligvis kommer til at vare halvdelen af året, vil de andre årstider også skrumpe.

Det vil især gå ud over efterår og vinter.

Ifølge beregningerne vil vinteren i år 2100 i gennemsnit vare fra 18. december til 18. januar - altså kun én måned. Efteråret vil også skrumpe og først starte 19. oktober.

Til gengæld vil foråret blive længere. Det vil strække sig fra 19. januar og helt til 5. maj.

De store forandringer gør, at vi måske bliver nødt til at lave helt om på vores definition af årstiderne, siger Martin Olesen.

- Det giver måske ikke så meget mening, at kalendermånederne skal definere årstiderne, hvis det, vi eksempelvis opfatter som sommerdage, begynder allerede i begyndelsen af maj og varer helt til slutningen af oktober, siger han.

Vi får brug for aircondition

Mere sommer dufter af mere tid til øl i solen, beachvolley og udendørskoncerter. Men den lange sommer har en række negative konsekvenser, forklarer Martin Olesen.

- Vi får længere tørkeperioder og voldsommere skybrud. Det skal vi være klar til at håndtere, så vi kan indrette os anderledes, siger han.

Når sommeren bliver længere, bliver der nemlig også større risiko for meget varmt vejr med flere og længerevarende hedebølger, hvor det kan være ulideligt at arbejde uden aircondition.

- Ligesom i USA bliver aircondition en standard-ting, som vi er nødt til at have i vores hjem og på arbejdspladserne. Måske skal skoleferien flyttes endnu længere frem. Det blev gjort for nogle år siden, fordi de varme sommerdage typisk ligger i august, siger Martin Olesen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk