Tomaterne er fra Spanien, blomkålen fra Italien, salaten fra Holland og blåbærrene fra Peru.

Størstedelen af den frugt og grønt vi spiser i Danmark er kørt, sejlet eller fløjet hertil fra udlandet. Før det er der brugt store mængder vand og gødning for at få planterne til at gro, og pesticider for at holde ukrudt og skadedyr væk.

Læg dertil at vi hele tiden bliver flere og flere mennesker på jorden, som får brug for mere mad mad, og 40 procent af jordens beboelige areal bliver allerede i dag brugt til at producere fødevarer.

Den første høst

Alle de ting gjorde for syv år siden Anders Riemann så frustreret, at han besluttede sig for at gøre noget. Han blev iværksætter, og i dag står han i en lagerhal i Taastrup badet i et laboratorieagtigt lilla lys og gnasker på et stykke salat.

- Det smager godt, siger han tilfreds.

Salatbladet er fra den første høst i det vertikale landbrug - altså et indendørs landbrug i etager - han har startet.

Det er anden gang, DR er på besøg. Første gang var der kun de tomme metalreoler på betongulvet, og det virkede halvskørt, da Anders Riemann dengang slog ud med armene midt i alt det grå og sagde:

- Her kommer til at dufte af planter. Der bliver 24 grader varmt, og luftfugtigheden kommer til at ligge på 70 procent. Det bliver som at gå rundt en sommerdag ude på marken.

Bær, kartofler og kål

Halvanden måned senere er det begyndt at spire på en del af hylderne, der strækker sig i 14 lag fra gulv til loft i lagerhallen, og i det nye år kører det første grønt ud til butikker og leverandører. I første omgang er det mest salat og krydderurter, men Anders Riemann håber senere også at kunne dyrke bær, kartofler og kål.

Selve tanken om landbrug i etager er ikke ny. I en række af verdens milionbyer har man dyrket grønt på den måde i mange år, men produktionen i Taastrup er den største i Danmark og også blandt de største i Europa.

- Jeg gør det for at bevise, at man kan flytte noget af landbrugsproduktionen ind til byerne, så vi kan omdanne noget af den landbrugsjord, som vi dyrker afgrøder på i dag, til skove, siger Anders Riemann.

Mere plads til skov og natur vil kunne lagre mere af den CO2, som er skyld i den globale opvarmning, men der er også en lang række andre fordele ved at dyrke landbrug i højden.

- Vi kan høste 15 gange om året. På en mark kan man kun høste to gange om året, siger Anders Riemann.

Sparet vand

Når planterne vokser ude bliver der til et kilo salat normalt brugt 250 liter vand, men dyrker man det i et vertikalt landbrug, er der kun brug for en liter. Afgrøderne vokser nemlig ikke i jord, men har rødderne direkte i vand, som efterfølgende kan genbruges, og salaten skal derfor heller ikke efterfølgende skylles af forbrugerne.

Samtidig kan man skrue ned for gødningen og helt undgå sprøjtemidler, fordi planterne vokser indenfor - hvor alt kan styres meget præcist - og derfor ikke bliver udsat for skadedyr, vind og vejr eller bakterier og svampe.

Det kræver dog, at medarbejderne først iklæder sig en beskyttelsesdragt og går gennem et såkaldt "air shower" - en skinnende sølvgrå boks - hvor de bliver blæst igennem af kraftig vind, før de må gå ind i produktionshallen.

- Det er for at undgå, at insekter og plantesporer kommer med ind, forklarer Anders Riemann.

Fordi produktionen er tæt på forbrugerne, skal fødevarerne heller ikke fragtes så langt, og de sparer derfor både transport og kan holde sig friske i længere tid.

Nye kartofler året rundt

Men der er selvfølgelig også ulemper ved indendørs fødevare-produktion. For det første er det stadig rigtig dyrt at producere på den måde, fordi det kræver ny teknologi. For det andet skinner solen ikke i en lagerhal. Derfor bruger man LED-lamper for at få planterne til at gro, og det koster en masse strøm.

- Missionen er, at vi skal producere vores fødevarer uden CO2-udledning, og det kan vi kun gøre ved at vi forbruger vedvarende energi, siger Anders Riemann.

- Vi bruger 100 procent energi fra vindmøller.

Men i lande, hvor man for eksempel stadig bruger kul, dur det vel ikke?

- Nej, så giver det ingen mening at lave, siger han.

Spørger man en af de danske forskere, som har fulgt udviklingen i de vertikale landbrug tæt - Kristian Holst Laursen fra Københavns Universitet - skal man da heller ikke regne med, at de vertikale landbrug helt vil erstatte det traditionelle landbrug.

- Det kommer ikke til at levere den store kalorieproduktion, så der vil stadig være brug for ris, hvede og majs. Og det har jeg svært ved at se kan produceres i de her systemer, siger han.

Håbet for Anders Riemann er da heller ikke, at vi kun skal producere fødevarer vertikalt, men han håber, at den nye langbrugsform over tid vil gøre det nemmere at få folk til at spise mere vegetarisk.

- Så kan vi få nye kartofler året rundt, siger Anders Riemann.

- Måske kan det give os lyst til at spise mere grønt og måske hjælpe med at få ændret vores diæt til en mere plantebaseret diræt, og det er virkelig noget, der rykker bæredygtighedsmæssigt.