I fremtiden skal flytrafikken være helt grøn - men hvordan bliver den det?

Statsministeren og flybranchen er enige: Inden 2050 skal man kunne flyve CO2-neutralt - men hvordan?

- Vi skal gøre det grønt at flyve.

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) i nytårstalen.

I december sidste år fremlagde regeringen også et udspil, hvor over en milliard kroner ville blive sat af til udvikling af grønne teknologier til blandt andet flytransport.

På samme tid har en stor del af verdens flyselskaber, som er medlemmer af den internationale luftfartsorganisation, IATA, lavet et fælles mål om CO2-fri flyrejser, når vi når til år 2050.

Men hvad kan man konkret gøre for at få fly til at flyve grønt?

Mere end én løsning

Fællesnævneren for de mulige løsninger er grundstoffet brint, som også kaldes hydrogen.

Da brint indgår i vand, altså H2O, så er det et stof, som vi har meget af på jorden. Det er blot én af de fordele, der er ved brint.

Men det er heller ikke nemt at håndtere brint. Det kræver udvikling af nye teknologier, før man kan bruge det som energikilde.

En af de teknologier hedder Power-to-X. Altså 'strøm'til 'noget'.

En teknologi, der handler om at skabe syntetisk flybrændstof ved hjælp af grønne energikilder, som for eksempel sol- og vindenergi.

Men der findes også andre mulige løsninger. Nogle mere grønne end andre.

Se videon øverst i denne artikel, hvis du vil vide mere om, hvordan man i fremtiden kan gøre flytrafik helt grønt.