I Graaff-Reinet har det ikke regnet i fem år

FN har udpeget det sydlige Afrika til et brændpunkt for klimaforandringer.

En voldsom tørke hærger lige nu flere steder i det sydlige Afrika.

Siden februar har der ikke været vand i vandhanerne i den sydafrikanske by Graaff-Reinet.

- Der er intet, siger en af byens ældre beboere Joice Williams.

Sammen med mange andre er hun mødt op for at få udleveret vand af en hjælpeorganisation, der hver dag kører vand ud til borgerne. Der bliver kun udleveret til det allermest nødvendige, og der er for eksempel ikke nok til bad og toilet, fortæller Joice Williams.

Byen, hvor der bor 40.000 mennesker, har ikke fået regn i fem år. Indbyggerne er vant til lange perioder uden regn, men ikke så lange.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Corene Conradie, der er projektleder i nødjælpsorganisationen Gift of the Givers.

- Vand er efterhånden ligesom guld. Folk er så desperate, at de vil slås for det, siger hun.

Brændpunkt for klimaforandringer

Flere steder i det sydlige Afrika er lige nu ramt af den voldsomme tørke, og FN's fødevareprogram (WFP) har advaret om, at 11 millioner mennesker i området risikerer at sulte. Det gælder blandt andet i Sydafrikas fattige nabolande Zimbabwe og Mozambique, der tidligere på året også blev hårdt ramt af cykloner.

Mere end 200 elefanter er døde af sult og tørst i Zimbabwes nationalparker. (Foto: ZINYANGE AUNTONY © Scanpix)

Temperaturerne stiger

Tørken kan ikke udelukkende tilskrives klimaforandringer, men forskerne er ikke i tvivl om, at den globale opvarmning spiller ind på problemerne i regionen.

Blandt andet fordi temperaturerne her allerede er steget væsentlig mere end den ene grad, som verden i gennemsnit er blevet varmere. FN's Klimapanel har da også udpeget netop det sydlige Afrika som et brændpunkt for klimaforandringer. Et område, som vil blive ekstra hårdt ramt af tørke, oversvømmelser og orkaner.

Klimaforandringerne i de fattige lande er et af de vigtige forhandlingsemner på det 25. klimatopmøde, COP25, som bliver skudt i gang i Madrid i dag. Her mødes verdens lande for at diskutere, hvordan man tilpasser sig og begrænser den globale opvarmning.

Sydafrika spiller i den sammenhæng en dobbeltrolle.

På den ene side er landet stadig dybt afhængig af kulkraft, og med den nuværende politik ser de ikke ud til at leve op til målene for udledninger i Parisaftalen.

Landenes nationale klimamål er netop en af de ting, som skal diskuteres i Madrid. Til næste års topmøde skal landene hver især melde ind, hvor meget de er villige til at reducere deres udslip af drivhusgasser og hvordan, og topmødet i Madrid er derfor sidste mulighed for at påvirke og presse hinanden til mere ambitiøse reduktioner.

Mens Sydafrika er en af de større udledere, bliver landet samtidig regnet som et udviklingsland, og landet er i COP-sammenhæng aktiv i flere af de forhandlingsgrupper, der kæmper for at få de rige lande til at spytte mere i kassen til de fattigste lande, som oftest bliver hårdest ramt af klimaforandringer.

Det gælder både i forhold til klimastøtte, så landene bedre kan omstille sig til en varmere verden, men Sydafrika støtter også de fattige og udsatte lande, som mener, at de rige lande har en forpligtelse til at hjælpe, når katastrofer rammer.

Store udledere skal betale mere

I Graaff-Reinet kunne man indtil februar klare sig med vand fra et stort reservoir uden for byen, men nu er der ikke en dråbe tilbage i det kæmpemæssige bassin.

- For os er der ingen tvivl om, at klimaforandringer er virkelige. I hundreder af år har der ikke været en så langvarig tørke, siger Derek Light, formand for Erhvervsrådet i Graaf-Reinet.

Han har selv været med til at få bygget byens store reservoir og i øjeblikket kæmper han for at få det udvidet, så det kan opsamle større mængder regnvand, når vandet forhåbentlig engang kommer igen. Han mener dog, at byen burde få økonomisk hjælp til den opgave - enten fra den sydafrikanske regering eller fra verdenssamfundet.

Globalt set er han klar over, at Sydafrika selv bidrager til klimaproblemet på grund af kulindustrien, men han mener, at andre lande i højere grad har været skyld i opvarmningen, og at de derfor bør tage en større del af regningen.

- Det er let at finde ud af, hvad ens udledninger er, og hvor meget man har bidraget til det globale problem. Ens bidrag til regningen skal stå mål med det, siger han.