Ved Limfjorden, i det naturskønne område Nørrekær Enge, står 13 vindmøller og snurrer med udsigt over vandet.

Planen er, at der indenfor de næste år skal komme mange flere til.

Og den plan er helt i tråd med politikernes ambitioner.

Kort før sommerferien blev et bredt flertal på Christiansborg nemlig enige om, at energien fra solceller og vindmøller på land skal firedobles frem mod 2030.

Et problem er bare, at store vindmølleprojekter og solcelleanlæg ofte møder modstand fra lokalbefolkningen i de områder, hvor de skal opstilles.

Det kan ende med, at projekterne bliver droppet på grund af utilfredshed og protester.

Sådan er det dog ikke ved Nørrekær Enge i Nordjylland, hvor de lokale endda hilser vindmøllerne velkomne.

Der er dog et men.

Den lokale borgerforening vil have medejerskab over vindmølle-naboerne og dermed penge, så de kan udvikle de små landsbyer, der ligger ved Nørrekær Enge. Det kunne eksempelvis være ved, at de årligt får et fast beløb per vindmølle.

- Lidt for sjov siger vi, at der er vores vind, der blæser herude. Derfor skal vores vind også gavne vores lokalområde, siger Emil Nielsen, der er murersvend og formand for Nørrekær Enges Vindmølleforening.

‘Vi har intet at tabe’

I dag får lokalsamfundene ved Nørrekær Enge ikke penge for de 13 møller, der allerede er opsat.

Der er dog enkelte private, der har medejerskab.

Men siden 2016 har borgerforeningen Nørrekær Enge Vindmølleforening kæmpet for, at lokalsamfundet få en del af kagen fra de nye vindmøller, der skal sættes op.

- Hvis vi som lokalsamfund får del i projektet, kan vi sagtens leve med flere vindmøller herude. Men vi vil have lokal udvikling i byerne tæt på Nørrekær Enge som modpol til de gener, vindmøllerne giver.

Det siger Helge Christiansen, der er pensioneret skolelærer og næstformand i Nørrekær Enges Vindmølleforening.

Selvom processen har været lang og krævet meget tålmodighed, er det tiden og kræfterne værd, mener Emil Nielsen.

- Vi har ikke noget at tabe. Vi kan kun vinde det, at vi får økonomi til at udvikle vores lokalsamfund, hvilket der ellers ikke er den store politiske eller økonomiske interesse i.

Hvor stor et medejerskab lokalsamfundet eventuelt skal have er stadig ved at blive forhandlet med Eurowind Energy, der står bag de nye vindmøller.

Vindmøller betaler for badesø og forsamlingshus

I Ølstrup i Vestjylland har de lokale sørget for at få andel i 22 vindmøller, som blev opført for ni år siden.

Det betyder, at byen i dag får cirka 220.000 kroner om året til lokale projekter.

I den lille landsby er pengene fra vindmøllerne gået til både badesø, forsamlingshus og naturområde.

- En ting er helt sikkert: Dem, der investerer i de store anlæg, tjener pengene, mens naboerne til anlæggene får ulemperne. Derfor synes vi også, at man skal have lidt for sin ulempe.

Det siger Tage Østergaard, der er kasserer i den forening, der er med til at fordele vindmølle-pengene.

- Det har udviklet hele området, og byen havde ikke set sådan her ud, hvis det ikke var for pengene fra vindmøllerne, fortsætter han.

En af dem, der var initiativtager til vindmølleprojektet, er Karsten Sandal.

Han bor selv i Ølstrup, og det var vigtigt for ham og de andre i projektgruppen, at borgerne i landsbyen blev hørt tidligt i projektet.

- Fra den første dag, hvor vi vidste, at vi gerne ville lave projektet, inviterede vi naboerne til informationsmøde. Vi ville ikke have, at de bare læste om projektet i avisen, siger Karsten Sandal.

Lokale skal med på råd

Når man opfører nye vindmøller og solcelleanlæg, er det vigtigt, at de lokale både får indflydelse på projektet og får penge til lokalsamfundet.

Det fortæller Kristian Borch, der er lektor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet og ved siden af ejer et firma, hvor han rådgiver naboer til energiprojekter.

- Folk forstår godt, at der skal sættes vindmøller op der, hvor det blæser meget, og det giver mening. Men de vil også høres og tages med på råd, for de kender lokalområdet, siger han.

Indflydelse og økonomisk gevinst kan gøre, at projekterne faktisk ser dagens lys.

- Når lokalsamfundet kan se, at de også får lidt ud af det, og deres argumenter bliver hørt, er der større chance for, at de også vil være med. Så bliver de medspillere, og man undgår protester, siger Kristian Borch.