Industrien lækker måske mere af kraftig drivhusgas end antaget

Vi ved generelt alt for lidt om, hvor meget metan der udledes, siger danske eksperter.

Gaslækken i Ohio lukkede 120 tons metan ud i timen i 20 dage, viser satellitmålinger. (© Ohio State Highway Patrol)

En gasboring i Ohio i USA har lukket mere af den kraftige drivhusgas metan ud på få timer, end flere nationer gør på et år.

Det viser undersøgelser via satellit, der har opdaget, at en gigantisk og katastrofal metanlæk fra en amerikansk gasboring sidste år var langt værre, end olieselskabet ExxonMobil havde fortalt.

Det skriver The New York Times.

Den slags skjulte udledninger fra industri og produktion af fossile brændsler kan have stor betydning. Særligt fordi vi ikke har noget præcist overblik over, hvor mange af den slags lækager der er derude. Og hvor stort bidraget er samlet set.

Forskere har længe haft svært ved at forklare, hvor store dele af metanen i atmosfæren kommer fra. Én forklaring kan måske findes her.

120 tons metan i timen

Ved gaslækken i Ohio var det i hvert fald voldsomme mængder, der blev udledt.

Satellitmålingerne viste, at lækagen, der startede ved en gasboring i Ohio i 2018, lukkede 120 tons metan ud i timen. Og den tog 20 dage for virksomheden ExxonMobil at lukke. I alt blev mindst 57.600 tons metan lukket ud.

Ifølge forskerne bag satellitmålingen er det mere end den mængde metan, som den samlede olie- og gasindustri i lande som Norge og Frankrig lækker på et helt år.

Ifølge Ole-Kenneth Nielsen, chefkonsulent ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, er udslippet i Ohio meget voldsomt. Men dog alligevel kun en dråbe i havet i forhold til USA's samlede metanudledninger.

- De seneste data fra USA viser, at de udleder 8,4 millioner ton metan fra deres olie- og gassektor om året, siger han.

- Men sådan en hændelse bidrager selvfølgelig væsentligt.

Danmarks årlige udledning er til sammenligning kun omkring 290.000 tons metan. Og det meste af det er fra landbruget og fra lossepladser.

Industrien vil ikke indse problemet

Opdagelsen af den voldsomme lækage kan være virkelig dårligt nyt i forhold til kampen mod klimaforandringerne.

Metangas er en meget potent drivhusgas - faktisk er gassens klimaeffekt 25 gange kraftigere end CO2.

Og noget tyder på, at vi ikke har ordentligt styr på, hvor meget af gassen der udledes utilsigtet.

Satellitmålingen af gasudslippet i Ohio viser nemlig, at vi måske undervurderer mængden af metan, der slipper ud i atmosfæren fra den slags lækager, mener Dr. Steven Hamburg fra Environmental Defense Fund, en af forskerne bag undersøgelsen.

- Lige nu har vi enkelte rapporter, men vi har ingen estimater globalt for, hvor ofte de her ting sker, siger han til New York Times.

- Er det en årlig hændelse? En gang om ugen? Om dagen? At vide det, vil gøre en stor forskel for helt at forstå, hvad de samlede udledninger fra olie og gas er.

Ifølge Stephen Hamburg mangler olie- og gasindustrien i USA viljen til at indse, hvor lidt viden der er om problemets omfang.

- Da jeg begyndte at arbejde med metan for et årti siden, var standardudmeldingen (fra industrien red.): "Vi har det under kontrol, vi har styr på det", siger han.

- Men faktisk havde de ingen data. De havde det ikke under kontrol, for de forstod ikke, hvad der faktisk skete. Og du kan ikke styre det, du ikke kan måle.

Vi ved for lidt om hvad der udledes

Helt generelt er der alt for lidt viden om præcist, hvor meget metan der udledes - både i Danmark og i udlandet.

Sådan lyder det fra Charlotte Scheutz, professor ved DTU Environment, som forsker i netop metangasudledning.

- Det er rigtigt meget, vi ikke ved nok om på det her område, siger hun.

- Vi har ikke særligt gode tal for, hvor meget der bliver udledt. Der er ingen regulering, og der er ingen udledningskriterier for metan.

Sune Petersen, der er konsulent ved Teknologisk Institut på området, kan godt genkende, at metanlækager ikke var noget, branchen bekymrede sig meget om tidligere.

Han har haft svært ved at få lov til at tjekke for metanudslip. Der var ikke den store interesse for det i branchen.

Det øgede fokus på metangassens klimaaftryk, har dog ændret drastisk på den opfattelse.

- Det er vendt fuldstændig nu. Nu vil de gerne høre, hvad de kan gøre ved det, siger han.

Overskydende gas ved olie, gas og kulproduktion brændes ofte af ved såkaldt "flaring". Her fra en gammel olieboring ved Williston, North Dakota. (Foto: Shannon Stapleton © Scanpix)

Ingen ved hvor omfattende det er

Ifølge Sune Petersen er mængden af metanlækager dog sandsynligvis i småtingsafdelingen i Danmark. Langt størstedelen af den metan, vi udleder, kommer fra landbruget.

Men der mangler - også i Danmark - viden om, hvor meget metan der udledes utilsigtet.

- Jeg tror faktisk ikke rigtigt, der er nogen, der ved, hvor omfattende det er, siger han.

- Men der er kommet øget fokus på det. Og vi har lige vundet udbud på at tage hånd om det sammen med blandt andet DTU.

Han er lige nu i gang med at kortlægge metanlækagerne i Danmark ved at undersøge biogasanlæg, slamrensningsanlæg og andet med et infrarødt kamera, der kan se udslippende og andre instrumenter, der kan lugte metangassen.

Det skal udgøre fundamentet for en kortlægning af området i Danmark, som Teknologisk Institut laver for Energistyrelsen sammen med blandt andet DTU, Rambøll og Force Technologies.

Lækager kan være et stort problem i udlandet

Selvom vi i Danmark ikke har totalt overblik over lækager fra biogas, lossepladser og andet, har vi nogenlunde styr på problemet i olieproduktionen. Forskning viser, at vi har den olieproduktion i verden, der udleder færrest drivhusgasser i produktionen.

Men på verdensplan kan lækager og utilsigtede udslip fra olie- og gasindustrien dog godt spille en stor rolle. Hvor stor er dog også svært at sige.

Ifølge Ole-Kenneth Nielsen fra Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet i Roskilde, svinger det utroligt meget, hvor meget der udledes fra forskellige lande.

Han forklarer, at der er tale om betragtelige mængder metan i lande med store produktioner af olie, kul og gas.

- Metanudledninger i forbindelse med produktion af fossile brændsler udgør omkring 12 procent af Ruslands samlede udledninger, siger han.

- Så det er ganske betydeligt. Men det er baseret på beregninger, og dermed er der en del usikkerhed forbundet med det.

Beregninger bør opdateres

Mange lande måler ikke, hvor meget metan der slipper ud i produktionen. Man sjusser sig i stedet frem, baseret på nogle standardfaktorregnemodeller, som FN's klimapanel IPCC har udviklet, forklarer han.

Charlotte Scheutz fra DTU Environment mener, at beregningerne bør opdateres baseret på målinger af, hvad der rent faktisk udledes.

- Man bør måle de her udledninger. Vi har metoderne og teknologien til at måle det i dag, så vi kan få opdateret tallene, siger hun.

- Der skal også en ændret tankegang til i branchen. Det er jo et tab af værdier.

Ole-Kenneth Nielsen er enig i, at der er behov for et øget fokus på det fra branchen - og ikke kun på grund af klimadebatten.

- Det er jo en dårlig forretning. Men der er også en god gevinst i klimaregnskabet, hvis vi kan få nedbragt utilsigtet udledning af metan, siger han.

Ifølge Charlotte Schøetz fortsætter udledningen af metan dog ufortrødent mange steder i verden.

For det kræver økonomiske muskler at få styr på problemet og gøre noget ved det. Og når man ikke har nogen viden, er det svært at komme i gang.

- Hvordan skal man implementere løsninger, når man ikke ved, hvordan tingene virker? Og hvordan skal vi dokumentere, at vi har reduceret udledningen af drivhusgasser, når vi ikke ved, hvor meget vi lukker ud?

- Vi bliver nødt til at få langt bedre styr på det her område, siger hun.

Lækagen er i Ohio er kronen på værket i en dokumentation af udbredt udledning af metangas fra olie og gas sektoren, som avisen The New York Times i denne uge har afsløret ved hjælp af varmefølsomme kameraer.

Forskningen omkring satellitmålingen af lækagen fra den amerikanske gasboring er publiceret i PNAS.