Ingen jubler ubetinget over klimaaftalen - og Greta mener ikke, den er andet end bla, bla, bla

Klimaaftalen fra topmødet i Glasgow er fin, men langt fra nok, lyder det fra både Greenpeace, FN og vores egen klimaminister.

Der blev klappet i salen og alle virkede lettede, da en aftale kom på plads på klimatopmødet. Alligevel er stort set ingen rigtig begejstrede for den. (Foto: ROBERT PERRY © Ritzau Scanpix)

- COP26 er ovre. Her er et kort resume: Bla, bla, bla.

Sådan lyder den kontante Twitter-reaktion fra Greta Thunberg på resultatet af klimatopmødet i Glasgow, der sluttede her til aften, da verdens lande blev enige om en aftale.

Andre steder er reaktionerne mere moderate, men selv om der udbrød klapsalver, da den blev endeligt vedtaget, virker ingen jublende lykkelige.

- Teksten i sig selv er meget sagtmodig og svag, og det holder kun lige 1,5 i live, siger Jennifer Morgan, international direktør for Greenpeace, da DR møder hende foran mødesalen.

Dårlig dag for kulindustrien

Hun er dog glad for, at aftalen indeholder en sætning, der opfordrer landene til at skrue ned for brugen af kul.

Den passage skabte en del drama i slutspurten, da Indien i sidste øjeblik krævede sætningen ændret fra en opfordring til at "udfase" kul til blot at "skrue ned". Indien fik sin vilje til stor ærgrelse for mange lande.

- Jeg tror, at lige meget, hvad ordene er, så ændrer det ikke signalet om, at kul er på vej ud. Det er første gang, at vi har set den slags tekst, siger Jennifer Morgan.

- Det er en dårlig dag for kulindustrien, siger hun.

Som det ser ud lige nu er verden på vej mod en opvarmning på 2,7 grader, hvilket er langt over, hvad videnskaben anser for sikkert.

Aftalen bliver derfor rost for at holde en dør åben for, at temperaturstigningen på kloden kan begrænses til 1,5 grader. Blandt andet fordi den opfordrer lande til allerede næste år at hæve deres klimamål, hvis de ikke lever op til Parisaftalen.

Derudover er det blevet besluttet, at der årligt skal laves en status på, hvor langt verdens lande er fra at opfylde klimamålet, og et efterfølgende ministermøde, som gerne skulle hjælpe med at skubbe landene frem mod målet.

- Jeg kan i hvert fald sige, at selv om der er meget langt, og selv om der er store dele af den her aftale, jeg er skuffet over, så har vi en chance, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Nogenlunde samme besked kommer fra FN's generalsekretær Antonio Guterres.

- Resultatet fra COP26 er et kompromis, der reflekterer de interesser, modsætninger og den politiske vilje der er i verden i dag. Den er et vigtigt skridt, men ikke nok. Det er tid til at gå i nødtilstand. Kimakampen er vores livs kamp, og det er en kamp, der skal vindes, skriver han på Twitter.

Tomhændede hjem

Den største utilfredshed med aftalen finder man blandt de fattige lande, som igen må gå mere eller mindre tomhændede hjem fra et klimatopmøde.

- Alle er selvfølgelig lettede over, at der er kommet en aftale. Men når man ser på den med de fattige og skrøbelige landes briller, så er det en utilfredsstillende aftale, siger John Nordbo, der er klimarådgiver i organisationen Care.

De fattige lande bærer kun en lille del af skylden for klimaforandringerne, da deres udledninger altid har været lave. Derfor havde de ønsket en fond, som kunne yde økonomisk hjælp, når de bliver ramt af klimaforandringer. Den fik de ikke.

- De her lande havde håbet på en eller form for håndslag på at få hjælp, når der er klimakatastrofer som tørke, oversvømmelser og kraftige orkaner. Og det håndslag fik de ikke, siger John Nordbo.

I stedet blev det i aftalen kun aftalt, at man vil fortsætte diskussionerne til næste års klimatopmøde i Sharm el-Sheikh.

Dårlig behandlet

Andre lande som Indien er især utilfredse med, at de rige lande ikke i aftalen bliver forpligtet til at komme med de 100 milliarder dollars, som de har lovet udviklingslandene i årene mellem 2020 og 2025 - men endnu ikke har leveret det fulde beløb af.

- Jeg kan sagtens forstå, at mange u-lande føler sig dårligt behandlet, siger Dan Jørgensen.

Han understreger dog, at pengene vil være fundet i 2023.

- Men det er selvfølgelig tre år for sent, siger han.

Tovtrækkerierne mellem, hvilke lande der bør gøre mest for at afværge katastrofen, og hvem der bør betale mest for omstillingen og skaderne af klimaforandringerne er altså langt fra slut.

Frans Timmermans sagde i en tale, at kampen for klimaet for ham var "personlig" og altså ikke bare politik. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

Timmermanns barnebarn

Frans Timmermanns, EU's klimakommisær, fik stor opmærksomhed, da han under en tale i den lange forhandlingsforløb viste et billede af sit et-årige barnebarn.

- Han vil være 31, når vi når til 2050, sagde han.

- Det er en tanke værd, at hvis vi lykkes, så vil han leve i en verden, man kan leve i. I en ren økonomi. I ren luft og i fred med miljøet. Hvis vi fejler, og jeg mener fejler nu i de næste par år, kommer han til at kæmpe med andre mennesker om vand og mad. Det er de alvorlige realiteter, vi står over for.

Efter de maratonlange møder og forhandlinger møder vi ham på gangen og spørger, hvad han så tænker nu?

- Vi har stadig en chance for at nå 1,5 grader. Og jeg synes, at vi med denne aftale i hånden kan sige, at vi stadig kan gøre det, siger han.

- Men jeg er også stadig bekymret. For hvis vi slapper af - bare et par måneder - vil vi aldrig nå de 1,5 grader. Vi skal holde det samme tempo og den samme beslutsomhed for at ændre vores samfund. Det håber jeg, at alle forstår, siger han.

FacebookTwitter