Isen forsvinder under isbjørnens poter: Om 80 år kan de fleste ikke længere overleve

I nogle områder af Arktis vil ungerne allerede have svært ved at overleve om 20 år.

Isbjørne bruger havis til at jage, men mange steder i Arktis kan havisen være væk om bare 80 år. (Foto: Kt Miller © Scanpix)

Klimaforandringerne går hårdt ud over isbjørne.

I takt med, at gennemsnitstemperaturen i Arktis stiger, bliver der færre og færre dage med havis, som isbjørnene bruger til at jage.

Om sommeren er det naturligt, at havisen i store dele af Arktis skrumper ind.

Så går isbjørnen i land og faster.

Men stadigt færre dage med havis betyder, at isbjørne tvinges til at faste i længere tid.

I værste tilfælde risikerer mange af bjørnene at sulte ihjel.

Men præcist hvornår og hvilke af bestande af isbjørne, der er i fare for at dø på grund af manglende havis, har vi ikke vidst.

Før nu.

Canadiske og amerikanske forskere har nemlig regnet på, hvordan isbjørnene vil klare sig ud fra, hvor meget CO2 vi udleder fremadrettet.

Hvis vi følger et højt udlednings-scenarie, ser det ikke godt ud.

- Undersøgelsen viser, at langt de fleste af verdens isbjørne-bestande ikke vil kunne overleve i 2100, hvis vi fortsætter i samme tempo som nu og der ikke laves tiltag, der afbøder klimaforandringerne.

Det siger Peter Langen. Han er professor i klimamodellering ved Aarhus Universitet og er ikke en del af forskerholdet bag den nye undersøgelse.

300 dage uden havis

Forskerne har kigget på 13 ud af 19 isbjørne-bestande i Arktis.

- I området lige nord for Grønland er der havis stort set hele året rundt. Her ses kun en mindre mulig påvirkning af isbjørnebestanden efter 2080 - selv hvis gennemsnittemperaturen stiger omkring 4 grader, siger Peter Langen.

Men temperaturstigningerne rammer de arktiske områder meget forskelligt.

Nogle steder vil det stadig være så koldt, at havisen forbliver, mens vi andre steder vil opleve, at havisen forsvinder i lange perioder.

I scenariet med de højeste temperaturer vil det gå hårdt udover isbjørnenes overlevelseschancer i stort set hele Arktis.

Blandt andet ved den norske ø Svalbard og ved Davisstrædet ved Grønland kan isbjørnene få store problemer.

- Der er områder, hvor der i dag er havis næsten hele året, men som i år 2100 vil have 300 dage om året uden havis, siger Peter Langen og fortsætter:

- Det er ifølge undersøgelsen for lang tid, at isbjørnene skal faste.

Ungerne bliver ramt først

Kigger vi igen på det værst tænkelige scenarie, kan det i nogle områder gå hårdt ud over isbjørneunger allerede i 2040.

For eksempel i den sydlige del af Hudson Bay i Canada eller Davisstrædet ved Grønland.

Her er det ‘meget sandsynligt’, at klimaforandringerne i 2040 påvirker isbjørnenes mulighed for at få unger, der overlever.

Kigger vi frem mod år 2100, er det ifølge undersøgelsen'uundgåeligt', at antallet af unger i de samme områder vil være påvirket.

Undersøgelsen viser, at det generelt er ungerne, som de lange faste-perioder går ud over først.

Den fastende mor kan nemlig have problemer med at producere nok mæk til sine unger.

Herefter går det udover mødrene selv, fordi de bruger deres energi på at fodre ungerne.

Hunner uden unger overlever længst, hvis de skal faste i lange perioder.

Hunner har nemlig mere fedt på kroppen end hanner, men uden unger skal de ikke bruge energi på at producere mælk.