Jeg ville snyde min mormor til at spise vegansk: ’Det er ikke så ringe. Men sovsen ville have haft godt af piskefløde’

Vegansk mad hitter blandt unge, men kan jeg få en 88-årig med på bølgen?

Vegetarisk og vegansk mad hitter.

Det fortæller Sisse Fagt, som er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.

- Vores indtag af kød er faldet siden 2011-13. Den tendens skyldes både en interesse for klimaet og også et øget fokus på, at store mængder rødt kød ikke er sundt, forklarer hun.

Selv spiser jeg også meget mindre kød i dag end for fem år siden.

Men mine forældre har været lidt mere skeptiske. Og min mormor på 88 er næsten sprunget over.

Hun holder sig til de retter, hun kender.

- Jeg kan nu bedst lide sådan noget som frikadeller, pølser og bøf, siger hun.

På andre områder er hun ellers frisk på at prøve nye ting. Hun er for eksempel på Facebook og har en smartphone. Så jeg tror også, at hun kunne overtales til lidt flere kødfrie måltider, hvis hun fik den rigtige introduktion.

Og den vil jeg prøve at give hende. Jeg vil 'snyde' hende til at spise et måltid, der på overfladen ligner den traditionelle mad, hun plejer at spise. I virkeligheden er det plantebaseret.

Mon hun vil kunne lide det?

Mormor er ikke så let at snyde

Jeg har købt ind til at lave frikadeller med persillesovs. Det ved jeg, at min mormor elsker.

Men i stedet for kød har jeg købt plantefars. Smør er skiftet ud med margarine, og fløden er lavet på soja.

Da jeg er ved at pakke maden ud i min mormors køkken, siger jeg:

- Mormor, jeg har købt noget lidt anderledes mad end det, vi plejer at spise. Jeg vil gerne se, om du kan lide det.

Min mormor ser intenst på mig.

- Så er det sikkert sådan noget veganer-noget, siger hun.

Hun er altså ikke så let at snyde, som jeg troede. Og jeg kan ikke rigtig holde masken.

Men heldigvis er hun frisk på at prøve det, og snart breder der sig en duft af kikærter og persille i køkkenet.

Trends starter hos de unge i byerne

Det, at min mormor så hurtigt gennemskuede min plan, fortæller mig, at hun har hørt til tendensen om, at især unge spiser mindre kød.

Men holder det egentlig?

- Den holder helt sikkert. Det er de unge, der har ændret deres kost mest mod det grønne. Trends starter næsten altid hos de unge i byerne, fortæller Sisse Fagt fra DTU.

Det bakkes op af tal fra Coop.

Detailvirksomheden har på bare seks år oplevet en tredobling i salget af forarbejdede alternativer til kød som for eksempel kødfrie pølser, linsebøffer og plantefars.

Informationsdirektør Jens Juul Nielsen fortæller, at Coop især ser et voksende salg af kødfrie alternativer i de større byer. I mindre befolkede områder i blandt andet Jylland er tendensen ikke så tydelig.

- Det indikerer, at det især er yngre forbrugere, der spiser mindre kød og mere af de nye alternativer, vurderer han.

Er det overhovedet grønnere?

Men en ting er, at mange unge gerne vil tænke på klimaet og derfor skærer ned på deres forbrug af animalske produkter.

En anden ting er, om det overhovedet er bedre for klimaet at skifte for eksempel kalve-svine-frikadeller ud med plantefars-deller.

- Plantefars er langt mere klimavenligt end rødt kød. Men når det er sagt, så er plantefars også et ret forarbejdet produkt, så klimabelastningen er ikke så lav, som hvis du bruger hele, lokale grøntsager som for eksempel rod- og bælgfrugter, fortæller Sisse Fagt.

Ser man på tallene for klimabelastning, udleder produktionen af plantefars under en femtedel af produktionen af kødfars (blandet hakket kalv- og svin). Men samtidig udledes der mange gange mindre CO2, når der produceres rodfrugter sammenlignet med plantefars.

Men jeg ved, at min mormor sandsynligvis ikke vil bryde sig om en grov rødbede-bønnesalat. Hvis hun skal overbevises om flere kødfrie dage, skal hun kunne lide maden.

Og jeg tror, at den skal være genkendelig, hvis det skal lykkes.

Derfor bliver plante-dunserne stegt i rigeligt fedtstof, og persillen bliver hakket meget finere, end jeg normalt ville gøre. Alt sammen i et forsøg på at lave et plante-plagiat af den mad, min mormor plejer at spise.

’Jeg kan godt smage, der ikke er kød i’

Da måltidet er klart, ligner det ret meget helt almindelige frikadeller med persillesovs. Min mormor løfter glasset, da vi sætter os til bords.

- Den første bid skal drikkes, siger hun smilende. Nøjagtigt som hun altid gør, når vi spiser sammen.

Vi skåler og nipper til vinen. Og så kommer øjeblikket: Hun anretter lidt ’frikadelle’, kartoffel og persillesovs på sin gaffel, og ind ryger den.

Der er stille, mens hun tygger.

- Det smager dejligt. Men jeg kan godt smage, der ikke er kød i, siger hun og tilføjer:

- Det er ikke så ringe endda. Men sovsen ville have haft godt af piskefløde.

Mormor er sikkert mere grøn end mig

Jeg vil lige gøre noget klart: Alt i alt er min mormors samlede klimaregnskab garanteret bedre end mit. Også selv om hun spiser mere kød, end jeg gør.

For hun er helt overordnet vildt god til at spare på ressourcerne.

Måske er det, fordi hun er vokset op i en tid med mere knappe ressourcer. I hvert fald er hendes madspild tæt på nul, og hun genbruger både plastikposer, kaffegrums og alt muligt andet.

Men produktionen af kød er en stor klimabelastning. Hvis vi for alvor skal producere mindre kød, er det altså ikke nok, at unge i de større byer ændrer adfærd, fortæller Sisse Fagt.

- Det, der for alvor rykker, er, hvis flertallet gør noget. Bare lidt. Det er meget vigtigere end, at fåtallet gør meget, siger hun.

Blandt andet derfor bliver det også hæftigt diskutteret, om eksempelvis plejehjem skal servere flere kødfrie måltider til de ældre.

I Aarhus vil et flertal i byrådet for eksempel indføre, at der i alle kommunens institutioner, herunder plejehjem, skal tilbydes plantebaseret mad. Men frygten er, at de ældre ikke vil bryde sig om den kost og derfor vil spise mindre.

’Der er noget rart ved det, man kender’

Min mormor og jeg spiser videre, og jeg er selv ganske godt tilfreds med resultatet. Vi taler om, at det er noget helt andet end kød-frikadeller.

Jeg spørger min mormor, hvorfor hun tror, at ældre er mere skeptiske overfor vegansk mad.

- Det er der jo nogle, der er, men jeg tror nu ikke, det er alle ældre. Men der er jo nok noget rart ved det, man kender og ved, hvordan man laver, forklarer hun.

Sisse Fagt fra DTU fortæller, at det helt rigtig også handler om overskud til at lave og prøve nye typer mad.

- Vi kan se, at færdigretter ikke er fremmed blandt ældre. Det tyder på, at mange ældre nok ikke har helt samme overskud, interesse eller lyst som yngre til at stå der og jonglere rundt med bælgfrugter, forklarer forskeren.

Derfor kan de kødfrie erstatnings-produkter potentielt være ret relevante for ældre. De er nemlig ofte lavet sådan, at de 'bare' kan bruges i stedet for det kød, man normalt ville bruge.

En plantepølse på grillen i stedet for en af svin og en omgang plantefars i kødsovsen som erstatning for oksekødet.

Mormor vælger kød-deller

Da min mormor har spist første portion, tager hun en lille mere. Det glæder mig, for så er det måske ikke så ringe endda. Men jeg kan også mærke, at det er en afmålt fornøjelse for hende.

Til sidst indrømmer hun:

- Hvis jeg skulle vælge, ville jeg altså nok vælge rigtige frikadeller med svin, kalv, æg og hele moletjavsen.

Vi griner lidt. Jeg indrømmer, at rigtige frikadeller også smager skønt.

Især når det er min mormor, der laver dem: uden havregryn og gulerødder, men stegt i masser af smør, så de får den helt rigtige skorpe.

En sej mormor

Men historien slutter ikke der. For dagen efter vores måltid ringer min mormor til mig.

- Jeg har jo fået dejlig frokost i dag. Resterne fra den mad, du lavede i går, siger hun.

Jeg griner lidt.

- Nå, du gad godt spise det?, spørger jeg.

Jeg tænker først, at det mest af alt drejer sig om, at det ikke ligefrem er min mormors stil at smide mad ud. Men så enkelt er det ikke, forsikrer hun.

- Nej, de smagte faktisk bedre i dag. Man skal ligesom lige vænne sig til dem. Nu kan jeg få helt lyst til dem. Så jeg har frosset det sidste fars ned, så jeg selv kan lave lidt flere en anden dag, siger hun.

Jeg må konkludere, at hun som repræsentant for sin generation hverken er snæversynet eller forstokket.

Jeg har en sej mormor, tænker jeg, da jeg efter snakken. Og måske endda en mormor, der i fremtiden vil tage sig et kødfrit måltid i ny og næ.

Facebook
Twitter