Jens' bondegård er CO2-neutral: 'Min søn skal have gavn af jorden i fremtiden'

Biogasanlæg og personlig handlingsplan har gjort Jens Kroghs landbrug klimavenligt. Professor er dog skeptisk.

Landmand Jens Krogh på en af sine græsmarker, som han kun pløjer hvert 4-5 år i stedet for hvert 2-3 år, så markerne optager mere CO2.

Nær Ølgod i Sydvestjylland ligger slægtsgården Kroghsminde. Her bor landmanden Jens Krogh og familien, der driver landbrug på syvende generation.

Siden Jens Krogh overtog gården i 1989, er der sket en del med produktionen. Først omlagde han til økologi, og siden besluttede han sig også for, at han ville arbejde for at nedbringe klimabelastningen fra sin produktion af mælk, kød og korn.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi producerer nogle gode og sunde fødevarer på en jord, som også min søn kan have gavn af i fremtiden, siger Jens Krogh, da DR2 Deadline besøger ham på Kroghsminde.

I dag har Jens Krogh både opstillet en vindmølle og et biogasanlæg på gården. Og så har han fået lavet en såkaldt klimahandlingsplan. Planen giver den enkelte landmand et overblik over, hvor der kan sættes ind for at nedbringe klimabelastningen fra bedriften.

Køer skal leve længere og bøvse mindre

Hvor stor en del af den samlede, danske udledning af drivhusgasser, der stammer fra landbruget, er vanskeligt at opgøre. Men ifølge forskere er omkring 20 procent et realistisk bud.

Landbrugets udledninger består især af metan fra dyrenes bøvser og lattergas fra anvendelse af gødning.

Begge dele arbejder Jens Krogh på at nedbringe på Kroghsminde. Blandt andet med sit biogasanlæg, som omsætter gylle og planterester til biogas og afgasset gødning og ved at give køerne foder, som får dem til at bøvse mindre.

Derudover har Jens Krogh iværksat en række mindre tiltag. For eksempel at hæve ploven, så han bruger mindre diesel, når han pløjer jorden. Eller lade køerne selv hente græs (i stedet for at fragte dem) og lade dem græsse længere tid.

Han arbejder også for at få køerne til at leve længere, så hans samlede dyreflok bliver mindre, og så lader han græsmarkerne ligge flere år end normalt, før han pløjer dem. På den måde optager markerne mere CO2, som også gør jorden mere frugtbar.

Og mange bække - store som små - betyder samlet set, at Jens Kroghs landbrug er klimaneutralt.

Faktisk er Jens Krogh ifølge Økologisk Landsforening, der har hjulpet med at udarbejde hans klimahandlingsplan, gået fra at udlede 0,35 kg CO2-ækvivalenter (CO2e) per kilo mælk, han producerede i 2012, til at have en negativ udledning i dag.

- Vi står faktisk i den situation, at vi ville ønske, at der var et marked for at sælge CO2-kvoter, siger Jens Krogh.

Professor: Regnskabet holder ikke

Jens Krogh kører gylle til sit biogasanlæg.

Klimaprofessor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, glæder sig over, at landmænd som Jens Krogh er begyndt at arbejde på at reducere deres klimabelastning.

Han er til gengæld skeptisk over for den måde, som regnskabet gøres op på:

- Fordi man stiller en vindmølle op, har man jo ikke reduceret sit metanudslip, siger Jørgen E. Olesen.

Han mener ikke, at produktion af energi fra eksempelvis en vindmølle eller et biogasanlæg bør indgå i et landbrugs klimaregnskab, fordi det hører et andet regnskab til - nemlig energiforsyning.

- Det er rigtig fint, at landbruget indfører klimaregnskaber. Problemet er, hvad de regner med. Og jo mere det overlades til landbruget selv at konstruere regnskaberne, desto mere uklare bliver beregningerne, siger Jørgen E. Olesen og fortsætter:

- Selvfølgelig er det godt og rigtigt, at landmændene ser på, hvad de kan gøre på den enkelte bedrift, for der er nogle lavthængende frugter. Vi har dog en udfordring med at få det regnet korrekt ind i det store nationale klimaregnskab.

Ifølge Jørgen E. Olesen kan dansk landbrug samlet set reducere sin udledning af drivhusgasser med 20-25 procent uden at skulle reducere antallet af dyr eller landbrugsareal.

Det kan blandt andet ske ved hjælp af nogle af de metoder, som Jens Krogh benytter sig af: Blandt andet biogas, der reducerer metanudslip fra gylle.

Derudover er det for eksempel også muligt at tilsætte kemi til gødningen, som reducerer udledningen af lattergas. Og så arbejdes der på at avle køer, som bøvser mindre.

Køerne på Jens Kroghs gård går på græs så længe som muligt i løbet af året.

Klimaregnskab er en øjenåbner

Hos Økologisk Landsforening mener man, at det drejer sig om at få landmændene til at handle uanset, hvilken “kasse” klimagevinsten så tilfalder.

Det afgørende er altså ikke, om landmanden opstiller et biogasanlæg eller en vindmølle for at producere energi, eller om han nedbringer sit metanudslip.

Det afgørende er først og fremmest, at han gør noget.

Klimarådet, der er sat i verden for at rådgive om Danmarks omstilling til en fremtid som lavemissionssamfund, anbefaler også klimaregnskaber som et effektiv værktøj til at reducere landbrugets klimaaftryk.

For Jens Krogh har det været afgørende at få lavet et klimaregnskab, fordi det har åbnet hans øjne for, hvor han kan sætte ind og bidrage til en grønnere fremtid:

- Det er en beslutning om, at vi grundlæggende vil gøre det godt i et længere perspektiv. Klimainvesteringer er hamrende nødvendige, men jeg tror også på, at de er profitable, når vi kigger ud i fremtiden, siger han.

Og den erkendelse er ifølge Jørgen E. Olesen vigtig:

- Klimaregnskaber er en god øjenåbner. Det er vigtigt, at landbruget ser, at de skal den her vej, og at forbrugerne kommer til at efterspørge mere bæredygtige produkter, siger han.

Facebook
Twitter