Juraprofessor om klimadom mod Shell: 'Det er dybt problematisk'

Klimaforkæmpere jubler over en hollandsk dom, der pålægger Shell at skære sine udledninger. Danske miljøjurister er skeptiske.

Formanden for den hollandske miljøorganisation Milieudefensie, Donald Pols, kaldte i går dommen for en "gigantisk sejr for jorden, vores børn og os allesammen". (Foto: Remko de Waal © Ritzau Scanpix)

Klimaaktivister kunne ikke få armene ned, da et privat olieselskab i går - for første gang i historien - ved en domstol blev dømt til at reducere sine udledninger af drivhusgasser.

Det skete, da en hollandsk distriktsdomstol i Haag pålagde oliegiganten Shell at skære deres udledninger med 45 procent i 2030 (sammenlignet med 2019).

Hos danske miljøretseksperter skaber dommen ikke jubel, men mere forbavselse og panderynker.

- Jeg er overrasket. Det er meget indgribende. Godt nok er det oppe i tiden, at stater bliver pålagt at handle i forhold til klimaet, men her er der tale om en privat virksomhed. Og sagen drejer sig heller ikke om en overtrædelse af loven, men om en forpligtelse til at handle i fremtiden, siger Bent Ole Mortensen, professor på Syddansk Universitet.

Han mener, at det kan diskuteres om den hollandske afgørelse rykker ved grænsen mellem domstole og lovgivere.

- Normalt er det jo parlamentet, der skal udmønte de internationale forpligtelser, som landet skal leve op til. Men her er det en domstol, der går ind og siger, at nu skal Shell reducere så og så meget. Men det er jo ikke sikkert, at parlamentet var kommet frem til det samme. De kunne have pålagt en anden sektor at stå for reduktionerne, siger han.

Politik versus jura

Hans kollega Peter Pagh, professor i miljøret på Københavns Universitet, er enig og mener, at de hollanske dommere er gået for langt.

- Det er dybt problematisk. For man kortslutter den politiske proces med argumentet om, at man har en moralsk forpligtelse til at handle i forhold til klimaet og derfor godt kan springe de legitimt valgte lovgivere over, siger han.

Han synes derudover, at det er forkert at pålægge Shell at reducere deres udledninger, når ingen kan sige præcis, hvor stor en del af den globale opvarmning, firmaet er skyld i.

- Det er jo ikke sådan, at den globale opvarmning stopper, fordi Shell ikke længere producerer olie, siger han.

Det er samme argumenter, som Shell selv har brugt under retssagen. Altså at det er op til regeringer at lave love og stille krav til virksomhederne, og at det ikke giver mening at dømme et firma til at stoppe med at udvinde olie, så længe verden stadig efterspørger det, fordi det blot vil betyde, at andre firmaer overtager olieproduktionen.

Shell meldte derfor også ud i går, at de regner med at anke "den skuffende" dom.

17.000 borgere

Sagen blev startet af en gruppe miljø- og menneskerettighedsorganisationer med 17.000 hollandske borgere i ryggen. De mener, at Shell - som er blandt de ti største udledere i verden - krænker deres grundlæggende menneskerettigheder ved at udvinde store mængder olie, som varmer klimaet op.

Det bakker Greenpeace i Danmark op om.

- Vi er helt vildt glade. Vi er virkelig tilfredse. Vi synes, at det her kan blive et historisk vendepunkt, siger Helene Hagel, der er klima- og miljøpolitisk leder.

- Det er første gang, at en domstol beordrer et selskab til at sænke udledninger til et niveau, der er i overensstemmelse med Parisaftalen og klimavidenskaben, siger hun.

- Det er et vigtigt signal, der bliver sendt til den globale olieindustri. At hvis de ikke kommer i gang, så kommer befolkningen efter dem, og så ender de i retten.

Men hvorfor er det ikke op til de politikere, vi har valgt, at beslutte hvem der skal reducere hvad?

- Det her har været politik i et halvt århundrede, men vi er ikke i nærheden af at løse problemet. Når politikerne svigter og ikke formår at regulere selskaberne, så bliver man nødt til at gå juraens vej. Og vi har både national lovgivning, Parisaftalen og menneskerettighederne, som kan bruges, så det skal vi også gøre, siger Helene Hagel.

- Men det ville da være bedre, hvis det ikke var nødvendigt. At gå rettens vej er jo mere af nød end lyst, siger hun.

Den køber Peter Pagh ikke.

- Jeg er af den grundlæggende opfattelse, at store globale problemer som klimaet bedst løses med globale aftaler som Parisaftalen. Det er ikke altid særlig kønt, men det er nu engang det bedste, siger han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk