Kæmpe ismasse på størrelse med Spanien smelter alarmerende hurtigt

Opvarmet havvand har fået dele af en enorm plade af is ved Antarktis til at smelte ti gange hurtigere end normalt.

Verdens største ishylde, Ross-ishylden i det vestlige Antarktis, rejser sig 10-50 meter over havoverfladen og strækker sig på sine tykkeste steder flere hundrede meter ned i dybet. (Foto: gyro)

500.000 kvadratkilometer. Omtrent så meget fylder verdens største ishylde, Ross-ishylden, i det vestantarktiske landskab.

Det svarer (sådan cirka) til Spaniens samlede areal.

Ross-ishylden er - ligesom Antarktis’ øvrige ishylder - afgørende for, hvordan afsmeltningen af den antarktiske iskappe udvikler sig i takt med, at klimaforandringerne gør sit voksende indtog.

De fungerer nemlig som en slags prop for den bagvedliggende indlandsis.

Mens andre, mindre ishylder på Antarktis tidligere er kollapset, er Ross-ishylden af forskere blevet betragtet som relativt stabil.

Men en ny undersøgelse viser, at selv de største ishylder er skrøbelige.

Dele af Ross-ishylden smelter nemlig op til 10 gange hurtigere end resten af ismassen. Det viser forskning fra engelske University of Cambridge og det new zealandske forskningsinstitut National Institute of Water and Atmospheric Research (Niwa).

Den tiltagende afsmeltning skyldes blandt andet, at overfladevandet i havet omkring ishylden bliver varmere.

I år 2000 brækkede verdens største isbjerg, B-15Z, af Ross-ishylden. Dengang var størrelsen på isbjerget svimlende 11.000 km2 (Til sammenligning er Sjælland 7.000 km2). (Foto: NASA Earth Observatory)

"Proppen", der holder på de enorme ismasser

Når ishylderne smelter, er det bekymrende, fordi deres stabilitet er afgørende for afsmeltningen fra den enorme antarktiske iskappe.

Ishylderne fungerer som en slags prop for den bagvedliggende indlandsis. Hvis ishylderne bryder sammen, kan store mængder is fra iskappen strømme ud i havet, hvor isen smelter og bidrager til stigende havvandstand.

Hvor meget vandstanden i fremtiden kommer til at stige som følge af afsmeltningen fra Antarktis, kan forskere kun gisne om.

Det afhænger blandt andet af, hvor hurtigt menneskeheden får bremset udledningen af CO2, og hvordan klimaforandringerne udvikler sig.

Men Antarktis, hvis iskappe uden sammenligning er verdens største, rummer så meget is, at verdenshavene ville stige med op til 60 meter - eller mere - hvis al isen smeltede.

Indtil videre er det heldigvis et tænkt scenarie.

Tidligere i år viste en undersøgelse, at verdenshavene siden 1979 er steget med 1,3 cm som følge af afsmeltningen fra Antarktis. Og intet tyder altså på, at hverken indholdet af CO2 eller temperaturen i havene falder lige foreløbig.

Skrøbelig, men ikke ustabil

Tidligere forskning har vist, at ishylderne primært smelter som følge af, at havvandet bliver varmere i dybet.

De nye forskningsresultater peger dog på, at varmt overfladevand spiller en afgørende rolle for, at dele af Ross-ishylden altså smelter hurtigere end resten af ismassen.

Det varme vand strømmer til fra havområder, der ikke er dækket af havis. Det betyder, at det mørke overfladevand suger masser af energi til sig fra solen og dermed bliver varmere.

I sommermåneder tredobler afsmeltningen fra Ross-ishylden på grund af det varme vand. Forskerne bag undersøgelsen understreger, at selvom den øgede afsmeltning fra Ross-ishylden indikerer, at den er mere skrøbelig end hidtil troet, så er der ingen tegn på, at ishylden på nuværende tidspunkt er ustabil.

Ross-ishylden begynder altså ikke at kollapse i den nærmeste fremtid, som vi for eksempel så Larsen A-ishylden gøre i 1995 og Larsen B-ishylden delvist gøre i 2002.

Facebook
Twitter