Her mens corona-krisen raser, er det let at glemme, at klimaforandringerne fortsætter ufortrødent.

Den økonomiske opbremsning, som krisen er skyld i, er godt nok med til at reducere vores udledning af drivhusgasser midlertidigt.

Men den globale opvarmning sker med en årelang forsinkelse - og det, vi ser nu, skyldes udledninger for år tilbage.

Et sted, hvor det er meget tydeligt, at den globale opvarmning fortsætter, er ved verdens største revsystem, Great Barrier Reef, i Australien, der strækker sig over knap 350.000 kvadratkilometer.

Myndighederne har undersøgt revet efter en lang og ekstremt varm sommer, og resultatet er dystert.

Varmen har betydet, at der for tredje gang på fem år er sket massiv blegning af koralrevet. Og at blegningen denne gang er mere udbredt end tidligere.

Great Barrier Reef har oplevet masseblegninger i 1998, 2002, 2016, 2017 og 2020.

Forskere fra Centre of Excellence for Coral Reef Studies har undersøgt 1.036 rev på tværs af Great Barrier Reef fra luften.

Undersøgelsen viser, at koraller, der er moderat eller alvorligt blegede, er stærkt udbredte.

- Vi har set dele af det sydlige rev, som er bleget alvorligt for første gang i år. Det er rev, som ikke blev ramt i 2016, hvor den sidste store blegning skete, siger forskningsleder David Wachenfeldt fra Great Barrier Reef Marine Park Authority i sin ugentlige video om revet.

Forskerne har dog også fundet rev med ingen eller meget mild blegning.

Afblegningen bevæger sig sydpå

Professor Terry Hughes, der ledte undersøgelsen fra luften, har delt en række kort, der viser, hvor alvorlig og hvor udbredt blegningen har været.

Noget tyder på, at blegningen langsomt bevæger sig sydpå år for år, i takt med at opvarmningen af havet fortsætter.

- I 2016 var det den nordlige del, der var hårdest ramt, efterfulgt af den centrale region i 2017. I 2020 har blegningen bredt sig til at inkludere den sydlige del, siger professor Morgan Pratchett, der har ledt en del af undersøgelsen.

En af grundene til, at blegningen ikke ser så alvorlig ud for den nordlige og centrale del i 2020, er ifølge Coral Center of Excellence, at tidligere masseblegninger allerede har dræbt de arter, der har svært ved at overleve varmen.

Professor Michael Kühl, der er ekspert i koraller og blandt verdens mest anerkendte symbioseforskere, er ikke overrasket over de nye resultater.

- Allerede for 20 år siden viste modelberegninger, at klimaforandringerne vil betyde, at masseblegning af koralrevene vil ske oftere og oftere, siger han.

Varmen ødelægger et unikt samarbejde

Når korallerne bleges, er det et tegn på stress, hvor koraldyrets symbiose med mikroalger ødelægges, forklarer Michael Kühl.

Det betyder, at korallerne udsultes.

Korallerne mister farven, og deres hvide kalkskelet bliver synligt udefra.

Selvom blegede koraller godt kan komme sig igen, vil en del koraller dø. Mange af de overlevende koraller er svækkede og kan have sværere ved at formere sig.

- Hvor masseblegning af koraller førhen var undtagelsen og kun skete på grund af usædvanlige vejrforhold, ser vi nu en stigende hyppighed, siger Michael Kühl.

- Klimamodeller forudsiger, at uden en kraftig reduktion i CO2-udledningen vil vi se udbredt koralblegning som et årligt tilbagevendende fænomen i de næste årtier. Og det vil være katastrofalt for verdens koralrev, fortsætter han.

Livet omkring revet rammes også

Han støttes af Peter Rask Møller, der er lektor ved Statens Naturhistoriske Museum og ekspert i fiskefauna.

Han er meget bekymret for de dyr, der lever i og af koralrevene.

- Konsekvenserne af blegningen er, at mange dyr, der er specialiseret i at æde direkte af koralpolypperne, går tilbage i antal, siger han.

- Det kan naturligvis få fatale konsekvenser for hele økosystemer, hvis revene dør helt og forsvinder. Og det er ikke godt med tre store blegninger på kun fem år. Mange arter lever kun her og er afhængige af revene.

Dog skal man huske på, at et bleget rev ikke er et dødt rev - endnu. Der lever mange organismer på trods af blegningen, og ofte kan korallerne komme sig igen.

- Der er rigtig god grund til at fortsætte kampen for at redde verdens koralrev. Den store trussel er den globale opvarmning, som vi kun kan bekæmpe ved at mindske udledningen af CO2. Men vi skal også huske truslerne fra spildevand, skibsfart, invasive arter og turisme, siger han.

Koralrevene er ikke færdige endnu

Til avisen Guardian Australia gentager David Wachenfeldt fra Great Barrier Reef Marine Park Authority det samme budskab:

- Min største frygt er, at folk mister håbet for revet. Uden håb er der ingen handling. Folk bliver nødt til at se de her blegninger som noget andet end bare deprimerende nyheder. De er klare signaler til os, om at Great Barrier Reef råber på hjælp, og at vi skal gøre alt, hvad vi kan, siger han.

Michael Kühl understreger dog, at der ikke er nogen hurtig kur mod det som koralrevene udsættes for.

Han sammenligner det, vi skal igennem, med den efterhånden velkendte røde og grønne kurve fra Covid-19-krisen.

- Det er lignende betragtninger, som klimaforskerne arbejder med, når vi diskuterer, hvordan vores økosystemer kan undgå kollaps. Det gælder først og fremmest om at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Jo før, desto bedre, siger han.

- Ellers lukker det tidsvindue, hvor vi stadig kan undgå den "røde klimakurve", som fører til nedbrydningen af koralrevene og andre vigtige økosystemer.