Kæmpe mur under vandet kan forhindre havet i at stige

Ny forskning foreslår, at gigantiske mure under vandet kan bremse gletschere i at smelte - og dermed forhindre havet i at oversvømme os.

En mur under havet vil bremse de varme havstrømme, der tøer gletscherne op nedefra.

Siden starten på den industrielle revolution i år 1850 er havene steget mere end 24 centimeter. Og gør vi ikke noget ved udledningen af drivhusgasser, vil vandstanden stige til hele 74 centimeter i år 2100, skriver forskere fra De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Og sker det, vil store dele af Amager og København til den tid være oversvømmet, hvis ikke vi får bygget diger til at holde vandet ude.

Men måske er der en måde at bremse afsmeltningen af gletscherne på, så vi har mere tid til at begrænse udledningen af CO2.

Forskere fra Princeton University og Beijing Normal University har regnet sig frem til, at hvis vi opfører en stor vold under vandet ved de gletschere, der løber ud i havet, kan vi bremse afsmeltningen.

Computersimulation viser vejen

Forskerne er ved hjælp af en computersimulation af Thwaite-gletscheren på Antarktis - som er den største udløbsgletscher i verden - kommet til den konklusion, at en 300 meter høj vold på havbunden ud for gletscheren vil have 30 procents chance for at stoppe afsmeltningen.

Endnu mere effektivt er det, konkluderer de, hvis en mur bygges på havbunden. Så vil sandsynligheden for succes være helt oppe på 70 procent eller mere, skriver de.

Men det er en kæmpemæssig udfordring at bygge sådan en mur, understreger professor i klimaforandringer og medlem af FNs klimapanel, Sebastian H. Mernild.

- Set med de praktiske briller er det ikke noget fornuftigt tiltag. Det er svært at få logistikken til at falde på plads, for der er meget barskt dernede. Meget vind, strøm og kulde, siger han.

Mur bremser varmt havvand

Og hvorfor stopper en mur under vandet overhovedet en gletscher fra at smelte?

Ifølge William Colgan, der er klimatolog hos GEUS, skyldes det, at muren bremser de varme vandstrømme fra at ramme gletscherens bund og smelte den nedefra.

- På de fleste strande - det kender du sikkert fra dine sommerferier sydpå - ligger det varme vand i overfladen. Men på Grønland og Antarktis lægger smeltevandet fra gletscherne sig ovenpå havvandet. Havvandet er nemlig fyldt med salt og vejer derfor mere end det ferske smeltevand, siger han.

En strøm af varmt saltvand på omkring 4 grader strømmer altså hen langs havbunden under det iskolde smeltevand og rammer undersiden af gletscheren, og det får afsmeltningen til at gå hurtigere, forklarer han.

Og faktisk er det varme vand meget værre for gletscherne end varmere lufttemperaturer. Vand kan nemlig holde på mere energi end luft, og det betyder, at det får isen til at smelte hurtigere.

- Så som teoretisk eksperiment vil volden sandsynligvis virke, siger William Colgan.

Muren blokerer for den 4 grader varme havstrøm, så den ikke når bunden af gletscheren og får den til at smelte.

Alle gletschere skal inddæmmes

For at bygge en vold ud for Thwaite-gletscheren vurderer de to forskere bag rapporten, at der skal bruges ligeså meget sten og sand, som der blev gravet op, da Suez-kanalen blev bygget. Det er altså ikke noget lille byggeprojekt.

Sebastian H. Mernild er da heller ikke i tvivl om, at der er mere effektive måder at bekæmpe det stigende havniveau.

- På det tankemæssige niveau er ideen jo interessant nok, men den er ikke realistisk. Skal det have nogen effekt, skal man jo bygge volde ved alle udløbsgletschere i verden. Jeg tror mere på, at vejen frem er at reducere udledningen af CO2 til atmosfæren - og trække det overskydende ud af luften, siger han.

Også William Colgan stiller sig også skeptisk overfor ideen.

- Når gletscheren forandrer sig - og det gør gletschere hele tiden - så ender volden måske med at være det forkerte sted. Og så har den slet ingen virkning, siger han.

Dårlig idé, god forskning

Men selvom idéen om at bygge mure under vandet ikke er verdens bedste idé, understreger Sebastian H. Mernild, at forskningen bag ikke fejler noget.

- Studiet er fornuftigt nok i sig selv. De har taget to computermodeller - en for hvordan is opfører sig og en for havvand. Og så har de integreret de to modeller. Det er forskning, som virkelig kan bruges til noget, siger han.

Og måske, spekulerer han, er idéen om en mur under vandet tilføjet for at skabe noget ekstra opmærksomhed.

- Det at give forskningen en ekstra dimension, tænker jeg kan vække mere interesse for deres forskning og sørge for, at studiet bliver mere citeret. Jeg kender ikke deres bevæggrund, men det kan være en mulighed, siger han.

Facebook
Twitter