Kæmpe opsang til verdens ledere har ikke virket: 'Selvfølgelig er jeg skuffet'

Verdens temperaturer vil stige 2,6 grader, hvis der ikke sker noget drastisk, lyder det i endnu en dyster FN-rapport.

Loire-floden var en af de floder, som tørrede kraftigt ud i sommer. (Foto: © Stephane Mahe, Ritzau Scanpix)

Vi har allesammen hørt det før. Verdens ledere har hørt det før. Alligevel sker der uendelig lidt.

Klodens temperaturer er stadig på vej til at blive alt for høje, lyder det i en ny FN-rapport, som slår fast, at vi lige nu er på vej mod en temperaturstigning på 2,6 grader. Vel at mærke hvis alle lande overholder de klimaløfter, de har givet.

Hvis de fortsætter som i dag, kommer den op på 2,8 grader.

Begge dele er langt over de 1,5 grader, som videnskaben anser for det mest sikre for mennesker, dyrs og planters tilværelse her på jorden.

- Sidste år lød en kæmpe opsang fra klimatopmødet i Glasgow til, at landende skulle komme frem med stærkere mål og øget handling allerede i år. Det er der ikke blevet leveret ret meget på, siger Anne Ollhoff, der er en af de danske hovedforfattere til den nye rapport fra FN's Miljøprogram (Unep).

Siden sidste år er verdens lande kommet med nye klimaløfter, der vil få udledningerne af de klimaskadelige drivhusgasser - som er skyld i problemet - til at falde med én procent i 2030.

Én procent.

- Selvfølgelig er jeg skuffet, siger Anne Ollhoff.

- Det er ikke særlig meget. Jeg er skuffet over, at vi ikke ser mere politikhandling, siger hun.

Rapporten hedder Emission Gap og kortlægger en gang om året gabet mellem, hvor meget verdens lande lige nu gør for at undgå global opvarmning, og hvor meget de burde gøre, hvis temperaturerne skal holdes på et sikkert niveau.

På grund af de lave ambitioner i verdens lande kalder rapporten det sidste år for "spildt" og minder om, at hvert år lige nu tæller. For om otte år skal udledningerne være faldet med 45 procent, hvis vi vil gøre os håb om at holde temperaturstigningen på 1,5 grader.

Rekorderne vil stå i kø

Indtil videre har vores udledning af CO2, metan og lattergas fået temperaturen på kloden til at stige med 1,1 grader.

Den stigning har allerede vist, hvordan det vil ramme os mennesker i form af hedebølger, tørke, oversvømmelser og orkaner.

- Vi kan jo bare løfte blikket og se på vores egne breddegrader, siger Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer på SDU og minder om, hvordan Europa så ud for få måneder siden. Dengang floderne syd for grænsen tørrede ud, skovbrande hærgede, og landsbyer i det sydlige Frankrig løb tør for drikkevand.

Middeltemperaturen i Europa var den højeste nogensinde målt denne sommer. Og hvis nogen også føler, at de har hørt det før, er det, fordi den også blev slået året før, hvor vi omvendt fik alt for meget vand med voldsomme oversvømmelser i Tyskland til følge.

- Og det vil vi se endnu mere af i fremtiden. Rekorderne vil stå i kø, siger Sebastian Mernild.

Skovbrande hærgede i sommeren store områder i Frankrig. (Foto: © SARAH MEYSSONNIER, Ritzau Scanpix)

Skovbrandene alene har i løbet af sommeren ødelagt et areal i Europa på 508.000 hektar, eller hvad der svarer til Fyn, Lolland og Falster og lidt til. Det er over dobbelt så meget, som der i gennemsnit brænder på en sommer, hvis man ser på den samlede data fra 2006 til 2021 fra Det Europæiske Informationsssystem for Skovbrande (EFFIS).

De store skovbrande betød også, at der røg ekstra meget CO2 ud i atmosfæren, som yderligere vil være med til at forværre problemet.

Alt hænger sammen som tandhjul

Og sådan er det i det hele taget med den globale opvarmning, at den forværrer sig selv. For klodens klimasystem er super komplekst, forklarer Sebastian Mernild.

Hvis man tager udgangspunkt i havisen i Arktis, som år for år mister is, vil den manglende havis forårsage yderligere opvarmning af Arktis, få islandsisen til at smelte hurtigere. Når der ryger mere ferskvand fra den smeltende indlandsis ud i Nordatlanten, vil det forventeligt svække Golfstrømmen, hvilket igen vil have vejrmæssige og klimamæssige konsekvenser i både Europa og Sydamerika.

- Det er blot for at sige, at alt hænger sammen som tandhjul, siger Sebastian Mernild.

- Hvis noget ændret sig et sted, påvirker det andre steder, siger han.

Og når vi med udledningerne skubber til klodens mange systemer, kan det sætte gang i en udvikling, der er svær at bremse.

Det er en af de store bekymringer, klimaforskere har: At vi sætter gang i forandringer, vi til sidst ikke vil kunne ændre tilbage.

Lad os tage verdens is som eksempel. Hvis man inddeler den i små gletsjere, lidt større iskapper og så de enorme isskjolde som Indlandsisen og Antarktis, så ser vi lige nu hastige forandringer i gletsjerne, som over hele verden trækker sig tilbage. Men jo mere temperaturen stiger, jo mere vil de større isområder begynde at forandre sig.

- Gletsjerne er lidt som at lege med små metalbiler. Der skal ikke så meget til at få dem til at ændre retning. De lidt større iskapper skal påvirkes af klimaforandringer i længere tid, før de begynder at forandre sig. Det er ligesom at skubbe på en Volvo - når den først ruller, så kræver det noget at standse den igen, siger Sebastian Mernild.

- Og så er der de helt store iskapper. Det er lidt som at skubbe på en kæmpestor lastbil med anhænger. Der skal mere til at få den til at rulle, men sker det, så er det virkelig svært at standse.

Alle skal gøre mere - hurtigere

Lige nu kræver det en kæmpe indsats at standse klimaforandringerne, lyder det i FN-rapporten. Der skal skæres drastisk ned på udledningerne fra verdens elforsyning, industri, transport og fødevaresystemer.

- Alle lande er nødt til at gøre mere, end de gør. Alle er nødt til at gøre mere - hurtigere, siger Anne Ollhoff.

I Parisaftalen gav verdens lande i 2015 hinanden håndslag på at begrænse temperaturstigningen på 1,5 til 2 grader.

På søndag bliver der holdt Folkets Klimamarch i flere byer over hele landet, og i næste måned mødes verdens ledere til klimatopmøde i Egypten. (Foto: © Olafur Steinar Gestsson, Ritzau Scanpix)

En teoretisk mulighed

Overskriften på sidste års klimatopmøde i Glasgow lød "Hold 1,5 grader i live", men kan det overhovedet lade sig gøre?

- Det bliver mere og mere en teoretisk mulighed at holde den globale opvarmning på 1,5 grader, siger Anne Ollhoff.

- Medmindre vi virkelig ser nogle gevaldige reduktioner på globalt plan i udledningen af drivhusgasser, så er muligheden for at holde den globale opvarmning på 1,5 grader snart forsvundet. Det er stadig muligt, men det er ikke muligt mange år endnu, siger hun.

Samtidig minder hun om, at Parisaftalen siger, at temperaturen skal holdes et godt stykke under 2 grader og helst 1,5 grader. Derfor nytter al handling.

- Det er uproduktivt at fokusere på, hvorvidt 1,5 grader er muligt eller ej. For vi ved - uden tvivl, for det bliver tydeligere og tydeligere med hver eneste rapport - at hver lille tiendedel af en grad har en betydning for, hvad vi vil se af klimapåvirkning og katastrofer over hele jorden, siger hun.

- Det gælder simpelthen bare om at komme så langt ned som muligt.