Kai har hevet olie op af Nordsøen i 25 år: Nu starter et nyt eventyr, hvor han skal hjælpe klimaet

På en olieplatform i Nordsøen er de første forsøg med at lagre CO2 i undergrunden så småt i gang. Men kan det redde os fra klimakrisen?

(Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

Kai Kruppa fortæller sjældent nogen, at han arbejder i olieindustrien. Bliver han spurgt svarer han i stedet “off shore”.

På den måde undgår han bemærkninger som: “Er du klar over, hvor meget det sviner?” og samtaler, der ender små-ubehageligt.

Det skete til hans søsters fødselsdag for nylig, da han blev præsenteret for en kvinde med job i vindbranchen, der slet ikke kunne forstå, hvordan man - midt i en klimakrise - kunne få sig til at arbejde i olieindustrien.

Efter festen så Kai Kruppa hende køre afsted i en stor dieselbil.

- Hvordan kan hun så stå og svine mig til?, siger han.

For at komme ud til Siri og Nini skal man med helikopter fra Esbjerg. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

Men måske kan Kai Kruppa snart slippe helt for de episoder.

De to boreplatforme, han arbejder på 250 kilometer ude i på den blæsende Nordsø, er med i et af de første forsøg med at lagre CO2 i undergrunden under havet.

Lykkes det, vil hans job i løbet af nogle år bestå i at pumpe CO2 ned i stedet for at hive olie op.

Lidt af en "eventyrhistorie"

Projektet hedder Greensand. Bag det står en række forskningsenheder og selskaber - blandt andet olieselskabet Ineos.

Til efteråret skal den første CO2 pumpes ned i det udtjente oliefelt Nini gennem de samme rør, som der i årtier er kommet olie og gas op af.

Planen er at lagre 1,5 millioner ton CO2 allerede om tre år, og helt op mod otte millioner ton CO2 om året i 2030.

Det sidste svarer til omkring en sjettedel af det samlede danske udslip og udgør en stor bid af den CO2, som Danmark skal spare for at leve op til vores klimamål.

Kai Kruppa er på arbejde 14 dage ad gangen og har derefter fire uger fri. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

Kai Kruppa har hevet olie op af Nordsøen i 25 år, og da han første gang hørte ledelsen fremlægge planerne for CCS - som det hedder, når man fanger og lagrer CO2 - var han skeptisk.

Han synes, det lød som “lidt af en eventyrhistorie”, og den holdning møder han stadig, når han fortæller andre om planerne.

- Ah Kai, lad nu være med det fis. Det kan jo ikke lade sig gøre, er der nogle, der siger. Andre sætter spørgsmålstegn ved, om CO2’en så bliver dernede, fortæller han.

Bliver det dernede?

Olieplatformene Siri og Nini ligger i nærheden af hinanden et par hundrede kilometer ude i Nordsøen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

At CO2’en ikke bare siver ud i atmosfæren igen, skal geologer på forskningsinstituttet Geus sikre.

I deres laboratorie i København står en række aflange trækasser med borekerner fra olie- og gasreservoiret ved Nini-feltet. Det er sandsten og ler hentet op fra dybt under havets dyb.

Helt præcist 1,7 kilometer nede i undergrunden.

- Det er værdifuldt materiale, siger seniorforsker Niels Schovsbo.

Han pakker forsigtigt et par sandsten ud.

Umiddelbart ser de ellers ikke særligt værdifulde ud. De ligner mest noget, der kunne ligge og flyde på en byggeplads.

Prøverne af sandsten skal han bruge til at forklare, hvordan man egentlig lagrer CO2 i undergrunden under havet.

Den ene sten er brunsort og lugter kraftigt af olie. Den anden er lys grå, og fyldt med små porer. Den lysegrå er tømt for olie, så man kan se, hvor porøs den er.

- Omkring 35 procent af stenen består faktisk ikke af sand, men af hulrum i mellem sandkornene, forklarer Niels Schovsbo.

Den brune sandsten til venstre er stadig fyldt med olie, mens den lyse er tømt. (Foto: Jan Macdonald Zuschlag-Arnskov © DR Nyheder)

De små hulrum har i mere end 20 millioner år holdt på olien, indtil man fandt ud af at udvinde den.

Det er i de milliarder af små huller inde i stenen, CO2 nu skal lagres.

Se hvordan det skal foregå fra CO2 bliver fanget til den ender i undergrunden.

Satser stort på CO2-lagring

Niels Schovsbo pakker endnu en borekerne ud. En fed skive ler, der er hentet fra et næsten en kilometer tykt lag.

Forskerne kalder det "seglet", for det er det, der skal forhindre CO2'en i at slippe ud.

Lige nu arbejder de i laboratoriet på at blive klogere på, hvad der præcis vil ske, når CO2'en bliver pumpet ned i Nini-feltet.

Det gør de blandt ande ved hjælp af en stor, skinnende ovn, der står dybt inde i laboratoriet.

Ovnen er lavet som en miniudgave af Nini-reservoiret med samme tryk og en temperatur på 60 grader.

I ovnen her kan forskerne efterligne forholdene ude i Nordsøen. (Foto: Jan Macdonald Zuschlag-Arnskov © DR Nyheder)

Til efteråret skal de første forsøg laves ude på Nordsøen.

Et fragtskib skal sejle CO2 fanget på en belgisk kemikaliefabrik ud til Nini-feltet, hvor det skal skydes ned i undergrunden.

Lykkes det, skal der allerede fra 2025 pumpes CO2 fanget fra danske fabrikker og forbrændingsanlæg ned i feltet.

Når Nini engang er fyldt. skal Siri-feltet tages i brug

Altsammen kræver dog, at man i løbet af få år også får udviklet de store anlæg, der skal fange CO2'en og får bygget de skibe, der skal fragte den ud i Nordsøen.

Det hele skal helst lykkes, for CO2-lagring er en af de løsninger politikerne har satset stort på for at nå klimamålene. Der er sat over 18 milliarder støttekroner fra staten af til at få teknologien op at køre.

Kai Kruppa startede som stilladsarbejder i oliebranchen i slutningen af 1990'erne.

Pengene rullede ind

Da Kai Kruppa startede i oliebranchen i 1990'erne, var der noget over det.

Pengene fra olien og gassen rullede ind i statskassen, og ude på platformen gik man rundt med den stolte følelse af at have bidraget godt til velfærdsstaten.

- Og så var det sejt. Når man fortalte vennerne, at man arbejdede på en olieplatform, sagde de, okay det må være fedt, siger Kai Kruppa.

De ansatte bor på Siri, når de er på arbejde, men betjener også naboplatformen Nini Vest. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

I dag kan Kai Kruppa kan godt mærke, at tingene har ændret sig. Ingen taler længere om oliens fremtid.

Sidste år besluttede Folketinget at sætte en stopper for oliejagten fra 2050, og når Kai Kruppa kigger ud af sit køkkenvindue på Fanø, kan han også godt se, hvilken vej vinden blæser.

Genboen har fået varmepumpe og solceller på taget, og flere af kollegerne har fået en elbil.

- Folk er blevet mere miljøbevidste, og så er der lige pludselig ikke brug for dig, siger han.

Kai Kruppa tænker også selv over klimaet. Han sparer mere på energien og har købt sig en mindre bil. Men han har det svært med fortællingen om, at olie og gas bare er noget lort.

- Der er stadig mange steder, hvor der ikke er et alternativ. Plastik og asfalt er lavet af olie for eksempel, siger han.

Og efter så mange år i branchen er det en del af hans identitet, som ikke kan skilles fra.

- Jeg kunne ikke selv køre elbil. Det ville jeg føle var at svigte branchen, siger han og griner.

Om aftenen hænger Kai Kruppa enten ud med kollegerne eller læser bøger på sit værelse. Han er lige blevet færdig med Tom Bukh-Swientys bog om dronningen. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

Vi løber tør for tid

Håbet for CO2-lagring teknologien er stort, men det er advarslerne mod at se teknologien som en superløsning, der kan redde os fra klimakrisen, også.

Mest fordi vi er ved at løbe tør for tid.

Allerede om otte år skal verdens udledninger være halveret, hvis temperaturen på kloden ikke skal stige mere end de 1,5 grader, som videnskabsmændene anser for sikrest.

Det er ikke længe til at udvikle en helt ny teknologi og få den op i stor skala, så det også kan betale sig at bruge den.

I kantinen på Siri er der en kantine, et solarium, et lille træningsrum og en kiosk. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

Ville være "fantastisk" at redde klimaet

Men Kai Kruppa håber, at det kommer til at virke ude på Nordsøen, for hans arbejde vil stort set være det samme, om han hiver olie op eller pumper CO2 ned.

Og Kai Kruppa elsker sit arbejde. Som i elsker.

Den firbenede, rustrøde platform - Siri - der ligger 250 kilometer midt ude i den blæsende Nordsø, taler han om som sit andet hjem og kollegerne som en slags familie, der har sine egne vaner og traditioner.

Hver fredag holder de for eksempel pølseaften.

- Det siger vel sig selv, at der så bliver serveret pølser. Chilipølser, ostepølser....you name it, siger Kai Kruppa.

Den første fredag ude på platformen kalder de 'lille pølseaften', og fredagen lige inden de skal hjem hedder 'store pølseaften'. Onsdag er bolledag med boller og varm kakao, og så er det en ting for besætningen derude at se den gamle sømandsfilm Martha.

En af Kai Kruppas arbejdsopgaver er at betjene platformens kran. (Foto: ASTRID DALUM © ASTRID DALUM)

Selv om klimakrisen har sat olieindustrien til tælling, kan være det altså også være det, der kommer til at redde fællesskabet ude på Siri.

Hvis ikke det var for planerne om CCS, ville platformen lige så stille blive afviklet, fordi feltet snart er tømt for olie, og Kai Kruppas lille familie derude ville blive spredt for alle vinde.

Derfor har det skabt nyt håb både for klimaet og besætningen, at Siri måske kan bruges til at gemme CO2 de næste mange år.

- Kan man bare pumpe det tilbage igen, som de sidste 100 år har været med til at ødelægge klimaet (...), så er det jo fantastisk, siger han.