Klimatopmødet COP24

Klimaeksperter efter ildevarslende studie: Her er de største klima-problemer

To eksperter peger på de største klimaproblemer og -syndere.

KLIMAETS DOMINOEFFEKT

En dominoeffekt risikerer at få jordens temperaturer til at løbe løbsk.

Det advarer et hold internationale forskere om i Politiken. For en global menneskeskabt opvarmning på to grader kan udløse processer, som kan føre til yderligere opvarmning – faktisk kan gennemsnitstemperaturen i verden i løbet af nogle århundreder blive 4-5 grader højere, og havene kan stige 10-60 meter, påpeger de.

Dermed er tograders-målet fra klimaaftalen i Paris slet ikke tilstrækkeligt, fastslår forskerne i en artikel i det anerkendte tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

Men professor i klimaforandringer og administrerende direktør for forskningsinstituttet Nansencentret i Bergen Sebastian Mernild er ikke i tvivl: Den første brik i dominospillet er allerede faldet.

- Den første brik er væltet. For vi ser, at koncentrationen af metan i atmosfæren er forstærket, og metanen farer op i atmosfæren og bidrager til opvarmningen, siger han.

Overraskende temperaturer

Også meteorolog og klimaformidler Jesper Theilgaard peger på, at den første brik i spillet faktisk allerede er faldet.

- Vi havde altid vidst, at der var en risiko på langt sigt med de her feedbackmekanismer, der skaber dominoeffekt. Men at det kan udmønte sig i hele 4-5 grader temperaturstigning er overraskende - især efter Paris-aftalen, siger han.

- Jeg kan godt forstå, at nyheden får øjenbrynene til at løfte sig noget i ministerierne.

De største forandringer

Hvorhenne i verden er de største forandringer sket i klimaet? Jesper Theilgaard og Sebastian Mernild peger på flere steder.

At Kina er en stor klimasynder er velkendt. Landet er ifølge Jesper Theilgaard det land i verden, der udleder mest CO2.

Ind på andenpladsen kommer det kul- og bilglade USA, og også lande som Polen og Australien sætter ifølge Jesper Theilgaard store CO2-aftryk på grund af kul.

Fra 1880 og frem til i dag er kloden blevet cirka 1,2 grader varmere og for Danmarks vedkommende 1,4 grader varmere - og det har en stor betydning for klimaets påvirkning af hav og is.

- Tingene er for alvor begyndt at gå i den forkerte retning, siger Sebastian Mernild.

For isen smelter, og havvandet er i fare for at stige, fordi CO2-niveauet i atmosfæren bliver større.

- Den stigende afsmeltning af indlandsisen er en konsekvens af det varmere klima, siger han.

Og indlandsisen mister mere is hvert år.

- Det er bekymrende, fordi indlandsisen indeholder 8,1 meter havniveau, hvis man smelter den. Vi ser også et stigende tab af is på Antarktis. Når først så store forandringer er sat i bevægelse, så er de også sværere at standse igen.

- På Antarktis er der fra 1992 og til nu – og især inden for de sidste fem år – tabt tre gange mere is på Antarktis i forhold til perioden fra 1992 til 2012, siger Sebastian Mernild.

Også Golfstrømmen har forandret sig. Den ligger i Nordatlanten og bringer en masse varme og energi til Nordeuropa. For Nordeuropa ligger på samme breddegrad som Alaska, men her er betydeligt varmere end i Alaska.

- Når den bliver svækket, vil vi over tid kunne se et lille regionalt kuldeområde samtidig med, at kloden faktisk varmer rundt om os. En del smeltevand fra Grønland svækker også Golfstrømmen, siger Sebastian Mernild.

Det kan påvirke vejret i Danmark - og når vi nu er ved Danmark: Vi ligger ganske højt på listen over klimasyndere.

I en opgørelse ligger Danmark på lige under syv ton per indbygger om året, men med import af tøj, fødevarer, flyrejser lander vi på 16 ton.

- Skal vi opfylde Paris-aftalen, skal vi ned på 1-2 ton per indbygger. Så det er virkelig op ad bakke. Vi er nødt til at sætte ind over det hele, siger Jesper Theilgaard.

Fakta

  • Målet i Paris-aftalen er utilstrækkeligt, lyder det i en artikel i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Her er nogle af konklusionerne:

  • Når vi først de to grader, vil vi have skubbet på ukontrollerbare dominovirkninger (feedback-effekter), som ikke kan stoppes.

  • Det kan på længere sigt medføre temperaturstigninger på 4-5 grader og en vandstand, der er 10-60 meter højere end nu.

  • Nogle elementer, som fældning af Amazonas' regnskov, kan medføre pludselige forandringer. Andre, som eksempelvis smeltning af den metanholdige permafrost i Arktis, har en løbende effekt.

  • Målet i klimaaftalen fra Paris er at begrænse den globale opvarmning til mellem 1,5 og 2 grader frem mod år 2100 - opgjort i forhold til førindustrielt niveau.

  • Jordens gennemsnitstemperatur er i dag mere end 1 grad højere end før industrialiseringen. For hvert 10. år stiger den cirka 0,17 grad.

  • Et videnskabeligt tilbageblik viser, at den globale temperatur aldrig har ligget stabilt på, hvad der svarer til 2 grader over tiden før industrialiseringen.

  • Blandt løsningerne er at supplere fortsatte CO2-reduktioner med et øget CO2-optag i jord, skov og undergrund.

  • Blandt de universiteter, som er med i studiet, er København, Stockholm, Cambridge, Exeter, Stanford, Wageningen og Potsdam.Kilder: Tidsskriftet Proceedings from the National Academy of Sciences (PNAS), Københavns Universitet.

Facebook
Twitter