Klimaforandringer fik (måske) verdens første supermagt til at kollapse

Geologiske undersøgelser tyder på, at ekstrem tørke var med til at drive det assyriske rige mod undergangen.

Det assyriske relief her hænger på British Museum i London. En stor del af den viden, vi har om Assyrerne kommer fra fund af lignende relieffer med inskriptioner, der fortæller historier om vigtige slag, store konger og guder. Her er det kong Ashurbanipal II, der er på løvejagt. (© WikiMedia Commons)

Da det assyriske rige var størst, bredte det sig over stort set hele Mellemøsten. I mere end 300 år regerede assyriske konger med jernhånd over det kæmpemæssige område. Men omkring 612 f.kr. mistede de kontrollen, og det store rige kollapsede.

Tidligere har forskere troet, at det var intern splid og uenighed om tronfølgen, der førte til, at riget blev opløst, men nu har en række geologer i samarbejde med arkæologer fundet en alternativ forklaring.

I perioden op til rigets undergang var der nemlig ekstrem tørke i mellemøsten.

Geologerne fandt ud af, at området havde oplevet en længere tørkeperiode for 2.600 år siden ved at analysere en række drypsten i en grotte ved navn Kuna Ba, der ligger i det nordlige Irak. Det skriver de i det videnskabelige tidsskrift Science Advances.

At klimaet kan være skyld i Assyriens undergang, kommer ikke bag på Jeanette Varberg, der er museumsinspektørNationalmuseet og tidligere har skrevet en bog om, hvordan klimaforandringer hele vejen op gennem historien har tvunget mennesker til at vandre.

- Det er på ingen måde overraskende, at klimaet var en medvirkende årsag til et kollaps. Ofte skete det i kombination med flere faktorer, hvor klimaet var en ikke ubetydelig faktor. Vi har altid vidst, at klimaet spillede en stor rolle for civilisationer – især når forandringerne opstod i områder med tendens til tørke eller oversvømmelser, som dette område jo har, siger hun.

Grotte gjorde forskerne klogere på vejret

For at finde ud af, hvor lidt det regnede for mere end 2000 år siden, hvor vi ikke havde vejrstationer, der målte nedbøren, fandt geologerne en drypstenshule i det nordlige Irak.

Drypstenene opstår nemlig ved, at vand med kalkrester langsomt drypper ned og aflejrer kalken. Gennem hundreder af år opstår der en søjle af kalk, som man kalder en stalagmit.

Ved at analysere indholdet i stalagmitterne og kigge på niveauet af ilt og kulstof i de forskellige lag af søjlen kan forskerne få klar information om, hvordan nedbørsmængden har været gennem tiden.

Og den var altså særlig lav omkring det tidspunkt, hvor det begyndte at gå skidt for det assyriske imperium.

Rå vejrdata kan ikke stå alene

For Troels Pank Arbøll, der er assyriolog på Københavns Universitet og til daglig forsker i lige netop den her periode, er de nye resultater spændende. Men han er skeptisk i forhold til, at klimaet skulle være den allervigtigste grund til, at det assyriske rige kollapsede.

- Der står ikke i nogen af de historiske kilder, at der skulle være problemer med tørke. Og hvis det virkelig var klimaet, der bragte det store rige i knæ, tror jeg, at det ville være afspejlet i kilderne, siger han.

Lige netop fra det assyriske rige har vi nemlig ret mange historiske kilder. Assyrerne skrev på lertavler med det, man kalder kileskrift - og mange af tavlerne er bevaret den dag i dag. Og det er ret unikt, sammenligner man eksempelvis med det gamle Egypten, hvor de skrev på papyrus - en tidlig form for papir - som er blevet nedbrudt i det varme og fugtige klima.

Fra det assyriske riges sidste dage findes der dog ikke ret mange skriftlige kilder. Men heller ikke de arkæologiske udgravninger tyder på ekstrem tørke, forklarer Troels Pank Arbøll.

- I de historiske udgravninger fra perioden - eksempelvis i byen Nimrud, der ligger 30 kilometer syd for byen Mosul i nutidens Irak - var assyrerne i gang med at renovere store bygningsværker. Det tror jeg ikke, man ville se, hvis landet var ved at bukke under for sult og på kollapsens rand, siger han.

Assyrerne brugte den såkaldte kileskrift, der er verdens ældste skriftsprog. De prægede tegnede ned i lertavler med en såkaldt "stylus". Lertavlerne er ikke - på samme måde som papyrus-rullerne i Egypten - gået til. Derfor ved vi ret meget om Assyrien. (© Søren Greve og Troels Pank Arbøll / Københavns Universitet)

Problemerne kom før det dårlige vejr

Heller ikke Nicole Brisch, der er lektor i assyriologi på Københavns Universitet, giver meget for forklaringen om, at klimaet skulle være hovedårsagen til assyrernes fald.

- Det er meget spændende, det de har afdækket. Det er vigtigt med samarbejde mellem naturvidenskaben på den ene side og historien og arkæologien på den anden. Men vi ved fra historiske kilder, at der var mange andre problemer, før tørkeperioden ramte, siger hun.

Interne magtkampe var nemlig ved at rive riget i stykker, forklarer hun.

- Allerede da kong Sankerib regerede fra 705 til 681 f.kr. var der uro. Kongen udpegede nemlig sin yngste søn, Esarhaddon, som tronfølger, og det var hans brødre ikke tilfredse med. I 681 blev Sankerib myrdet, og en borgerkrig mellem brødrene brød ud, siger hun.

Det lykkedes Esarhaddon at vinden krigen og få kongemagten, men allerede her var der altså uroligheder, forklarer hun.

Da riget gik under

Omkring år 700 f.kr. var der altså problemer hos assyrerne, men der skulle gå næsten 100 år, før riget gik sin undergang i møde. Præcist hvornår det skete, ved man ikke, forklarer Nicole Brisch.

- Vi har ikke så mange kilder fra de sidste 10-15 år af det assyriske imperium. Men vi ved, at hovedstaden Nineveh, der ligger omkring 30 kilometer nord for Mosul, blev ødelagt i 612 f.kr. Så det er normalt der omkring, vi sætter sluttidspunktet, siger hun.

Den nye forskning viser, at det var præcis i de år, at tørken var værst. Men for Troels Pank Arbøll beviser det ikke, at tørken var altafgørende for rigets fald, selvom den sagtens kan have spillet en rolle.

- Forskerne bygger deres teori på, at assyrerne var meget afhængige af regnfald, for at de kunne dyrke deres afgrøder. Det var de også til en vis grad. Men de byggede også kanaler over det hele, så vandet fra Tigris kunne løbe ud på markerne, så de netop var så uafhængige af regnfald som muligt, siger han og fortsætter:

- Tørken har været en katastrofe, hvis Tigris tørrede fuldstændig ud, men det aner vi ikke, om den gjorde. Men selvfølgelig har en sådan tørke da nok påvirket dele af høsten, siger han.

Klimaet har væltet flere store civilisationer

Begge de to assyriologer er enige om, at klimaet har haft en påvirkning på det assyriske riges undergang. Spørgsmålet er bare hvor stor en påvirkning.

Men faktisk er assyrerne ikke den eneste civilisation, hvor klimaet har spillet en stor rolle i dens undergang, forklarer Jeanette Varberg.

- Mennesker har altid levet i uforudsigelige miljøer, og vi har siden tidernes morgen tilpasset os konstante klimaforandringer. Oversvømmelser, storme og langvarige tørkeperioder har udslettet store civilisationer og bestemt, om konger skulle huskes eller slettes fra historien, siger hun.

I år 1130 blev det sydvestlige USA eksempelvis ramt af en 50 år lang tørke, der næsten udryddede det, man kalder for Pueblo-kulturen, forklarer hun.

- Mange mennesker blev tvunget til at forlade deres hjem - og hele byer i New Mexico blev forladt, fordi man ikke kunne leve der længere, siger hun og fortsætter:

- Et andet eksempel er det store tempel Angkor Wat i Cambodja. Det blev bygget i 1118, men blev pludseligt opgivet af sine egne arkitekter igen. Sandsynligvis på grund af tørke. Rismarkerne tørrede ud, indbyggerne blev sultne og forlod området.

Den store turistattraktion Angkor Wat i Cambodia var i århundrede glemt i junglen, efter indbyggerne havde forladt det på grund af klimaforandringer. (© WikiMedia Commons)

På mode med klimaforklaringer

Men er det med at give klimaet skylden - ikke bare for nutidens - men også fortidens ulykker ikke også et modefænomen?

Til dels, mener Troels Pank Arbøll.

- Man kan godt mærke, at klimaet fylder i de studier, der bliver publiceret. Der er sikkert mere funding (finansiering fra fonde, red.) at hente, når man har en klimavinkel, siger han og fortsætter:

- Men vi har nu altid kigget på, hvordan klimaforandringer kan have påvirket historien. Eksempelvis stammer fortællingen om syndfloden, som vi kender fra Biblen, faktisk fra oldtidens Irak. Og i assyriologien har vi længe diskuteret, om den er et udtryk for nogle ændringer i klimaet, man oplevede engang i forhistorisk tid, siger han

Det er Jeanette Varberg helt enig i. Hun mener, at klimaforklaringer faktisk altid har spillet en stor rolle i arkæologien og historien.

- Særligt når vi har kigget på jæger-samler-kulturen under og lige efter sidste istid, har klimaet spillet en stor rolle. Men det er da klart, at når en stor del af samfundsdebatten retter sig mod klimaet, bliver den arkæologiske forskning, der kan vise konsekvenserne af klimaforandringer på fortidens samfund mere relevant, siger hun.

Kan også vælte nutidens supermagter

Har det overhovedet nogen betydning, om det var klimaet eller en borgerkrig, der fik det assyriske rige ned med nakken?

Ja, lyder det fra Jeanette Varberg. Vi kan nemlig lære af fortidens civilisationer og deres kollaps.

- Vi ved, at klimaforandringer har fået folk til at vandre for at søge hen, hvor der var mindre tørke eller færre oversvømmelser. Derfor ved vi jo også, at når klimaet forandrer sig, kommer der store folkevandringer. Problemet i dag er så bare, at der ikke er plads til, at vi kan flytte os, siger hun.

I oldtiden var der nemlig meget mere plads, fordi Jorden var ikke var så tæt befolket. Og dengang boede vi ikke ud til kysterne, som langt de fleste af os gør i dag. Derfor vil klimaforandringerne ramme os hårdere, mener hun.

- Tænk på alle de millionbyer, der ligger ud til kysten. Der bliver kæmpe problemer med oversvømmelser. Og vi kan jo ikke flytte ind i landet alle sammen, siger hun og fortsætter:

- Heldigvis har vi en fordel, som de ikke havde dengang. Videnskaben kan i dag følge forandringerne tæt, og det gør, at vi har mulighed for at handle i tide, slutter hun.