En iskold ødemark.

Det er den betegnelse, der bedst beskriver den arktiske tundra, som ligger nord for nåletræsbæltet i Asien, Nordamerika og Europa.

Står du her og kigger rundt, er der ingen fare for ikke at kunne se skoven for bare træer.

For der er næsten ingen.

Du kan måske støde på et lille, ensomt piletræ, ellers ser du kun skrøbelige blomster, græsser og dværgbuske.

Men den skovløse arktisk tundra er måske snart en saga blot. For tundraens planter bliver højere og højere og bestanden mere mangfoldig.

Det viser ny forskning baseret på 30 års data om plantelivet på 117 forskellige steder i bl.a. Alaska, Sibirien og det nordligste Skandinavien.

Men planternes vokseværk bør måske få advarselslamperne til at blinke.

- Der er stadig rigtig mange usikkerheder, men højere planter på tundraen kan føre til øget opvarmning i de arktiske egne og på hele jorden, siger post doc Anne D. Bjorkman, der er den ledende forsker bag undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

To effekter af planternes vokseværk

Signe Normand er lektor på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, og hun er en af de fem danske forskere tilknyttet projektet. Hun forklarer, at planterne på den arktiske tundra vokser sig højere og højere, fordi temperaturen på tundraen stiger.

Planternes vokseværk kan ifølge Signe Normand speede en proces op, der kan få stor betydning for det globale klima.

-Når planterne bliver højere, kan sneen lægge sig som et tykkere lag isolering oven på jorden. Det forhindrer at jorden fryser lige så dybt i løbet af vinteren, og dermed at permafrosten bliver vedligeholdt i et varmere klima, siger hun

- Og når planterne bliver højere og rager op over sneen, absorberer de også mere sollys, det gør at sneen smelter hurtigere efter vinteren. Det øger også temperaturen i undergrunden.

Men temperaturen skal ikke stige for meget under tundraen.

- Det vil frigive enorme mængder CO2 og metan, hvis den frosne jord begynder at tø op. Og det vil sætte yderligere gang i den globale opvarmning, siger Signe Normand.

CO2-slugere rejser nordpå

Klima-effekten af planternes højdeflugt er dog langt fra så entydig igen.

- Det er ikke usandsynligt, at nåleskovsgrænsen rykker længere nordpå. Tidligere studier, har vist at der klimatisk set er potentiale for at træer og høje buske kan sprede sig til store områder i Arktis, siger Signe Normand.

- På grund er træernes naturlige spredningsevne vil dette sandsynligvis tage lang tid. Men hvis vegetationshøjden på tundraen ændres drastisk, vil de potentielt set kunne hive noget CO2 ud af atmosfæren.

Og det er vigtigt at holde usikkerhederne i undersøgelsen for øje, mener Signe Normand.

Jo højere planterne bliver, jo mere skygge danner de og dermed kan de skærme tundra-jorden for øget opvarmning. Det kan bevirke at permafrosten ikke tør så meget, siger hun.

Kun et udsnit af tundraen

Signe Normand og resten af det 130 mand store forskningsholds resultater viser, at den øgede højde på tundraens planter kan have en opvarmende effekt.

Men som hun pointerer, ved de ikke endnu, i hvilken grad det vil påvirke optøning af permafrost og frigivelse af drivhusgasser forskellige steder på tundraen.

Forskerne vil derfor fortsætte deres undersøgelser for at danne sig et endnu mere nøjagtigt billede af den arktiske ødemark.

Arktis’ størrelse på 30 millioner kvadratkilometer og de mere end 1700 forskellige små plantearter, der vokser der, taget i betragtning, er der også rig mulighed for at fortsætte forskningen lidt endnu.