I sommer blev Europa ramt af en ekstrem hedebølge.

Først hærgede varmen sydpå i blandt andet Spanien og Portugal, og sidstnævnte blev ramt af enorme skovbrande.

Siden bredte varmen sig længere nordpå. Vandstanden i Rhinen, Europas næststørste flod, var så lav, at det blev svært at komme frem med godstransport på floden. Og Po-floden i Italien var næsten tørret fuldstændig ud.

- Meget af Po-flodens vand bliver brugt til vanding af de afgrøder, der bliver dyrket i Po-dalen, som er et af verdens mest frugtbare områder. Det kommer formentlig til at betyde noget i mange år frem for fødevarepriserne på flere forskellige produkter, siger Eigil Kaas.

Og til manges store overraskelse nåede hedebølgen også til Storbritannien, der slog varmerekord med 40,3 grader målt i landsbyen Coningsby.

Under hedebølgen var der, ifølge BBC, 3.000 flere dødsfald blandt mennesker over 65 år end normalt i England og Wales.

- Hedebølger beviser virkelig, hvor stor en game-changer klimaforandringer er, siger Friederike Otto, der er klimaforsker ved Grantham Institute for Climate Change and the Environment ved Imperial College London.

I et endnu ikke publiceret studie konkluderer forskere, at den dødelige hedebølge i Storbritannien havde 10 gange mere sandsynlighed for at finde sted på grund af klimaforandringer.

Europæerne er langt fra de eneste, der har oplevet ekstrem, dødelig varme i år.

I foråret ramte en hedebølge det sydlige Asien. Det gik blandt andet udover hvedehøsten i Indien. Store markområder med hvede kan nemlig ikke tåle den rekordhøje varme, som landet oplevede.

- Som en konsekvens besluttede regeringen i Indien at forbyde eksport af hvede.

Indiens argument for at forbyde eksporten var at beskytte sin egen fødevareforsyning. På grund af krigen i Ukraine dykkede leverancerne af hvede fra Rusland og Ukraine, hvilket fik eksporten i Indien til at stige.

Og det betød stigende priser for forbrugerne.

- Det viser, hvordan et vejrevent kan have stærk, global indflydelse og påvirke andre ting, der sker i verden, siger Friederike Otto.

Hedebølgen skubbede temperaturen helt op på 50 grader i både Indien og Pakistan. Så høje temperaturer er livsfarlige for især den ældre del af befolkningen.

I juni blev Pakistan ramt af en usædvanlig kraftig monsun-regn. Monsun er et vejrfænomen, som i forvejen medfører enorme mængder regn.

Regnen fortsatte i måneder og førte til, at en tredjedel af Pakistan blev ramt af voldsomme oversvømmelser.

Hedebølgen, der opstod i landet i foråret, førte desuden til rekordafsmeltning fra gletsjerne i Himalaya, hvilket har forværret oversvømmelserne.

Forskere kobler katastrofen i Pakistan, som har kostet over tusind menneskeliv, sammen med klimaforandringerne.

- Det her, mener jeg, er markant den største katastrofe, vi har set i år, siger Eigil Kaas.

DR har talt med pakistanere, der nu sover under åben himmel på grund af oversvømmelsernes mange ødelæggelser. Det kan du læse mere om her.

Oversvømmelser, der river huse, veje og broer med sig. En voldsom vandmængde, der koster menneskeliv. Det er, hvad der i april måned ramte den sydafrikanske by Durban.

Ifølge The Guardian mistede knap 400 mennesker livet og flere tusinde blev efterladt uden hus og hjem under ekstremt voldomme regnskyl.

Friederike Otto fremhæver oversvømmelsen som en af de vigtige katastrofer i år, da hun mener, det er en begivenhed vi kommer til at se flere af fremadrettet.

- Klimaforandringer spiller her en stor rolle, da katastrofen er meget større, end den ville have været uden global opvarmning, siger Friederike Otto.

Hun forventer, at katastroferne i fremtiden især kommer til at ramme de fattigste borgere.

- Af de mennesker, der døde, var de fleste sårbare personer, der boede i primitive boliger. I klimaforandringerne er vi ikke alle i samme båd. Hvem der dør, bliver brutalt afgjort af, hvem du er, og hvor du bor, siger hun.