Klimaforandringer truer dyrene i Arktis

Temperaturerne stiger tre gange så hurtigt i Arktis som ellers på kloden. Det gør livet svært for dyrene.

Klimaforandringerne giver flere perioder med ekstremt vejr. Det gælder også i Arktis, hvor for eksempel store snemængder gør det svært for moskusokser at finde føde. Foto: Lars Holst Hansen

På den flade tundra under en højblå himmel står en lille flok moskusokser og græsser fredeligt.

De ligner væsner fra fortiden med den tottede, tjavsede pels over den alt for firkantede krop, og det tunge hoved ludende nede ved jorden. Langhårede gulvtæpper på ben.

- Den er en vigtig planteæder. Den største i Arktis, siger biolog Lars Holst Hansen lavmælt. Han har et gevær slynget over skulderen og en kikkert om halsen.

Sammen med feltassisten Frida Brockmann skal han tættere på flokken. Det er deres job at observere moskusokserne for at slå fast, hvor mange der er af hunner og hanner, og hvor gamle de er.

Det har man gjort her på forskningsstationen Zackenberg siden 1990'erne. Stationen blev dengang etableret for at holde systematisk øje med, hvordan et lille område af Arktis og dets dyr og planter reagerer på de højere temperaturer, der følger med klimaforandringerne.

Forskerne kan ikke følge alle planter og arter, så de har udvalgt nogle få. Blandt andet moskusoksen, som har en vigtig betydning for andre dyr og planter.

Meget sne - færre kalve

Deres forskning indtil videre viser, at klimaforandringerne kommer til at gøre livet sværere for moskusoksen.

De stigende temperaturer betyder ligesom andre steder på kloden mere ekstremt vejr - som for eksempel år med meget store mængder sne. Det skete i 2018, hvor sneen gjorde det svært for moskusoksen at komme ned til føden. Fordi mødrene havde sultet gennem vinteren, blev der næsten ikke født nogle kalve i foråret.

I år med meget sne bliver der født færre kalve. Foto: Lars Holst Hansen

Kun seks procent af hunnerne fik en kalv, hvor det andre år er helt oppe omkring 60 procent.

Den slags hændelser bliver der ifølge forskerne flere af, og derfor frygter forskerne, at det i fremtiden kan få meget store konsekvenser for moskusoksen.

- Jeg er bekymret for, at vi mister enkelte arter, som har en meget vigtig funktion i økosystemet. Vi er først nu ved at forstå, hvilken betydning de enkelte arter har. Det kan være, vi mister dem, inden vi forstår, hvilken betydning de egentlig havde, siger Niels Martin Schmidt, professor på Aarhus Universitet.

Fluerne forsvinder

Tidligere på året kom en ny rapport fra Arktisk Råd, der blandt andet bygger på forskningen fra Zackenberg.

Ifølge rapporten har forskerne observeret et fald i bestanden hos 20 procent af de arktiske kystfulge-arter, de har observeret.

I området ved Zackenberg er antallet af fluer, der har en vigtig rolle som bestøvere, gået tilbage med 80 procent mellem 1996 og 2014, og også rensdyrene i en stor del af de arktisk egne er blevet færre i antal.

Forklaringerne på, hvorfor det sker, er mange, men de bunder i de stigende temperaturer.

Ud over store snemængder kan mere tøvejr for eksempel gøre det svært at finde græs for rensdyrene. Når sneen tør og fryser igen, er det som is, som rensdyrene har svært ved at få mulen igennem.

For fluernes vedkommende mener forskerne, at tilbagegangen skyldes et mismatch mellem, hvornår fluerne er aktive, og hvornår blomsterne i Arktis blomstrer.

- De arktiske dyr er utroligt tilpasningsdygtige. De lever i et meget varierende klima. Men hastigheden, hvormed klimaet ændrer sig lige nu, er så stor, at det virkelig sætter dem under pres, siger Niels Martin Schmidt.

- Jeg er i allerhøjeste grad bekymret for det her. For selvom det går langsomt, så når vi også på et tidspunkt til en grænse for, hvor langt de her arktiske organismer kan trække deres elastik, og så begynder det altså at gå stærk ned ad bakke, siger han.

Facebook
Twitter