Klimaforandringerne er skyld i fire ud af ti varmerelaterede dødsfald

I London dør 82 personer årligt på grund af de menneskeskabte temperaturstigninger.

Der er flest varmerelaterede dødsfald, der knytter sig til klimaforandringer, i lande som Ecuador og Colombia. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Mange husker sommeren 2018, hvor varmen bragede ned over Danmark i flere uger.

Mens de høje temperaturer gav mulighed for solbadning og is på stranden for mange, blev heden livstruende for andre.

Når en varmebølge rammer et land, kan det koste menneskeliv.

Det er især ældre eller svækkede mennesker, der kan være udsatte, fordi kroppen ikke kan regulere varmen. Det kan ende i hedeslag, der kan være livsfarligt.

Nu viser et britisk studie, at når fire ud af ti personer dør på grund af hede, kan det kobles sammen med klimaforandringer.

Opgørelsen har kigget på dødsfald fra 1991 til 2018. Det betyder, at konsekvenserne af klimaforandringerne ikke er noget, der kun ligger ude i fremtiden.

Forskerne kan se, at på alle kontinenter, hvor der bor mennesker, er der dødsfald, som kan tilskrives menneskeskabt opvarmning.

Det nye studie er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature Climate Change.

Kan også være sket i Danmark

Forskerne har undersøgt sammenhængen mellem varme temperaturer, dødsfald og klimaforandringer i 732 områder fordelt over 43 lande.

Det er forskelligt, hvor mange om året der dør af varme, som er forårsaget af klimaforandringer. Men studiet viser, at i Central- og Sydamerika er andelen den højeste i verden.

I eksempelvis Ecuador og Colombia kan op mod 76 procent af dødsfaldene på grund af hede blive koblet sammen med klimaforandringer.

Forskerne estimerer, at i London er klimaforandringerne skyld i 82 dødsfald årligt. Det er 33,6 procent af de dødsfald, der sker på grund af varme.

Om lignende dødsfald også er sket i Danmark de seneste to årtier, melder studiet ikke noget om.

Prorektor ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild finder det dog sandsynligt. Han er professor i klimaforandringer og har tidligere forsket i varme- og kuldeekstremer i Danmark.

- Vi har ikke set ind i data, hvad angår klimaforandringer, varmeekstremhændelser og dødsfald i Danmark. Men når vi ser det et sted som London, er det usandsynligt, at det ikke også finder sted i Danmark, siger han og fortsætter:

- Jeg mener, at det umiddelbart er forventeligt, at vi ser nogenlunde samme forhold for Danmark, siger han.

Én grad gør meget

Siden den førindustrielle periode, hvor vi i høj grad begyndte at brænde fossile brændstoffer af, er verdens middeltemperatur steget 1,2 grader.

I Danmark ser vi mere vedvarende vejrtyper. Det betyder, at der ikke er mange skift i vejret. Når det regner, regner det i en længere periode. Det samme gør sig gældende med sol og varme. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Selvom det måske ikke lyder af meget, gør det en stor forskel.

- Når middeltemperaturen stiger, stiger hyppigheden og varigheden af de ekstreme temperaturer typisk også, siger Sebastian Mernild.

Han forklarer, at der hele tiden er naturlige udsving i vejrfænomener. Men når middeltemperaturen stiger, bliver det et varmere middelpunkt, som vejrfænomenerne sker ud fra.

- I Danmark og Vesteuropa viser det sig ved, at vi forventeligt ser mere vedvarende vejrtyper end tidligere. Når det bliver varmt, fortsætter det i en længere periode end tidligere, siger Sebastian Mernild.

Fremtiden ser ikke bedre ud

Sebastian Mernild fortæller, at de vejrfænomener, vi oplever nu, forventeligt bliver mere omfattende, desto mere middeltemperaturen stiger globalt.

Fremtiden ser derfor ret varm ud.

- Der er usikkerhed omkring, hvor meget middeltemperaturen præcist stiger, men hvis vi fortsætter som nu, lander vi forventeligt på en stigning på op til 3,2-3,6 grader i år 2100, siger han.

- Det er usikkert at spå om, men jeg tror, at vi fremadrettet kommer til at se endnu flere dødsfald på grund af ekstrem varme. Vi vil sandsynligvis også se det herhjemme, siger Sebastian Mernild.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk