Klimaforandringerne raser: Forstå hvorfor eksperterne altid taler om CO2

Hvis du lige skal have opfrisket, hvad CO2 præcis er, hvad emission betyder, og hvorfor vi har CO2-ækvivalenter, så læs med her.

Der er mange ord og begreber at holde styr på, når klimadebatten ruller. Fx kan 'emission' lyde kompliceret, men det betyder faktisk bare at 'udlede'. (Foto: Illustration af Lækre Kromann © dr)

Du ved selvfølgelig godt, hvad CO2 er for noget.

Det er jo grunden til, at verden bliver varmere, og polerne smelter.

Men helt ærligt - har du egentlig styr på, hvad CO2 er, og hvordan det påvirker vores klima?

Er CO2 så slemt?

CO2 kaldes også kuldioxid, og det består af en kemisk forbindelse mellem ét kulstofatom og to oxygenatomer.

Når vi indånder ilt, så udånder vi CO2, og det er en helt naturlig gas.

- Det optræder i masser af naturlige processer, eksempelvis når naturmateriale rådner. Måden planter vokser på og bygger biomassen op er gennem CO2. Det har altid været en del af vores atmosfære, og det er nødvendigt for vores overlevelse, siger Lasse Rosendahl. Han er professor ved Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

CO2 i sig selv er ikke farligt for Jorden - tværtimod.

Vi nyder faktisk godt af CO2. Gassen er nemlig med til at holde på Jordens varme, så vores middeltemperatur i det 20. århundrede har været på cirka 14 dejlige grader.

- Der er nødt til at være CO2 i atmosfæren, ellers så fryser vi meget, siger Lasse Rosendahl.

Hvis CO2 ikke var i vores atmosfære ville middeltemperaturen nemlig være på cirka -18 grader.

Hvad er problemet?

Problemet med CO2 opstod efter den industrielle revolution, hvor der var store ændringer inden for blandt andet kul- og jernindustrien.

- Førhen havde planterne og naturen bedre forudsætninger for at kunne nå at optage den CO2 som blev udledt af naturlige processer og de små aktiviteter som mennesket gik og lavede, siger Lasse Rosendahl.

Han forklarer, at vi under den industrielle revolution i stor stil begynder at bruge kul - og efterfølgende olie og naturgas - som brændstof.

- Og så accelererede det bare derfra.

Nu udleder vi mere CO2 i atmosfæren end planterne, havet og naturen kan nå at optage.

- Vi udleder meget, meget mere end den naturlige balance kan nå at omsætte. Og så får vi det, som vi kalder drivhuseffekten, hvor vi får det varmere, hvilket giver en masse negative konsekvenser for klimaet og den måde vi har indrettet os på, siger Lasse Rosendahl.

Drivhuseffekten er et naturligt fænomen, som sker, når CO2 holder på varmen, fordi den blokerer Jordens varmestråling fra at komme ud af atmosfæren. Drivhuseffekten sender en del af varmen tilbage til overfladen igen.

Men når der kommer flere og flere drivhusgasser, holdes der på endnu mere varme, hvilket gør at middeltemperaturen stiger på Jorden - og det giver klimaforandringerne.

Lattergas og metan er også klima-bøller

Men det er ikke kun CO2, som er slem.

Andre gasser som metan (CH4) og lattergas (N2O) er faktisk hårdere ved atmosfæren.

CO2 kommer i høj grad fra forbrænding af kul, olie og gas, mens metan og lattergas i overvejende grad udledes fra landbruget.

Alle tre luftarter hører under betegnelsen drivhusgasser, som bidrager til drivhuseffekten.

Så hvorfor taler vi så meget om CO2?

- Metan har en meget større drivhuseffekt end CO2. Faktisk er metan 25 gange hårdere ved atmosfæren end CO2. Lattergas er 298 gange værre end CO2, siger Lasse Rosendahl og fortsætter.

- Men fordi der er så meget mere CO2 i atmosfæren end metan og lattergas, så fylder CO2 mere rent effektmæssigt. Det er mængderne, som gør, at CO2 er den største synder af gasserne.

Hvis du dykker ned i klimanyheder, møder du ofte et begreb, hvor det bliver udregnet, hvor meget de forskellige gasser forurener i forhold til hinanden.

Det gøres i CO2-enheder, og det kaldes CO2-ækvivalenter.

CO2-ækvivalenter… Hvad?

Det ligger ikke godt i munden, men det er smart at have styr på, når klimaforandringerne skal forstås.

- Det er praktisk at have en måleenhed som CO2-ækvivalenter, hvor vi kan sammenligne de forskellige gasser, siger Lasse Rosendahl.

Når vi bruger CO2-ækvivalenter regnes eksempelvis metanudledning om til, hvor meget CO2 det svarer til.

Ét ton metan svarer til eksempelvis 25 ton CO2 i forhold til, hvor meget det skader i atmosfæren.

Når det omregnes til CO2-ækvivalenter, er det er nemmere at sammenligne de forskellige gasser.

- Selvom mængden af gasserne er meget forskellig i atmosfæren, så kan man regne ud og få en forståelse af, hvad det betyder for vores atmosfære og klima, siger han.

Men fordi CO2-ækvivalenter kan lyde mere forvirrende end forklarende, så omtaler medierne det ofte bare som CO2.

- Grunden til, at vi hører om CO2 hele tiden er, at det ofte er den drivhusgas, vi kan forholde os til, siger han og fortsætter.

- Så når du hører om CO2 i medierne, så er der højest sandsynligt også medregnet andre gasser som metan og lattergas, og hvilken effekt de har på klimaet. Man hører bare ikke altid om det, for det kaldes bare CO2.

Facebook
Twitter