Klimaforandringernes fingeraftryk: Jordskred 60-doblet på canadisk ø

Permafrosten i Arktis tør op. En ny undersøgelse af en canadisk ø viser, at antallet af jordskred steg fra 63 i 1984 til hele 4.077 i 2013.

Når permafrosten tør op, betyder det flere jordskred. Og mængde af jordskred stiger voldsomt i Canada, tyder ny forskning på. Billedet her er dog fra Alaska. (Foto: ho © Scanpix)

Den globale opvarmning har konsekvenser, der særligt kan måles og ses i landskabet i Arktis. Det viser helt ny forskning, som udkom i Nature Communications her til aften.

Mængden af jordskred på en canadisk ø afledt af tøende permafrost (jordlag som ellers altid er frosset til is) er steget voldsomt de seneste 30 år.

Ifølge de nypublicerede undersøgelser af Banks Island, foretaget af Antoni Lewkowicz og Robert Way, er antallet af jordskred mere end 60-doblet mellem 1984 og 2015.

Og det er en voldsom stigning. I 1984 registrerede forskerne kun 63 jordskred. Da der var flest i den undersøgte periode - i 2013 - så de 4.077.

Temperaturen stiger og stiger i Canada

Mens gennemsnitstemperaturen på kloden langsomt stiger, går det hurtigere i Arktis.

Og det kan mærkes i Canada, hvor andre forskere i mandags præsenterede rapporten Canada's Changing Climate Report. Den viser, at opvarmningen i det store nordamerikanske land går dobbelt så hurtigt, som i resten af verden. Og ifølge en af forskerne bag er udviklingen irreversibel - altså ikke mulig at vende.

Noget, der gælder for hele Arktis.

Kiggede på satellitbilleder

Undersøgelsen af jordskred er foretaget over et enormt område via Google Timelapse datasæt, der bruger satellitbilleder til at vise udviklingen på Jorden over tid.

Ifølge seniorforsker Michele Citterio fra GEUS i København er undersøgelsen meget interessant, fordi den viser en udvikling i landskabets evolution over tid - påvirket af et foranderligt klima.

For selvom jordskreddene sker om sommeren og dermed umiddelbart er et resultat af varmt vejr, viser udviklingen igennem årene, at jordskreddene på længere sigt er et resultat af klimaforandringerne i Arktis.

- Vi kan se det tydeligt i den tøende permafrost. Det er endnu en brik, der viser, at klimaet forandrer sig i Arktis, siger han.

Med Google Timelapse kan man følge et område på Jordens udvikling over tid. På den måde har forskerne observeret antallet af jordskred. Her er et screenshot af, hvordan Google Timelapse ser ud. (Foto: screenshot)

Satellitbilleder giver geologer nye muligheder

Michele Citterio er også begejstret for de muligheder, som en undersøgelse af denne type giver. For ved at kigge på billeder over tid kan forskerne analysere et langt større område, end en geolog som ham kan besøge på en feltekspedition.

- I felten er vi normalt begrænset til for eksempel en enkelt dal. Men nu kan vi selv bestemme, hvor stort et område vi vil analysere, siger han.

Han forklarer, at GEUS rutinemæssigt bruger satellitbilleder til at overvåge hele Grønlands indlandsis, og at det i flere år har været et vigtigt værktøj inden for geologi og glaciologi - forskning i is.

Varmt vejr - men et resultat af skiftende klima

Undersøgelserne viser, at jordskreddene og sammenstyrtningerne særligt er sket efter varme somre i 1998, 2010, 2011 og 2012. Men selvom de enkelte år er et resultat af vejret, er trenden et tydeligt tegn på, at klimaet forandrer sig, forklarer Michele Citterio.

- Som jeg ser det, er det her resultatet af en opvarmningstrend. Og vi bevæger os tættere på mere ustabilitet, siger han.

- De her effekter sker på den korte bane. Men det er vigtigt at forstå, at de også har betydning på den lange bane. Og den her undersøgelse argumenterer meget overbevisende for det - og viser, at det sker i hele det undersøgte område.

Tøende permafrost kan have direkte konsekvenser for beboerne i Arktis. Her er et hus styrtet ned efter et jordskred ved kysten udenfor Fairbanks I Alaska. Kysten eroderer væk, når permafrosten forsvinder. (Foto: Gabriel bouys © Scanpix)

Mere ustabilitet på sigt

På sigt kan ustabiliteten også sprede sig til klippesider. I beboede dele af Arktis kan det give problemer - udover de problemer, som smeltende permafrost allerede skaber for infrastruktur - nemlig at jorden for eksempel pludselig bliver ustabil. Det er skidt for alt fra veje til huse og telefonpæle.

Satellitbillederne viste også, at 285 søer på øen skiftede farve - fra mørkeblå til turkis - i perioden, fordi koncentrationen af sedimenter - jord, klippestøv og andet - i vandet steg efter jordskreddene.

Forskerne anslår, at omkring 100 millioner tons is er forsvundet fra Banks Island i perioden.

Facebook
Twitter