Klima

Klimaforandringernes skueplads: 3 danske projekter overvåger smeltende Arktis

Enorme smeltende ismasser, svækkede havstrømme og ødelagte økosystemer. Tre danske projekter har netop fået støtte til klimaforskning i Arktis.

Intet andet sted på kloden er klimaforandringerne mere udtalte end i Arktis, hvor gennemsnitstemperaturen de sidste 50 år er steget dobbelt så meget som i resten af verden.

Derfor bliver der satset massivt på forskning i det arktiske område, og fra dansk side er der de senere år oprustet på forskningsfronten i det kolde nord, hvor også politiske og økonomiske interesser vokser i takt med, at temperaturen stiger, og isen svinder ind.

Det åbner nemlig op for blandt andet nye ruter for skibstrafik og drømme om retten til at bore efter olie- og gas i den arktiske undergrund.

Men politik og økonomi er ikke det, de danske forskere i Arktis interesserer sig mest for.

Deres øjne er rettet mod klimaforandringerne, og de konsekvenser stigende temperaturer kommer til at få for blandt andet natur- og dyreliv, afsmeltning af isen og de globale havstrømme.

Og nu har tre danske forskningsprojekter modtaget såkaldt klimastøtte fra Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet til at fortsætte deres arbejde med at belyse konsekvenserne af den arktiske hedebølge:

1) Hvis al indlandsisen smeltede...

Forskerne fra Promice kommer både frem til fods, med hundeslæde og ved hjælp af helikopter, når de skal rundt til de otte områder i Grønland, hvor deres målestationer er placeret. (© promice.org)

...ville verdenshavene stige med syv meter, og store dele af vores eget land ville ligge under vand.

Så galt går det forhåbentlig ikke, men hvert år smelter meget mere af Grønlands indlandsis, end ny is kommer til.

I perioden fra 2007-2017 har det årlige massetab af is været på 267-270 gigatons - svarende til mængden af vand i omkring 108 millioner olympiske svømmebassiner.

Men det er ikke nok at vide, hvor meget indlandsis, der smelter. Der er også vigtigt at vide, hvorfra isen smelter, og hvorfor den smelter, hvis vi skal have det fulde billede af, hvad vi kan forvente i fremtiden.

Det forklarer Signe Bech Andersen, statsgeolog og leder Afdelingen for Glaciologi og Klima ved Geus og mangeårig forsker ved projektet Promice, der har netop har modtaget 5,3 mio. kr. i klimastøtte.

- De fleste andre overvågningsprogrammer holder øje med indlandsisens afsmeltning ved hjælp af satellit, men det er vigtigt at være til stede i Grønland og måle både afsmeltning af indlandsisen og kælvning af isbjergene, hvis vi skal forstå, hvorfor isen forsvinder og være i stand til bedre at forudsige fremtidens havniveaustigninger, siger hun.

Promice-forskerne har været til stede i Grønland i 10 år, og har omkring 20 målestationer otte forskellige steder i landet. Samtidig foretager forskerne hvert fjerde år målinger fra fly af israndernes (isens kant, red) beliggenhed, højde og tykkelse.

- Generelt har vi kunnet se, at mere af isen smelter, fordi det bliver varmere og varmere, og smelteperioden varer længere tid end tidligere, siger Signe Bech Andersen. Værst ser det lige nu i gletsjerområderne i Øst- og Vestgrønland og sydpå, hvor der er varmest.

- Lige nu er massetabet i Nordøstgrønland ikke særlig stort, men vi begynder at kunne se tegn på forandringer, siger Signe Bech Andersen.

- Det er et område, vi skal holde rigtig godt øje med, for det kan pludselig komme til at gå hurtigt med afsmeltningen, og så ser det alvorligt ud for havniveaustigningen.

2) Hvad sker der, hvis Golfstrømmen går i stå?

Projektet Faroe Monitoring måler Golfstrømmens vand-, salt- og varmetransport ind og ud af Nordatlanten. (Foto: Havstovan)

Paradoksalt nok kan den globale opvarmning komme til at betyde, at det bliver koldere hos os i nord. Vi er nemlig afhængige af, at Golfstrømmen transporterer varmt vand fra syd vores vej.

Uden Golfstrømmen ville det formentlig være 5-10 grader koldere i Danmark.

Men når isen i Arktis smelter, løber store mængder ferskvand ud i havet, og det kan svække Golfstrømmen, fordi havet bliver mindre saltholdigt, mens det samtidig bliver varmere.

Både varme og mindre saltindhold gør vandet lettere, og så trænger mindre af det tunge, kolde vand, der driver Golfstrømmen, ned mod dybet - og Golfstrømmen risikerer altså at blive svækket.

Det er en kompleks proces, som projektet Faroe Monitoring har overvåget grundigt siden slutningen af 1990’erne, hvor forskere begyndte at måle Golfstrømmens vand-, salt- og varmetransport ind og ud af de nordiske have.

Projektet fået 800.000 kroner i klimastøtte til at fortsætte målingerne endnu et år, og det glæder naturligvis Karin Margretha Larsen, der er afdelingsleder på Havstovan Faroe Marine Research Institute, som driver projektet.

- Det er vigtigt, at vi holder grundigt øje med strømmen. Især nu, fordi vi ser store ændringer i saltindholdet i de øvre lag, siger hun.

Indtil nu har transporten af det kolde vand fra nord, som driver Golfstrømmen, været meget stabil, men både vandets temperatur og saltindhold er ændret de sidste år.

- Vi kan se, at der kommer mere ferskvand ind i havets øverste lag. Det kan betyde, at vandet i dybet bliver mere ferskt. Og måske kommer vi til at se ændringer i Golfstrømmens cirkulation de næste årtier, siger Karin Margretha Larsen.

3) Når isen smelter, kommer Arktis til at se helt anderledes ud

Forskerne i GEM-projektet undersøger på tværs af 5 videnskabelige discipliner, hvordan klimaforandringer påvirker Arktis' økosystemer. Hvad der var skyld i denne moskusokses død, ved vi dog ikke. (Foto: Kirstine Skov)

De stigende temperaturer og den smeltende is påvirker ikke kun havet. Klimaforandringerne i Arktis forandrer landskab, natur, miljø og dyreliv så hurtigt, at forskerne knap kan nå at følge udviklingen.

Men projektet Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) gør et ihærdigt forsøg.

GEM er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, GEUS, Københavns Universitet, Grønlands Naturinstitut og Grønlands Forundersøgelser (ASIAQ), og projektet har modtaget 12,5 millioner i klimastøtte til driften i 2018.

Pengene går til undersøgelser inden for fem områder: Klima, biologi, geologi, glaciologi og marinbiologi.

- Vi laver målinger af metanudslip, højdemodeller af landskabet ved hjælp af droner, tællinger af mokusokser, overvågning af planters blomstring, målinger af kemiske og biologiske forandringer i fjordene, og vi overvåger gletsjere. Bare for at nævne et par ting, siger Torben Røjle Christensen. der er professor i arktiske forhold på Aarhus Universitet og leder af GEM.

Projektet har været i gang siden 1996, og al den data, forskerne indsamler havner i dag i en offentlig database, hvor forskere såvel som gymnasieelever og privatpersoner kan studere dem.

Når permafrosten tør om efteråret, slipper metan ud, som ligger gemt under overfladen. Metan er en potent drivhusgas, og forskerne frygter, at store mængder af gassen i fremtiden bliver frigivet, i takt med at mere af permafrosten tør. (Foto: Kirstine Skov)

- Vi vil gerne have, at vores data bliver brugt for både forskning, uddannelse og rådgivning, så vi hele tiden kan blive klogere på, hvordan Arktis forandrer sig, og hvordan forandringerne påvirker hinanden, siger Torben Røjle Christensen.

Fordi forskerne indsamler data på tværs af så mange videnskabelige discipliner, har de alletiders mulighed for at forstå den kaskadeeffekt, klimaforandringerne har.

- Vi har for eksempel set, at varmere somre får blomsterne til at blomstre - og dermed også afblomstre - tidligere end de plejer. Det kan få alvorlige konsekvenser, hvis insekterne ikke når at vågne og bestøve blomsterne tids nok, forklarer Torben Røjle Christensen.

- Og det kan igen få alvorlige konsekvenser for fuglebestanden, der er afhængige af insekterne som fødekilde. Fordi vi har data for det hele, kan vi se sammenhængen.

Men med så mange data, kan der være masser af sammenhænge, som forskerne i GEM endnu ikke har opdaget, og han opfordrer derfor andre til at bruge databasen, som kan findes online.

Facebook
Twitter