Klimaforsker anmelder storslået naturserie: Alle kan lære noget af den

Ny naturserie skildrer et paradis, der forsvinder mellem hænderne på os.

En kongepingvin nærstuderer filmholdets udstyr. Mere end 600 mennesker har været involveret i optagelserne til den nye serie. (Foto: Sophie Lanfear/Silverback/Netflix)

Langs Perus kyst dykker millioner af havfugle efter ansjoser og makrel i det fiskerige farvand.

I den sneklædte canadiske skov er utrættelige ulve på jagt efter det ultimative bytte: Rensdyr.

Og i Brasiliens regnskov danser de små manakiner en lystig parringsdans for at tiltrække sig en mage.

Det er storslået. Det er vildt. Det er mangfoldigt.

Men bag de smukke billeder gemmer sig en anden virkelighed, lader fortælleren dig forstå:

Da mennesket anlagde de første bopladser for omkring 10.000 år siden, var landet og havet omkring dem fuld af liv.

I generationer gav dette stabile paradis næring til vores voksende civilisation. Men på blot én generation er alt dette ændret. I de seneste 50 år er antallet af vilde dyr faldet med 60 procent i gennemsnit.

For første gang i menneskets historie kan naturens stabilitet ikke længere tages for givet.

For på grund af mennesket er naturen under forandring. Lader du dig ikke overbevise om dette i seriens første 40 minutter, så vent til 42. minut, hvor kameraet tager dig med til Grønlands yderste kant for at opleve Store Qarajag-gletsjeren kælve.

Gletsjere har altid sendt is ud i havet, men nu sker det næsten dobbelt så hurtigt som for 10 år siden, lyder fortællerstemmen.

Store Qarajag-gletsjeren i Grønland. Afsmeltningen fra iskappen på Grønland er de sidste 20 år accelereret. Læg mærke til helikopteren nederst i billedet. (Foto: Sophie Lanfear/Silverback/Netflix)

Alle kan lære noget

Stemmen tilhører sir David Attenborough, og mange vil formentlig genkende den fra store BBC-naturserier som “Vores Planet” og “Den Blå Planet”.

Nu har både David Attenborough og en stor del af det øvrige BBC-team lagt deres kræfter i Netflix’ nye, storslåede satsning “Our Planet” (på dansk “Én Planet”). En naturserie, der som BBC's forgængere har smukke billeder for øje, men som samtidig sætter fokus på klimaforandringerne.

DR Viden har set første afsnit. Det samme har professor i klimaforandringer, glaciolog og direktør for forskningsinstitutet Nansencenteret i Bergen, Sebastian Mernild.

Han er imponeret. Først og fremmest af billederne. Men også af den måde, som serien - i hvert fald i første afsnit - formår at forklare klimaforandringernes indtog på.

- Det er ikke for videnskabeligt, men det er absolut heller ikke for plat. Serien forklarer tingene på en sober måde, hvor alle kan være med. Også dem, der i forvejen har interesse i klimaet, kan lære noget, siger han.

Gletsjerne forsvinder

I de sidste minutter af første afsnit tager serien os med til Arktis. Til Svalbard, hvor isbjørnemoderen og hendes unger går en svær tid i møde på den skrumpende havis og til Grønland, hvor afsmeltningen af indlandsisen tager til.

Ulve på jagt efter rensdyr i det nordlige Canada. De sidste 20 år er rensdyrflokken skrumpet med 70 procent. (Foto: Adam Chapman/Silverback/Netflix)

Især Arktis er en vigtig - men svær - størrelse af forstå. Arktis er nemlig særligt sårbar overfor klimaforandringerne. Gennemsnitstemperaturen her stiger mere end noget andet sted på kloden, og afsmeltningen af indlandsisen har sat skub i en række dominoeffekter, som får tabet af is til at accelerere yderligere.

Sebastian Mernild har været på ekspedition i Grønland mere end 20 gange i løbet af sin karriere. Han har også været steder som Alaska, Canada og Kamtjatka-halvøen i Sibirien for at lave målinger af gletsjere.

- I nogle af mine studier har jeg dokumenteret, at nogle gletsjere har mistet 30 procent af deres masse, mens andre har mistet 50 procent. Og så er der dem, der er helt forsvundet, siger han, og fortsætter:

- Det er jo ikke for sjov, at sådan nogle som mig prøver at råbe politikerne op. Vi skal til at gøre noget. Nu.

Hvad kan du gøre?

Sebastian Mernild forstår godt, hvis det er svært for almindelige danskere at forholde sig til klimaforandringerne.

De bliver bombarderet med alle mulige undersøgelser og informationer fra medier, politikere, eksperter og sågar også dem, der udgiver sig for at være eksperter.

Samtidig er det noget, der foregår langt væk. Det er bare nemmere at forholde sig til at støtte en indsamling fra Børnecancerfonden, fordi det er håndgribeligt og nærværende.

- Det er også komplekst at finde ud af, hvad man skal gøre: Skal jeg stoppe med at flyve? Lad være at spise kød? Droppe Netflix, som vi taler om lige nu, fordi undersøgelser viser, at energiforbruget fra streamingtjenester er enormt, siger Sebastian Mernild.

Isbjørnemoderen og hendes et år gamle unge går en mager tid i møde. Bjørnene er afhængige af havisen for at kunne jage sæler, men havisen bliver stadig mindre og mere ustabil. (Foto: Jamie McPherson / Silverback/Net)

Går en usikker tid i møde

Han håber, at en serie som “Our Planet”, kan være med til at skabe billeder af klimaforandringerne, som sætter sig fast hos almindelige mennesker. Og måske endda får os til at kræve noget mere af de politikere, som er nødt til at gå forrest.

- Jeg tror, at vi skal sætte vores lid til de yngre generationer, som rykker på sig lige nu. Mange af dem har endnu ikke stemmeret, men om 5-10 går de på universitetet, og så begynder de at stille krav til både vidensformidling og politikere, siger Sebastian Mernild og fortsætter:

- Men det er altså pinligt for vores folkevalgte politikere, at det er ungdommen, der skal presse på nedefra. Det burde være indlysende, at vi skal rykke på det her nu.

I 2018 steg verdens samlede CO2-udledning igen til nye højder. Der er altså indtil videre ikke meget, der peger i retning af, at vi får vendt skuden i tide til at bremse den globale opvarmning ved 1,5 grader - og max to grader - som klimaaftalen fra Paris fra 2015 foreskriver.

Hvor store konsekvenserne bliver, kan vi på nuværende tidspunkt kun gisne om, men både havfuglene i Peru, ulvene og rensdyrene i Canada og manakinerne i Brasiliens regnskov går en usikker tid i møde.

Havfugle dykker efter fisk. Fuglene er afhængige af Humboldt-strømmen, som bringer det næringsrige vand og fiskestimerne med sig. Men afsmeltningen af is risikerer at påvirke havstrømmene, så de ændrer sig. (Foto: Roger Horrocks/Silverback/Netfli)
Facebook
Twitter