I slutningen af maj rejste flere hundrede af verdens fremmeste klimaforskere til den italienske havneby Trieste. Der var klimatologer, meteorologer, glaciologer, økonomer og ingeniører bare for at nævne nogle af fagfelterne.

De var alle medforfattere til den næste hovedrapport fra FN's klimapanel IPCC. Rapporten er den helt store status på klimaforandringerne. Den er et fyrtårn i klimaforskningen.

Sebastian H. Mernild er en af fire danske hovedforfattere i klimapanelet, og hans cv taler næsten for sig selv.

Til daglig er Mernild administrerende direktør for det anerkendte forskningsinstitut Nansencentret i Bergen i Norge. Derudover forsker han selv som professor i glaciologi og klimaforandringer på Western Norway University of Applied Sciences, og nu skal han også finde tid til at skrive på FN's klimapanels næste store rapport. Det værk, der citeres mest og henvises til, når politikere og meningsdannere diskuterer klimaforandringerne.

- Det er stort at være med til. Det er ligesom biblen inden for klimaviden og klimavidenskab. Alle refererer til den, fordi den repræsenterer det største, vigtigste og nyeste viden, siger Mernild.

IPCC - der er en forkortelse for Intergovernmental Panel on Climate Change - er et mellemstatsligt organ under FN, der siden 1988 har udgivet flere statusrapporter om klimaforandringerne. Rapporterne er den ultimative destillation af, hvad forskerne ved om klimaet.

Arbejdet med den sjette IPCC rapport er igang lige nu.

Hårdt at være bevidst om virkeligheden

Sebastian Mernilds rolle er at samle og redigere forskningen for at sammensætte et atlas over de regionale konsekvenser af klimaforandringerne. Et verdenskort over de steder hvor naturen lider mest under ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren.

Og det kort ser nedslående ud, mener Mernild.

- Hånden på hjertet, så er jeg meget frustreret. Og det er jeg ikke den eneste, der er. Ikke kun i IPCC-regi men også i arbejdet med Amap (Arctic Monitoring and Assessment Programme, red.) og alle mulige andre rapporter taler vi om, hvor ringe det står til. Der sker ikke en fløjtende fis politisk, og det er da frustrerende.

Seneste AMAP rapport om tilstanden i Arktis kom sidste år. Og den tegnede et billede af en region i voldsom forandring. Konklusionen på målingerne i Arktis var, at klimaforandringerne bliver værre hen mod 2050, end forskerne troede.

Den tendens blev ikke bare bekræftet men også forstærket så sent som i juni måned i år. Der blev ny forskning offentliggjort i tidsskriftet Nature, der viste, at afsmeltningen af isskjoldet på Antarktis er tredoblet siden 2012.

84 forskere fra hele verden, heriblandt flere danske, står bag en ny undersøgelse ved navn Ice Sheet Mass Balance Inter-Comparison Exercise (IMBIE), som har givet et bedre indblik i iskappernes tilstand, end man tidligere har kunnet opnå.

Og sidste år smeltede der 219 milliarder tons is fra Antarktis, mens vandstanden på den sydlige halvkugle steg langt hurtigere, end forskerne har observeret på noget tidspunkt inden for de sidste 25 år.

Den rapport er bare endnu en i rækken, der tegner et tydeligt billede af nogle poler under pres fra stigende lufttemperaturer.

- Jeg får jo syn for sagen på indlandsisen eller i Andesbjergene. Men jeg synes, at Danmark godt kunne trænge til på samme måde at få syn for sagen.

Vigtig signalværdi i ekstremt vejr

Og her bliver det lidt paradoksalt. For når vi i Danmark ser voldsomme skybrud eller stormfloder, der oversvømmer kældre og sætter gang i generatorerne rundt omkring i landet, så er det måske ikke kun en dårlig ting.

- Jeg godter mig ikke, når vi ser skybrud eller stormfloder, og det er selvfølgelig umådeligt synd for dem, der får vand i kældrene. Men der er noget signalværdi over, at vi også herhjemme har de klimaproblemstillinger. Det betyder noget, at vi kan bruge dem som eksempel, forklarer Mernild

- Hvor mange flere skybrud skal vi have? Hvor mange giftige prognoser skal vi lægge på bordet? Hvor meget skal der egentlig til, før vi får rusket op i folk, så de ved, hvor skidt det står til?

Vi skal heller ikke langt tilbage internationalt, for at finde eksempler, der bekræfter signalværdien i de ekstreme vejrfænomener.

Da orkanen Harvey oversvømmede store dele af Texas sidste sommer, blev bystyret i Houston kritiseret for ikke at have lyttet til klimaforskerne. Det var den by, der blev hårdest ramt, fordi man i årevis har opført boliger og bygninger i lavtliggende områder.

Byen havde ikke taget klimasikringen alvorligt, og det kom til at koste både menneskeliv og milliarder af dollars.

Trods de mørke skyer og dystre prognoser, ser Mernild dog nogle forandringer, der kan give grundlag til et forsigtigt håb om, at noget er ved at vende.

Efter et forår, hvor klimadebatten er kommet i fokus, og hvor flere politiske partier har budt ind med ideer, planer og pakker, er der måske langt om længe kommet mere fokus på det budskab, han og andre forskere har prøvet at få frem i snart 30 år, siden den amerikanske klimaforsker James Hansen sparkede debatten i gang ved en høring i senatet i 80'erne

- Jeg er sikker på, at man ikke kan komme uden om klimaforandringerne ved næste folketingsvalg. Socialdemokratiet og flere andre lancerer grønne planer, og det skyldes en større bevidsthed, tror jeg. De begynder at kunne se forandringerne. Der er mere opmærksomhed, og nu har jeg godt nok ikke snakket med alle folk om det, men jeg fornemmer, at den her nedefra og op-fornemmelse rykker, siger Mernild.

Stærkere, bedre og bredere

Mødet i Trieste var blot det første af fire store forfattersamlinger over de næste par år, inden den endelige hovedrapport kan sammensættes og afleveres til politikere og meningsdannere i 2021.

Som sådan forsker forfatterne ikke selv på nye ting i IPCC-processen. Hovedforfatterne samler den bedste og mest relevante forskning inden for forskellige områder. Derefter sammenfattes det, og til sidst sidder et panel af de mest erfarne klimaforskere og tjekker hele arbejdet igennem i et såkaldt peer review.

Det system er ifølge Mernild også et værn mod kritik om partiskhed og andre ting, der tidligere har klæbet til klimapanelets arbejde.

- IPCC har tidligere brændt nallerne på grå forskningslitteratur, der ikke havde været under videnskabeligt review. Men det er blevet mere gennemsigtigt, og hvis man skal skabe noget tillid til konklusionerne, så er man nødt til at inkludere det hele.

Med "det hele" mener Mernild også den forskning, der ikke nødvendigvis siger det samme som det store brede flertal af klimaforskerne - nemlig at klimaforandringerne forekommer og er menneskeskabte. For inklusionens skyld valgte man også i den sidste rapport, der udkom i 2014, at indskrive afsnit om andre teorier end CO2-ophobning, nemlig skydannelse og kosmisk stråling.

Det ændrer dog ikke ved, at der er bred enighed blandt verdens klimaforskere om, at vi mennesker har ansvaret for klimaforandringerne, ligesom langt størstedelen af den seriøse forskning også peger i den retning, fordi deres analyser, som Sebastian Mernild selv formulerer det, "bygger på en fysisk forståelse af forholdene."

Forskerne bag rapporten er indstillet af deres respektive lande. Mernild er indstillet af både Danmark, hvor han bor, og Norge hvor han arbejder. Derefter er der en udvælgelsesproces, og så kan man kalde sig IPCC-forfatter, hvis man har et stærkt nok cv - eller i nogle tilfælde det rigtige pas. IPCC skal nemlig også være mangfoldigt i forhold til nationaliteter, og det betyder også noget i sammensætningen af forfatterholdet.

- Er det altid de allerbedste forskere? Måske ikke allesammen. Man skal selvfølgelig have en vis faglighed, men der er også noget politisk i det, så der er repræsenteret forskere fra alle verdensdele - også udviklingslande.

Men det rokker ikke i sidste ende ved panelets troværdighed, understreger Mernild.

- Det, der er fælles for os alle er fysikken og kemien i jord-atmosfære-systemet. 80 procent af dem, der sidder her, er forskere med en naturvidenskabelig baggrund, og derfor er vi enige om, at det er den fysiske og kemiske sammensætning i atmosfæren, der er årsag til problemerne.

Alvoren giver kampgejst

Den kommende rapport er den sjette i rækken af hovedrapporter fra klimapanelet. Og for hver eneste gang, de udkommer, bliver materialet stadigt mere solidt, og forskerne bliver klogere. Derfor håber Sebastian Mernild, at den kommer til at stå stærkt, selv om budskabet ikke nødvendigvis bliver overraskende.

- Jeg tror, vi kommer til at se et billede af, at vores klode er blevet betydeligt varmere siden sidst.

- Den her rapport har endnu mere sikkerhed bag sig og dermed større kraft. Så vi slår nok mere nogle ting fast. Mange af konklusionerne fra den femte hovedrapport bliver forstærket i den her.

Hvordan de konklusioner vil blive modtaget i 2021 vides ikke endnu. Sebastian Mernild er en af mange danske forskere, der i foråret har kritiseret politikerne for at handle for langsomt på klimaforandringerne trods den massive viden, forskningsmiljøet fremlægger.

Men den politiske nølen i forhold til at nå målsætningerne for temperaturstigning, som frustrerer Sebastian Mernild, truer ikke med at slukke motivationen for forskeren og hans forfatterkolleger før det store skrivearbejde.

- Vi er alle sammen klar over, hvor alvorligt det står til, og det giver noget kampgejst. Vi må jo tro på, at de ting, vi ligger frem, bliver taget seriøst.

- Ellers kunne vi lige så godt give op og lukke biksen.