Klimaguide i 10 trin: Katastrofen kom kun tættere på i 2018

Har du svært ved at hitte ud af, hvordan det faktisk går med klimaet? DR Viden leverer en hjælpende hånd til forståelsen af klimaudfordringerne lige nu.

Der dukker konstant nye klimahistorier op i medierne. Isen smelter, vandstanden stiger, og dyrene dør.

Men det kan være enormt svært at få overblik over, hvad de vigtigste historier er, hvad de største problemer er, og hvordan Jordens tilstand egentlig er.

Derfor har vi sammensat denne guide til tingenes tilstand lige nu. Her får du et kort resumé af de største klimahistorier fra de seneste måneder.

Og vi starter med atmosfæren.

1

Mængden af CO2 i atmosfæren slår alle rekorder

I slutningen af november meddelte FN's vejrforskningsenhed World Meterological Organisation, at der er alt for meget CO2 i atmosfæren.

I deres årlige Greenhouse Gas Bulletin fortalte de, at gennemsnitsindholdet af drivhusgassen CO2 i atmosfæren med udgangen af 2017 nåede et nyt rekordniveau på 405,5 dele CO2 per million - hvilket i forskningssammenhæng kaldes parts per million (ppm).

I 2016 var CO2-indholdet i atmosfæren 403,3 ppm, mens det var 400,1 ppm i 2015. Så det stiger altså støt.

Hvorfor skal jeg vide det?

Sidste gang, der var en tilsvarende andel CO2 i atmosfæren, var for 3-5 millioner år siden. Dengang var der 2-3 grader varmere globalt set, og vandstanden var mellem 10 og 20 meter højere end i dag.

2

Udledningen af CO2 stiger i 2018 - for andet år i træk

Klimaforskerne er enige om, at verdenssamfundet bliver nødt til at reducere sin udledning af drivhusgasser voldsomt, hvis vi skal nå at bremse klimaforandringerne.

Og det gik egentlig ok fra 2013 til 2016. CO2-udledningen steg faktisk ikke i tre år - på trods af økonomisk vækst. Men sidste år gik det galt.

I 2017 steg udledningen med op til to procent. I 2018 ender vi på en stigning på omkring 2,7 procent.

Hvorfor skal jeg vide det?

Den seneste rapport fra FN's klimapanel, IPCC, fastslog, at de globale CO2-udledninger skal være halveret i 2030, hvis der stadig skal være en rimelig chance for at bremse opvarmningen til 1,5 grader.

Det indebærer, at udledningerne fra nu burde reduceres med fem procent eller mere hvert år. Og det er vi altså ikke i nærheden af. Faktisk går det den modsatte vej.

3

Landbrug udrydder verdens skove

Verdens skove er under ekstremt pres. Det anslås, at et areal på størrelse med Italien forsvinder hvert år. I alt er kun 15 procent af verdens skove intakte.

Ny forskning viser, at industrielt landbrug står bag, at omkring 50.000 kvadratkilometer skov forsvinder hvert år - hvilket er 7.000 kvadratkilometer mere end hele Danmarks areal.

Skovene fældes og brændes af for at gøre plads til kvægdrift og til enorme plantager, der producerer fx soja og oliepalme. Og dermed vokser skovene ikke frem igen.

Verdens største regnskov, Amazonas, forsvinder lige nu hurtigere end de seneste ti år, og landets nye præsident har svoret, at fredningen af skoven skal fjernes.

Hvorfor skal jeg vide det?

Afskovningen er et globalt problem, fordi skovene opsuger meget CO2. Når træerne forsvinder, mister vi en stor CO2-fælde.

Særligt når regnskov brændes af, er det et problem. Her er biodiversiteten størst, og samtidig vokser meget regnskov på tørvejord, så ufatteligt store mængder CO2 udledes under brandene.

4

Afstand mellem klimamål og indsats vokser

Det går alt for langsomt med at omstille verden til en grønnere fremtid, og afstanden mellem vores klimamål og indsatsen vokser.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra FN's miljøprogram UNEP, der kom i slutningen af november.

Klimaambitionerne skal mere end tredobles, hvis vi skal nå vores mål. Der skal altså radikale ændringer til.

Rapporten viser også, at der er brug for tre til fem gange højere reduktioner i udledningen af drivhusgasser end det, som verdens lande har lagt op til at gøre med Parisaftalen.

Hvorfor skal jeg vide det?

Hvis ikke vi øger reduktionerne drastisk, ender vi med temperaturstigninger på 3 eller 4 grader. Og det ville, som UNEP DTU Partnerships direktør John Christensen siger det, være "skrækkeligt".

5

Polerne smelter hurtigere end antaget

En af de alvorligste konsekvenser af de stigende globale temperaturer er, at isen på polerne smelter. Og temperaturen i Arktis stiger generelt mere end gennemsnitstemperaturen på resten af kloden.

Forskningen viser i stigende grad, at det går hurtigere og hurtigere: Ismasserne er i ubalance.

I sommer kom en rapport fra blandt andet DTU og Nansen Centeret i Bergen, der viste, at afsmeltningen på Antarktis er tredoblet på fem år.

Isen forsvinder også fra Sydpolen i hidtil usete mængder. Sidste år smeltede 219 milliarder tons is fra Antarktis, og afsmeltningen acccelerer stadig. I det østlige Antarktis kommer der mere is til, men den vestlige del mister 159 milliarder ton is om året.

Kigger man nordpå, ser det endnu værre ud.

Spritny forskning publiceret i Nature viser, at Grønlands indlandsis smelter drastisk. Afsmeltningen de seneste årtier er uhørt voldsom - og følger ikke temperaturstigningerne lineært. Den kan altså accelerere voldsomt.

Og tidligere i december kunne den verdenskendte klimaforsker, Jason Box, berette om ny forskning, der viser, at Grønlands indlandsis er dødsdømt, uanset hvad vi gør.

Hvorfor skal jeg vide det?

Den mest åbenlyse konsekvens af at indlandsisen i Arktis og Antarktis smelter er, at vandstanden kommer til at stige.

Lige nu stiger vandet med 4,8 millimeter om året, men ved temperaturerstigninger på bare to grader Celsius anslås det, at vandstanden er steget mellem en halv og en hel meter i år 2100.

Den nyeste forskning tyder dog på, at afsmeltningen er værre, end vi troede.

Samtidigt kan de enorme mængder ferksvand have katastrofale konsekvenser for både havmiljøet og i teorien bremse Golfstrømmen - med kulde i Europa til følge.

6

Havene dør, og det er vores skyld

Overfiskeri, klimaforandringer og et stort udslip af affald og affaldsstoffer er blandt de pinsler, som verdenshavene udsættes for i disse år.

Verdenshavene fylder cirka 70 procent af vores planet, men kun 13 procent af dem er stadig uberørt af mennesker. Det viste en analyse i sommeren 2018, som er foretaget af University of Queensland sammen med The Wildlife Conservation Society, og publiceret i Current Biology.

Du skal ifølge det her studie til polerne eller langt ud i Stillehavet for at opdrive et uberørt stykke hav.

En af de måder, hvor vi tydeligst roder med verdenshavene og havmiljøet, er med vores platikforbrug.

For eksempel fandt forskere i 2018 plastik i over 14 procent af alle de havfugle-reder, de kiggede i, og engangsplastik blev blandt andet af den grund gjort forbudt af EU.

Derudover er 2018 også året, hvor det forskere regnede sig frem til, at indlandsisen smelter, og at vi sandsynligvis ikke kan gøre noget ved det. Det er også dårlige nyheder for verdenshavene, som vi tidligere har skrevet om.

Sidst - men absolut også værst - bliver havene stadigt surere for hver dag, der går, i takt med, at udledningen af CO2 til atmosfæren ikke falder.

Ifølge IPCC har verdenshavene opsuget cirka 30 procent af den CO2, vi mennesker har udledt mellem år 1750 og år 2010, og det har altså sænket PH-værdien i havene, hvilket for alvor har konsekvenser.

Hvorfor skal jeg vide det?

Fordi det ikke kun er fisk og andet havliv som eksempelvis koralrev, der bliver hårdt ramt, hvis havene går i stykker. Alt liv - også det på landjorden - er afhængigt af verdenshavene. FN vurderer, "at over tre milliarders menneskers levebrød er afhængigt af biodiversiteten i hav- og kystområder".

7

Stigende temperaturer giver flere skovbrande

Både USA, Australien, Skotland, Grækenland og Sverige var i 2018 ramt af ødelæggende skovbrande, der også kostede menneskeliv.

Antallet af naturbrande i eksempelvis USA har været stigende over de sidste årtier, konkluderer amerikanske forskere.

Hvorfor skal jeg vide det?

Herhjemme vurderede videnskabsfolk også, at tendensen med skovbrande vil stige i takt med temperaturerne.

I sommer sagde professor i Skov, natur og biomasse ved Københavns Universitet, Claus Felby til DR Viden:

- Det, der sker lige nu, er ekstreme hændelser, der er på vej til at blive mere almindelige på grund af klimaforandringer og fortsatte:

- Så fremover skal vi være parate til at bekæmpe skovbrande som i Sverige.

8

Klimaforandringer sender millioner på flugt

Fremtidens klima kommer til at give ekstremt vejr flere steder i verden, og ekstremt vejr sender folk på flugt. Langvarig tørke, stormfloder og andre voldsomme vejrfænomener vil ramme os. I foråret satte Verdensbanken tal på.

De vurderer, at op imod 143 millioner mennesker kan blive sendt på flugt alene i de mest sårbare dele af verden: Afrika syd for Sahara, Sydasien og Latinamerika. Men det er ikke kun et problem, der i fremtiden venter på os.

Allerede nu ser man fordrevne i milliontal. Det schweizisk-baserede Internationale Overvågningscenter for Fordrevne Mennesker (IDMC) udsendte i år en rapport, der anslår, at 18 millioner mennesker allerede i 2017 blev drevet på flugt af ekstremt vejr

Hvorfor skal jeg vide det?

Fordi meget peger på, at klimaforandringerne ikke kun er et problem for klimaflygtningene selv.

Hvis et trecifret milliontal af mennesker begiver sig ud på en flugt fra klimaforandringerne, er der en velbegrundet risiko for, at Danmark og Europa kommer til at skulle håndtere en flygtningeudfordring, der langt overstiger den, vi har set de foregående år i forbindelse med krigen i Syrien.

Det vurderede lektor i International fred og sikkerhed ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen, i en udgave af P1 redder verden.

9

Dyr og insekter forsvinder i hobetal

Vores spredning og adfærd har store konsekvenser for dyrelivet - både direkte og indirekte. En stigende landbrugsproduktion ødelægger dyrenes levesteder, mens stigende temperaturer presser alt fra jungler til koralrev.

Forskerne taler faktisk om en ny masseuddøen. Et katastrofalt tab af liv og biodiversitet, som tidligere har været forårsaget af meteornedslag og vulkanudbrud, men som denne gang skyldes en enkelt art: Mennesker.

I år anslog undersøgelser, at vi mennesker har udryddet 83 procent af alle pattedyr - og over 60 procent af alle dyr siden 1970.

En del af de arter, der uddør, er pattedyr. Det vil tage evolutionen fem til syv millioner år at genskabe den mangfoldighed i pattedyrarter, der var, inden det moderne menneske kom til verden.

De stigende temperaturer er samtidigt dårligt nyt for nogle af de dyr, vi normalt opfatter som særdeles hårdføre - nemlig insekterne. Forskere opdagede tidligere i år, at mængden af insekter i Puerto Ricos regnskov er op til 60 gange mindre i dag end i 1976. Det samme gælder de dyr, der lever af insekterne.

Hvorfor skal jeg vide det?

Dyrene er en del af det globale økosystem. Lige nu er økosystemet under pres fra flere kanter, men de såkaldte fødenet fungerer stadig (dyr spiser planter og hinanden på skift osv).

Men i takt med levesteder og fødekæder bliver gennemhullede, risikerer vi, at økosystemerne kollapser. Og det kender vi ikke de fulde konsekvenser af.

Forskerne er dog enige om, at vi mennesker ikke kan leve uden dyrene.

10

Domino-effekten kan få det hele til at ramle

I sommer kom der en meget ildevarslende rapport med det budskab, at hvis ikke udledningerne begrænses hurtigt, kan klimaet løbe løbsk.

For når vi først når to grader, er der risiko for, at vi har startet en række dominoeffekter, som vi ikke kan standse. De kan tværtimod være med til at accelerere klimaforandringerne.

Der er tale om de såkaldte feedbackeffekter. Eller tilbagekoblingsmekanismer, som de hedder med et endnu mere fornemt ord.

Et klassisk eksempel på sådan en feedback-mekanisme er, når isen i Arktis smelter.

Det sænker den såkaldte albedo-værdi. Mørke klipper og vand opsuger mere varme, fordi de reflekterer mindre sollys end is. En ond cirkel er startet.

Lige nu er en lang række af disse domino-effekter allerede i gang. Og de kan resultere i, at Jorden bliver overophedet.

Hvorfor skal jeg vide det?

Domino-effekterne kan blive katastrofale. For de kan få klimaforandringerne til at accelerere og måske komme helt ud af kontrol.

Og så hjælper vores indsats måske slet ikke. Derfor forsøger forskerne at få verdenssamfundet til at reagere nu - og gerne så hurtigt som muligt.

For kan vi reducere udledningerne nu, er der måske en chance for at stoppe nogle af domino-effekterne.

Facebook
Twitter