Klimarådet dumper danskernes madvaner: 'Vi kan næsten ikke kalde os et foregangsland'

Vi spiser især for mange kød- og mejeriprodukter, som har et stort CO2-aftryk.

Danmark er ét af de lande i verden, hvor forbruget af fødevarer har det største klimaaftryk per person. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix Denmark)

Danmark har ambitioner om at ligge i front, når det kommer til at takle klimakrisen.

Vi har længe været en vigtig spiller i forhold til vedvarende energi, hvor særligt de danske vindmøller har en hovedrolle verden over.

Samtidigt har vi en klimalov, som skal sørge for, at vi reducerer vores CO2-udledning med 70 procent inden 2030 og er helt klimaneutrale i 2050.

Men ifølge Klimarådet er der én ting, som lige nu får det til at runge en smule hult, når Danmark gerne vil være foregangsland på klimaområdet: Vores madvaner er ikke særligt klimavenlige.

I en netop udgivet rapport lyder en af hovedkonklusionerne fra Klimarådet, at danskernes madvaner er blandt de værste i forhold til CO2-aftryk – og det er især én bestemt kategori af fødevarer, hvor vi er storforbrugere.

Det fortæller Sisse Fagt, som er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet, hvor hun arbejder med ernæring, bæredygtighed og sundhedsfremme.

- Den helt store synder er de animalske produkter, hvor den store mængde kød især er i fokus. Mejeriprodukter, æg og lignende er også højt på listen. Selvom fokusset på denne gruppe af madvarer på ingen måde er ny, har vi ikke rykket os særligt meget i den rigtige retning, siger hun og fortsætter.

- Vi spiser ikke klimavenligt i Danmark, og det vil i mine øjne være en win-win, hvis vi kan ændre det. Den klimavenlige kost med flere grøntsager og mindre kød, vil nemlig også være markant sundere.

Det er svært at ændre adfærd

Det kommer formentlig ikke bag på særligt mange, at kød og andre animalske produkter koster mere på CO2-kontoen end eksempelvis grøntsager eller frugt.

Debatten har efterhånden kørt gennem en årrække, men selvom der har været fokus på emnet, har vores spisevaner ikke ændret sig det store, fortæller Sisse Fagt.

- Vi ved efterhånden godt, at vi burde skære ned på visse madvarer og spise mere af nogle andre. For mange føles det måske som om, vi har bevæget os i den rigtige retning de seneste år.

Men sandheden er, at det går meget langsomt, understreger hun.

- Reelt set rykker vi langt hen ad vejen bare vores CO2-udledning fra en del af vores kost til en anden, siger hun.

Ifølge kostrådene skal man maksimalt spise 350 gram kød om ugen. Den gennemsnitlige dansker spiser i dag betydeligt mere end det, fortæller Sisse Fagt. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Vaner og adfærdsmønstre kan være svære at ændre på, og i rapporten fra Klimarådet fokuserer et af afsnittene på de mange barrierer, som kan gøre det svært at skifte til en mere klimavenlig kost.

Det kan for mange være nøglen til at komme i gang, hvis de kan få hjælp til at overkomme hverdagens forhindringer, understreger Sisse Fagt.

- For nogle kan barrieren være, at det kræver en del tankevirksomhed at tænke i velsmagende retter uden kød. For andre kan det være en social udfordring, at eksempelvis familie og venner ikke er positivt indstillet overfor store ændringer i deres spisevaner, siger hun og fortsætter.

- Lige meget hvad vil det være en stor hjælp, hvis samfundet som helhed bevæger sig i retningen af en mere klimavenlig kost. På den måde vil det være langt mere normalt at servere linse-bolognese, og barriererne vil langsomt forsvinde.

Klimavenlige kostråd i fokus

I starten af 2021 blev et sæt nye kostråd udgivet af Fødevarestyrelsen, og for første gang var klimavenlig kost en direkte del af rådene, ligesom sund kost er.

Blandt hovedkonklusionerne i Klimarådets rapport er, at det ville sænke den danske CO2-udledning markant, hvis alle landets indbyggere spiste efter de nye kostråd.

Det vil især betyde to store ændringer for de fleste, fortæller Sisse Fagt.

- I de nye kostråd anbefales det først og fremmest, at man maksimalt spiser 350 gram kød om ugen. Det tal er meget højere lige nu. Derudover ligger vi langt fra anbefalingen om at spise ’seks om dagen’, når det kommer til frugt og grøntsager, siger hun.

Du kan klikke på billedet her og se nogle af forskellene mellem kostrådene fra 2013 og de nye anbefalinger.

Ifølge Sisse Fagt har Klimarådet en god pointe i, at de nye kostråd kan være en hjælp til at spise både klimavenligt og sundt.

- I kostrådene får man ikke bare at vide, at man skal spise mere klimavenligt – man får også nogle konkrete bud på, hvordan man helt konkret gør det. Det kan være virkelig svært at opfinde den dybe tallerken på egen hånd, så derfor er en rettesnor at støtte sig op af vigtig at have, siger hun.

Klimavenlig mad i kantinerne

Et andet sted, hvor Klimarådet foreslår at sætte ind, er alle de offentlige køkkener i landets kommuner, regioner og statslige institutioner.

Anbefalingen går på at følge en målsætning om at servere klimavenlig kost i eksempelvis offentlige kantiner, så medarbejdere, studerende og andre bliver præsenteret for frokost og snacks, som hjælper dem med at spise efter kostrådene i løbet af dagen.

Hvis man i højere grad møder klimavenlig mad på jobbet eller i skolen, tager man formentlig inspirationen med hjem, mener Sisse Fagt.

- Det er en rigtig god måde at få gjort den klimavenlige kost mere normal på. Hvis man flere gange om ugen får velsmagende mad, der følger kostrådene, vil man i langt mindre grad rynke på næsen generelt, siger hun og fortsætter.

- Det skal ikke være sådan, at kantinen skriver med blokbogstaver ’nu skal vi spise vegetarisk’ – i stedet skal de fokusere på den lækre indiske dahl, de serverer den dag. Så tror jeg på, at folk også begynder at lave nogle af dem derhjemme.