I 2030 skal 55 procent af det danske energiforbrug komme fra vedvarende energikilder. I 2050 skal Danmarks udledning af drivhusgasser gå i nul.

Der er mange grønne målsætninger på tegnebrættet for Danmarks fremtid. Problemet er bare, at vi med de nuværende politiske initiativer i form af Energiaftalen fra 2018 og regeringens udspil til en klimaplan langt fra er på rette spor i forhold til at nå både egne, nationale klimamålsætninger og internationale forpligtelser.

Det konkluderer Klimarådet i den netop udgivne analyse: “Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018”.

- Vi er i gang med at gøre det svært for os selv at nå de nødvendige mål, siger klimaprofessor Katherine Richardson fra Statens Naturhistoriske Museum, der er medlem af Klimarådet og medforfatter til analysen.

Omstillings-tempo reduceres til en fjerdedel

Danmark har en ambition om at være netto-nuludleder i 2050. Det vil sige, at vi ikke udleder flere drivhusgasser, end vi kan kompensere for ved tilsvarende CO2-optag. Fx ved at plante mere skov eller ved finansiering af drivhusgas-reduktioner i andre lande.

Men den ambition harmonerer ikke med de samlede tiltag i Energiaftalen fra 2018, som blev vedtaget af et enigt Folketing og regeringens udspil til en klimaplan, som blev fremlagt i oktober.

Faktisk kommer der til at ske en brat opbremsning i det tempo, som udledningen af drivhusgasser i dag falder med.

“Tempoet i reduktionen af drivhusgasudledningen vil i det kommende årti blive reduceret til blot en fjerdedel af den hastighed, der historisk har været i indeværende årti og tidligere”, lyder det i Klimarådets analyse.

- Hvis Danmark skal være netto-nuludleder i 2050, skal vi bestige en enorm stejl kurve, hvis ikke vi får lagt nogle planer, der er mere ambitiøse end dem, vi har nu, siger Katherine Richardson.

Biler, boliger, bønder

Netop budskabet om at få lagt en realistisk plan, er, ifølge Katherine Richardson, det vigtigste budskab i Klimarådets analyse:

- Vores job i Klimarådet er at sige: I mangler det her i planen og så komme med nogle ideer til, hvordan hastigheden på den grønne omstilling kan øges, så det ikke bliver for svært og dyrt i fremtiden, siger hun.

Derfor præsenterer Klimarådet også en række eksempler på konkrete tiltag, der kan gøre det muligt at nå både nationale klimamålsætninger og internationale forpligtelser.

Blandt andet i forhold til den såkaldte ikke-kvotesektor - populært kalder biler, boliger, bønder - som omfatter blandt andet landbruget, transportsektoren og opvarmning af private bygninger.

Boksen herover præsenterer en række eksempler på tiltag, der tilsammen udgør de nødvendige udledningsreduktioner i ikke-kvotesektoren. De tjener udelukkende til inspiration.

Tryller med klimaregnskabet

Overfor EU er Danmark forpligtet til at nedbringe udledningerne i ikke-kvotesektoren med 39 procent i 2030 i forhold til 2005. Det kan vi ifølge Klimarådets analyse ikke nå med de nuværende initiativer.

Desuden er en stor del af de planlagte reduktioner baseret på de såkaldte LULUCF-kreditter og annullering af CO2-kvoter.

- Det er en fuldstændig legal øvelse at indregne LULUCF-kreditter og CO2-kvoter, men det giver kun en meget lille reel reduktion i CO2-udledninger. Samtidig omstiller vi ikke noget som helst, siger Katherine Richardson.

Regeringen er flere gange blevet beskyldt for at “trylle” med klimaregnskabet ved at bruge CO2-kvoter og LULUCF-kreditter af blandt andet Jørgen E. Olesen, der er klimaprofessor på Aarhus Universitet.

- Landbruget er i krise, og derfor har man politisk valgt at gå udenom det. Men måske skulle vi bruge lidt mere krudt på reelle omstillinger inden for landbruget, siger Katherine Richardson, og understreger, at landbruget bestemt ikke er det eneste område, hvorpå der kan gøres mere.

Biobrændstoffer er ikke løsningen

En anden EU-forpligtelse handler om andelen af vedvarende energi (VE) i transportsektoren i 2020. Danmark skal - ligesom de øvrige medlemslandede - nå et mål om at ti procent af energien skal komme fra VE.

Det kan vi ikke med den nuværende politik.

I Energiaftalen fra 2012 lægges der dog op til, at Danmark kan nå målet ved at forhøje kravet til iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel fra nuværende 5,75 til ti procent.

Der kritiserer Klimarådet. For det får rent faktisk CO2-udledningen til at stige. Visse biobrændstoffer kræver nemlig et stort areal til produktion, hvilket kan resultere i fx skovrydninger.

Se DRs politikse korrespondent Uffe Tang forklare regeringens udspil til en klimaplan.