Klimarådet: Sådan når vi klimamålene uden kvoter og trylleri

I en ny analyse kritiserer Klimarådet regeringens klimaplan og foreslår en række konkrete løsninger i stedet.

En ny analyse fra det uafhængige organ Klimarådet gør status over Danmarks målsætninger og forpligtelser på klimaområdet. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Ved et pressemøde i dag præsenterede Klimarådet en analyse, hvor Rådet vurderer status for opfyldelsen af Danmarks nationale klimamålsætninger og internationale forpligtelser.

Og det går ikke specielt godt, konkluderer rapporten, der særligt kritiserer regeringens klimaplan for at basere sig for meget på skrivebordsøvelser, der ikke fører nogen reel CO2-reduktion med sig.

- Hvis vi nøjes med at gennemføre de tiltag, der ligger i energiaftalen og i regeringens klima- og luftudspil, vil vi faktisk reducere den hastighed, hvormed vi nedbringer drivhusgasudledningerne herhjemme til en fjerdedel i forhold til tempoet i indeværende årti, sagde Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, ved pressemødet i dag.

Heldigvis er Klimarådet også klar med en række konkrete forslag, der kan hjælpe Danmark i mål med vores klimamæssige forpligtelser. Og de konkrete løsninger er vurderet i forhold til, hvor store de samfundsøkonomiske omkostninger vil være, og hvor stor effekt de har.

De konkrete forslag gælder hovedsageligt den såkaldte 'ikke-kvotesektor', som populært kaldes biler, bønder og boliger. Og så er det forslag, der skal lægges oveni anbefalingerne fra Klimarådets rapport fra sidste år.

Overordnet er rapportens konklusion, at alle 2030-målene for klimaet er mulige at opfylde. Men de kræver flere tiltag end de, regeringen fremlagde i sin klimaplan i oktober.

Reduktioner for energisektoren går for langsomt

I rapporten skriver Klimarådet, at Danmarks langsigtede mål er at blive et drivhusgasneutralt land. En beslutning, der blev taget i forbindelse med 'Energiaftale 2018'.

Det skyldes blandt andet et stigende elforbrug fra store datacentre, der vil genåbne kulkraftværker.

Problemet er bare, at regeringens plan ifølge rådet betyder, at udledningerne vil falde meget langsommere efter 2020 end i årtiet inden.

I realiteten nedsættes tempoet i reduktionen af drivhusgasudledningen til en fjerdedel.

Kurven over Danmarks reduktioner burde fortsætte nedad (den blå linje). Men med regeringens nuværende klimaplan (den grå stiplede linje), flader kurven ud. Ifølge Klimarådet sætte tempoet reelt ned til en fjerdedel. (© Klimarådet/Solvej Nygaard Gregersen)

Rådet anbefaler derfor, at tempoet i den grønne omstilling øges markant.

Hvordan det konkret skal ske, kommer Klimarådet ikke med bud på. De påpeger, at vi ikke har kurs mod at nå målsætningerne for vedvarende energi og reduktionerne for brug af fossile energikilder:

"Klimarådet konstaterer imidlertid, at (kul)værkerne ikke har vedtaget endelige investeringsplaner for en fremtid uden kul, og at der ikke er vedtaget en lov med forbud mod brugen af kul fra 2030. Rådet konkluderer derfor, at målet om udfasning af kul ikke ser ud til at blive opfyldt uden yderligere tiltag."

Klimarådet advarer altså om, at vi ikke ser ud til at nå målene for reduktion af kulkraft på grund af stigende el-efterspørgsel.

Desuden advarer de om ikke at satse for voldsomt på energi fra biomasse, da vi ikke kan være sikre på, at biomassen er klimavenlig.

Klimarådets rapport "Biomassens betydning for grøn omstilling", der kom tidligere i år, påpeger en række problemer med biomasse. Blandt andet at vi ikke kan stole på, at biomassen er bæredygtigt produceret.

Drop kvotecirkuset og gå efter konkrete reduktioner i Danmark

En meget stor del af regeringens klimaplan er at opfylde målet om reduktioner ved at annullere såkaldte CO2-kvoter.

- Der er så mange kvoter på markedet i dag, at annullering af kvoter kun giver en meget lille reel reduktion i udledningen af CO2 inden 2030, siger Katherine Richardson, en af forfatterne bag analysen og klimaforsker ved Københavns Universitet.

Regeringens klimaplan medregner også reduktioner i udledningen, der skal komme fra finansieringen af klimaprojekter i andre lande.

Men begge dele anbefaler Klimarådet, at vi dropper. For det første er det for usikkert at satse på projekter i udlandet. For det andet kan vi ikke forudsige, hvor mange projekter af den slags der bliver i fremtiden.

I stedet for at annullere CO2-kvoter - som har meget lille reel effekt - bør vi i stedet fokusere på rent faktisk at skrue ned for udledningerne herhjemme i Danmark, mener Klimarådet.

En del af de reduktioner kan ifølge Klimarådet opnås ved, at vi øger optaget af CO2 i skov og jord betydeligt. Faktisk bør vi overopfylde vores såkaldte LULUCF-kreditmuligheder.

Vi skal simpelthen plante flere træer og lade være med at dræne og dyrke tørvejord, som opsuger store mængder CO2 og i stedet lade de jorde oversvømme.

Transportsektoren skal elektrificeres

For transportsektorens vedkommende er anbefalingerne meget konkrete.

Rådet anbefaler, at salget af elbiler fremmes frem mod 2020. For eksempel ved hjælp af en øget støtteordning.

Det gælder også opladningshybrider, der er en blanding af elbiler og almindelige biler. Rådet mener, at hybridbilerne kan være en trædesten mod flere elbiler.

Og så skal der stilles større krav til brændstofeffektivitet i de øvrige biler.

Lastbiler skal køre på gyllegas

Den tunge transport kommer ikke til at køre på el lige foreløbigt. Her foreslår Klimarådet, at vi i stedet benytter biogas fra f.eks. gylle til at omstille den tunge transport frem mod 2030.

Ligesom personbilerne skal producenter af lastbiler også tvinges til at lave mere effektive køretøjer.

Der hvor flere elbiler og biogas ikke er nok, større brug af biobrændsel hjælpe til. Men det skal helst være de såkaldte 2. generationsbrændsler, som er baseret på spildprodukter og rester fra for eksempel landbruget,

Det reducerer nemlig risikoen for, at vi i realiteten putter biobrændsel baseret på fødevareafgrøder i benzintanken.

Til gengæld skal forbruget af biodiesel ikke øges og helt droppes efter 2020. Biodiesel kan nemlig betyde CO2-udledninger andre steder på kloden - blandt andet fordi den ofte indeholder palmeolie med ødelæggelse af regnskove til følge.

Ændret foder til malkekøer

Landbruget gik næsten fri i regeringens klimaplan, hvilket blev kritiseret fra flere kanter.

Også her har Klimarådet konkrete anbefalinger.

Rådet foreslår, at vi fokuserer på at nedbringe udledningen af drivhusgassen metan fra kobøvser ved at ændre det foder, vi giver til malkekøer.

Potentialet er ret stort og indsatsen meget billig, lyder konklusionen. Dog er det ikke medtaget i beregningerne, om det giver en øget udledning fra gylleprodutionen.

Men man må formode, at den eventuelt kan kanaliseres over til den tunge transport.

Udover det meget konkrete forslag om malkekøer, forventer Klimarådet som nævnt tidligere, at vi kan nå meget tættere på vores målsætninger ved at kigge på den måde Danmarks skove og jorde bruges på - den såkaldte LULUCF-sektor.

I rapporten skriver Klimarådet:

"Når jord drænes og dyrkes, øges nedbrydningen af kulstoffet i jorden, og der dannes CO2. Derfor kan CO2-udledningerne reduceres, hvis de mest kulstofrige jorde tages ud af drift."

Rapporten anslår, baseret på ny dansk forskning, at det vil være relativt billigt at udtage 47.000 hektar jord, som kan opsuge millioner af ton CO2.

I 2050 skal Danmark have en negativ udledning fra land og skov - i dag er der en nettoudledning. Den udvikling skal vendes.

Fordi der er stor usikkerhed forbundet med sektorens optag og udledning, skal vi sigte efter bevidst at skyde over målet - i stedet for, som regeringen foreslår at håbe på, at tingene flasker sig.

- I Danmark er vi tidligere gået forrest. For eksempel når det kommer til vedvarende energi og energieffektivisering. Når vi er så stort et landbrugsland, kunne vi måske overveje at gentage det eventyr og gå forrest i forhold til reduktioner i landbruget, siger Katherine Richardson.

Boksen herover præsenterer en række eksempler på tiltag, der tilsammen udgør de nødvendige udledningsreduktioner i ikke-kvotesektoren. De tjener udelukkende til inspiration.

Facebook
Twitter