I den forgangne uge udgav Klimarådet deres årsrapport - i år omhandlende biomasse.
Biomasse er en fællesbetegnelse for forskellige 'naturlige' brændsler, som vi bruger til at skabe energi og varme med i vores samfund.
Helt konkret handler det primært om træpiller, halm og træflis i Danmark, og når vi i dag opgør mængden af vedvarende energi, så står biomassen side om side i lagkagediagrammet med vind og sol - en placering som måske ikke er fortjent, forklarer Peter Birch Sørensen, der er formand for Klimarådet.
- Sagen er jo, at når vi brænder biomasse af, så ryger der CO2 op af skorstenen.
- Når man alligevel regner det for grøn, vedvarende energi, så er det fordi, man forudsætter, at der ret hurtigt plantes nogle nye træer eller planter, der igen ret hurtigt genoptager det her kulstof fra atmosfæren, så det går lige op i det lange løb, siger han.
Og her starter problemet. For ifølge Klimarådet kan vi ikke vide os sikre på, at de sidste regler for genplantning faktisk bliver overholdt, fordi vi importerer store dele af vores biomasse fra lande, der ikke er så påpasselige med genplantningen, som man kunne ønske sig.
- Bliver der genplantet? Og vokser de her træer og planter hurtigt nok op? Hvis ikke det sker, kan vi ikke tillade os at kalde det for grøn energi, vurderer Birch Sørensen.
Biomasse som potentiel fejlinvestering Kan vi ikke bare droppe træet, spørger du så måske. I Danmark har vi satset hårdt på fast biomasse i vores grønne omstilling. Så meget, at halm- og træbaseret brændsel udgør over halvdelen af vores forbrug af 'vedvarende energi'. Og den andel ser ud til at vokse.
- Vi er meget afhængige af det. Vi er et af de lande i EU, der har det højeste forbrug af biomasse pr. indbygger.
Som det ser ud nu, kan vi forvente, at omkring 18 procentpoint af vores samlede energiforbrug i 2030 vil komme fra fast biomasse. Det er mere, end hvad sol og vind kommer til at fylde.
Klimrådet peger på, at man i flere år har favoriseret fast biomasse frem for andre energiløsninger, og det har betydet, at vi ikke har et alternativ lige nu.
- Fordi vi har favoriseret den her biomasse, så har vi overinvesteret i kraftvarmeværker, der brænder biomasse af frem for eksempelvis varmepumper, der kunne drives af grøn strøm. Fordi vi har en høj afgift på el og ingen på biomasse, så tilskynder vi til at vælge den her biomasseløsning. Så vi får ikke udnyttet vores vindmøllestrøm tilstrækkeligt effektivt, fordi vi ikke bruger dem til opvarmning.
Derfor foreslår Klimarådet, at man fremover omlægger afgifterne, så biomassen ikke længere har fordelagtige vilkår. Du kan læse, hvad politikerne synes om den idé, lige herunder.
Biomasse skal spille en rolle i omlægningen. Men det er vigtigt for klimaet og samfundet, at der bliver lagt om til at bruge mere el til opvarmning og mindre biomasse, for den faste biomasse kan vi ifølge Klimarådet ikke satse på.
- Biomasse på globalt plan er en begrænset ressource, og derfor skal vi tænke grundigt over, hvor vi skal bruge den. Og vi skal i hvert fald ikke indrette os på en måde, så vi kunstigt stimulerer biomasseforbruget på bekostning af andre former for vedvarende energi, som vi har gjort i Danmark.
For sent at gøre noget Derudover er det for sent at kigge helt andre veje end træet, når der skal fyres op i varmeværkerne. Og derfor skal man ikke ønske sig helt væk fra skoven.
- Vi kommer ikke til at kunne klare os helt uden biomasse, men verden som helhed er ikke særlig langt fra det bedste skøn for, hvor meget biomasse, som vi kan tillade os at bruge på bæredygtig vis.
Og så har træovnene på kraftværkerne en god egenskab, som vind og sol har svært ved at levere endnu.
- Problemet med udelukkende at satse på vind og sol er, at produktionen svinger som solen skinner og vinden blæser. Så vi skal have noget backup, der kan levere energi, når der ikke er vind eller sol, og der er biomasse en af de backupkilder, vi kan bruge.
Derudover spiller økonomi også en rolle. For investeringen i biomassen er foretaget, og derfor gælder det om at se fremad, mener formanden for klimarådet, Peter Birch Sørensen.
- Hvis vi kunne starte forfra, så ville det ikke være smart for Danmark at investere så meget i biomasseanlæg, som der er blevet. Det kan vi jo desværre ikke lave om på, men vi kan lave nogle regler, der sikrer, at vi fremover ikke kommer til at overinvestere.