Klimarådet vil have flere vindmøller på land - men der må ikke sættes flere op

Et to år gammelt forlig blokerer for nye vindmøller, som ifølge Klimarådet vil sparke gang i både økonomien og den grønne omstilling.

Der må i Danmark kun sættes nye vindmøller op, hvis der samtidig pilles gamle ned. Men hvad gør man så, når de gamle stadig fungerer? (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Danmark er det eneste land i verden, der har en grænse for, hvor mange

vindmøller
der må sættes op på land.

Det kommer måske som en overraskelse for dem, som tænker på Danmark som en af de førende vindnationer. Men sådan er det. I hvert fald indtil videre. For Klimarådet opfordrer i dag - som en del af deres forslag til en grøn genopretning af økonomien - regeringen til at sløjfe loftet over landmøllerne og på den måde sikre både

arbejdspladser
og mere grøn energi.

- Klimaforandringer har ikke holdt pause, selv om vi har haft en coronakrise. Når vi laver vores genopretningspakker er det derfor vigtigt, at vi tænker klimaet ind, siger Peter Møllgaard, formand for Klimarådet.

- Vi skal have flere

vindmøller
ud, for det er en meget billig måde at skabe
vedvarende
energi på, siger han.

Antallet skal halveres

Der er lige nu lidt over 4.000 landvindmøller i Danmark, men det tal skal i løbet af de næste ti år mere end halveres.

Det skrev et flertal af Folketingets partier for to år siden ind i en energiaftale, hvori de på samme tid afsatte over en milliard til nye

vindmøller
. Det skete ud fra en forvisning om, at de gamle møller i løbet af årene ville være udtjente og derfor alligevel skulle erstattes. Og da nye møller er over 15 gange så effektive, kunne man uden problemer
reducere
antallet og på den måde undgå, at flere borgere end nødvendigt blev generet af møllerne.

I sidste uge kom det så frem i et notat fra Klimaministeriet, at de gamle landvindmøller holder væsentlig længere, end man først havde forventet. Møllerne kan uden problemer producere grøn strøm i mange år endnu, og da de fleste af dem er betalt af, vil det endda være en ren fortjeneste for møllernes ejere. Og hvem har så lyst til at pille sin mølle ned?

Den tanke skaber lige nu nervøsitet i vindmøllebranchen. For hvis ingen møller bliver taget ned, kan der ifølge aftalen heller ikke gives penge til nye. Det kan få konsekvenser for et firma som European Energy, der sammen med Viborg Kommune har gjort alt klar til at sætte tre nye Vestas-møller.

- De fleste af vores projekter har været undervejs i tre-fire år, siger direktør Erik Andersen, som kalder den nuværende situation problematisk.

- Vi har en politik i dag, som skaber tvivl om, hvorvidt

vindmøller
produceret på fabrikker i Jylland, kan få lov at komme op, siger han.

Leverer strøm til 800.000 husstande

Ifølge interesseorganisationen Wind Denmark, der repræsenterer virksomheder og vindmølleejere, producerer de gamle møller, der skulle tages ned for at leve op til loftet, strøm til 800.000

husstande
. Skal de pilles ned før tid, skal ejerne kompenseres økonomisk, og derfor er det ifølge dem en overordentlig dårlig ide at løse problemet på den måde.

- Vi har som samfund stor glæde af de

eksisterende
møller, og i min bog er det helt grotesk hvis staten - og dermed os allesammen - nu skal betale for, at vi ruller den grønne omstilling baglæns, siger administrerende direktør, Jan Hylleberg.

De Radikale så da også gerne, at der bliver fundet en løsning på problemet, så de gamle

vindmøller
kan få lov at stå, og der samtidig kan komme nye op.

- Vi har brug for, at den grønne omstilling sker så billigt som muligt. Og landvindmøller og

solceller
er den billigste energiform, og derfor vil det være dybt godnat, hvis vi skal pille velfungerende møller ned for at kunne sætte nye mere effektive op, siger Ruben Kidde, klimaordfører for De Radikale.

Hvad med de borgere, der skal bo op af vindmøllerne?

- Der er mange steder i landet, hvor kommuner har godkendt nye vindmølleprojekter, som der er lokal

opbakning
til, og hvor borgerne er glade for at bidrage til den grønne omstilling. Så for mig handler det om, at kommunerne selv skal have lov at bestemme, hvor meget
vedvarende
energi de vil have, og så kan borgerne gå til deres politikere med deres ønsker for det, siger han.

Betale hvad det koster

Men der er selvfølgelig også dem, der mener det modsatte.

Frank Bundgaard Nielsen, som er nabo til otte

vindmøller
, er en af dem. Han bryder sig mildest talt ikke om Klimarådets idé om flere
vindmøller
.

- Jeg bliver helt svedt ved tanken om, at man bare vil skrue op. Rigtig mange danskere er allerede generet af

vindmøller
, siger han.

Han er ikke som sådan modstander af

vindmøller
, hvis de bare står et sted, hvor de ikke generer nogen. Derfor så han også hellere, at der blev sat flere havvindmøller op, selv om de er dyrere end landmøller.

- Hvis man vil have den grønne omstilling så hurtigt, så må samfundet betale det, det koster at få dem ud på havet, siger han.

Personligt frygter Frank Bundgaard Nielsen mest, at møllerne ved hans hus bliver skiftet ud med de nye store

vindmøller
. Sker der, mener han, at hans hus blive både usælgeligt og
ubeboeligt
på grund af støjen, der ville følge med.

- Så helt almindelige mennesker kommer til at betale for den grønne omstilling med hele deres opsparing. Man bliver stavnsbundet, siger han.

Arrogant at skrotte loftet

Christiansborg
er det Dansk Folkeparti, der taler mølleskeptikernes sag og sin tid fik skrevet loftet ind i aftalen. Og partiets klimaordfører Morten Messerschmidt har heller ikke i sinde at
genoverveje
loftet.

- For os er det vigtigste, at man hele tiden holder øje med de mennesker, der bliver generet og ramt af, at man sætte landvindmøller op. Det var det, loftet blev lavet for, og derfor vi står fast på det, siger han.

- Det er arrogant, hvis man bare siger, at nu er den grønne omstilling så vigtig, at man bare skal skrotte loftet, for det har et formål.

Klimaminister Dan Jørgensen er til gengæld ikke afvisende over for Klimarådets ide om at fjerne loftet.

- Det vil være en god ide. Men det kan ikke gøres inden for det gældende forlig. Det skal vi finde en god løsning på, og det forhandler jeg om lige nu sammen med Folketingets partier, siger han.

Facebook
Twitter