Klimarådgiver om COP25: Klimakatastrofe-fond skal redde verdens fattigste

Hør, hvad klimaministeren, industridirektøren, klimaaktivisten og ngo-arbejderen håber, der kommer ud af klimatopmødet.

Mozambique kæmper stadig med problemer efter orkanen Idais hærgen tidligere på året, der skabte oversvømmelser. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Scanpix)

Klimatopmøde nummer 25 er lige nu i fuld gang i Madrid, hvor verdens lande er samlet for at finde ud af, hvordan vi bremser den globale opvarmning.

Og ikke mindst hvem der skal ofre hvad, for at det kan ske.

Vi har spurgt fire personer, som fra hvert sit perspektiv arbejder med klima, hvad de håber, der kommer ud af topmødet.

Dan Jørgensen (S), klimaminister

(Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Hvad håber du, der bliver besluttet på topmødet?

- Jeg ser årets klimatopmøde, COP25, som et stort skridt frem mod den vigtige COP26 i Glasgow næste år. På COP26 skal vi tage bestik af det globale ambitionsniveau i lyset af de nye nationale klimamål, som parterne melder ind i løbet af 2020.

- De skal forhåbentlig føre os nærmere Parisaftalens målsætning om at holde den globale temperaturstigning på maksimalt 1,5 grader.

- Vi vil presse på for højere internationale klimaambitioner, øge investeringer i den grønne omstilling og vise verden de grønne danske løsninger.

- Nu gælder det om at vise Danmarks ambitiøse klimamål frem på COP25 og række ud efter en central dansk rolle i international klimapolitik.

John Nordbo, klimarådgiver i organisationen Care

Foto: Care

Hvad håber du, der bliver besluttet på topmødet?

- Jeg håber frem for alt, at man på topmødet bliver enige om at oprette en klimakatastrofe-fond, som kan træde til, når oversvømmelser, orkaner og tørke rammer verdens fattigste lande.

- Vi så det med orkanen Idai i Mozambique sidste forår. De skader, som orkanen skabte, løber op i et tocifret milliardbeløb, og når man er så fattigt et land, er det virkelig en mavepuster.

- Det er ikke verdens fattigste, der har skabt klimaproblemerne, men det er dem, der kommer til at mærke konsekvenserne hårdest. Man kan jo sammenligne en mozambiquers CO2 med en danskers og groft sagt sige, at hvis alle havde samme udslip som i Mozambique, havde vi ikke noget klimaproblem.

Lars Sandahl Sørensen, direktør i Dansk Industri

(Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

- Jeg håber, at vi kan være med til at flytte de lande, som er tilbageholdende og nervøse for at forpligte sig til mere ambitøse klimamål. Det er vi virkelig afhængige af. For det første for klimaet, men også fordi Danmark mister konkurrencekraft, hvis vi er grønne enegængere. Det er vigtigt, at vi får skabt ensartede vilkår og rammer på tværs af landene, så det ikke giver en konkurrencefordel af være mindst klimavenlig.

- I Danmark er vi foran i villighed til at forpligte os i fællesskab. For eksempel i vores partnerskaber mellem erhvervsliv og regeringen. På det område er vi EU's pilotland. Vi vil vise løsninger på, hvordan man arbejder på tværs af institutioner, erhvervslivet, myndigheder og regeringen i forhold til ændringer i lovgivning, ændringer i adfærd, finansiering, og hvad der skal til af teknologiske spring.

Frida Simon Jahn, aktiv i Den Grønne Studenterbevægelse

Hvad håber du, der bliver besluttet på topmødet?

- Det er den første COP efter den folkelige bevægelse, der kræver forandringer, har vokset sig rigtig stor. Så vi forventer, at ambitionerne bliver højnet, og der kommer mere konkrete løfter fra de store nationer.

- Verdens lande har haft et helt år til at reagere på specialrapporten fra FN, der viste, hvor afgørende og alvorlig forskellen mellem 1,5 og 2 grader er. Der er kommet mere belæg for, hvor ødelæggende det vil være, hvis vi ikke gør noget. Derfor håber vi, at landene vil handle hurtigere.

- Vi må fæstne vores lid til, at nogle politikere ser det som en chance for at gøre noget historisk for menneskeheden. Og at de ikke længere kan ignorere den folkelige opstand.